Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

En halvgrå plade fra de bedste

Updated
En halvgrå plade fra de bedste

Suffocation er kendt for at udsende gennemarbejdede plader på et højt niveau.  Deres ottende er gennemarbejdet, men niveauet halter.

Kunstner
Titel
... Of the Dark Light
Dato
09-06-2017
Trackliste
1. Clarity Through Deprivation
2. The Warmth Within the Dark
3. Your Last Breaths
4. Return to the Abyss
5. The Violation
6. ...Of the Dark Light
7. Some Things Should Be Left Alone
8. Caught Between Two Worlds
9. Epitaph of the Credulous
Karakter
2

Suffocation er et af de dødsmetalbands fra første generation i USA, der for alvor brød igennem på grund af lige dele teknisk finesse og brutalitet i rigelige mængder. Deres første plader ’Effigy of the Forgotten’, ’Breeding the Spawn’ og til dels også ’Pierced from Within’ er tidløse klassikere i genren på højde med de første plader fra Death, Morbid Angel, Cannibal Corpse, Deicide og Obituary. Suffocation tog sig så bare en længere pause mellem indspilninger efter ’Pierced From Within’, hvor der skulle gå næsten 10 år, før ’Souls to Deny’ udkom i 2004. Ikke mindst på grund af en pause på fire år, hvor bandet helt var skrinlagt. Siden da har de udgivet tre andre plader og er nu klar med den ottende plade ’…Of the Dark Light’, der skal følge op på den anmelderroste ’Pinnacle of Bedlam’, der udkom i 2013.

Fire år er selvfølgelig lang tid, men hvis ventetiden er det værd, så gør det ikke så meget. Desværre er det nok første gang i Suffocations lange karriere, at de udsender en plade, der ikke umiddelbart får anmelderen til at hæve armene over hovedet i begejstring. Det her er nok den svageste, de har udsendt i lang tid.

Teknisk er der ikke noget galt med pladen. Guitarist og sangskriver Terrance Hobbs leverer stadig på et meget højt niveau, og både riffs og tempo er stadig i en liga for sig selv. Det går stærkt, det er indviklet, og det lyder også sådan. Præcis det, der har gjort Suffocation til et navn i miljøet. På den front skuffer Suffocation ikke. Der er bare lige det lille aber dabei, at sangene denne gang ikke rigtig står ud eller gør særligt væsen af sig.

Lyt til 'Your Last Breaths' her:



Bevares, pladen starter stærkt, og både ’Clarity Through Deprivation’, ’The Warmth Within the Dark’ og titelnummeret ’…Of the Dark Light’ har sine momenter, men der er også bare for langt mellem snapsene både i selve sangene og på pladen generelt.

Præcis som det plejer at være, er det også bassist Derek Boyer, der skriver teksterne, og han har også været med til at skrive enkelte af sangene sammen med Hobbs. Makkerparret kan deres kram, og det er både modent og eftertænksomt i både lyrik og komposition. Produktionen fejler såmænd heller ikke noget. Der mangler bare nerve denne gang. Frank Mullens vokal virker ikke nær så aggressiv, som den plejer, og generelt føles det, som om Suffocation er uden den gnist, der skal til for at gøre det rigtig godt. Som det for eksempel var på ’Pinnacle of Bedlam’. 

De nye folk i form af Charlie Errigo på rytmeguitar og Eric Morotti på trommer gør det i øvrigt ganske fortrinligt. Udskiftninger i bandet er ikke noget nyt for Suffocation. Sådan har det været hos mange dødsmetalbands, især når de efterhånden har eksisteret i 30 år. Specielt den unge Morottis trommespil lader ikke meget tilbage at ønske. Mens man med rette kan begræde, at Mike Smith forlod trommestolen i 2012 lige før førnævnte ’Pinnacle of Bedlam’, må man konstatere, at hans afløsere har formået at gøre det så godt, at det ikke på nogen måde har martret Suffocations brutale lyd på gryderne. Her er stadig fuld tryk på kedlerne.

Lyt til 'Return to the Abyss' her:

">

Helt samme konklusion kan vi dog ikke nå til angående ’…Of the Dark Light’. Pladen har sine momenter hist og pist på enkelte af sangene, men det bliver aldrig magisk på niveau med tidligere udgivelser. Den er trods alt bedre end den selvbetitlede ’Suffocation’, som var første reelle skuffelse i kataloget, da den udkom, men må nøjes med samme karakter. For man forventer mere af Suffocation. Og deres høje niveau gør, at de bliver ofre for deres egen succes, for pladen kan ikke indfri det, man havde håbet på.