Kvælende god galskab
Populær
Suffocation udsender med 'Pinnacle Of Bedlam' potentielt årets bedste udgivelse inden for genren. Som sædvanlig har de masser af brutalitet og fed, fed guitar.
2. Purgatorial Punishment
3. Eminent Wrath
4. As Grace Descends
5. Sullen Days
6. Pinnacle of Bedlam
7. My Demise
8. Inversion
9. Rapture of Revocation
10. Beginning of Sorrow
Suffocation behøver næppe nogen større introduktion, men vi gør alligevel en smule ud af det her i anmeldelsens første afsnit. Suffocation er blandt skaberne af dødsmetalgenren og den tekniske variant heraf. Deres første plader er legendariske udgivelser inden for dødsmetal, og har udødeliggjort bandet. Hvor mange andre bands gennem tiden har udgivet magre udgivelser, har Suffocation altid formået at holde et ret højt niveau på deres udgivelser. Den seneste 'Blood Oath' udkom i 2009, og siden har de turneret og i mellemtiden skiftet trommeslager Mike Smith ud med Dave Culross.
Dave Culross er ikke ny i Suffocation-regi. Han har medvirket på singlen 'Despise The Sun', som blev udgivet kort før Suffocation gik i hi i en periode. Culross har tidligere været trommeslager i bl.a. Malevolent Creation, hvor han har været med på mange af deres vigtigste udgivelser. Det ser ikke ud til at ændre sig her med Suffocation.
For 'Pinnacle Of Bedlam' er måske den bedste plade, som Suffocation har lavet siden nyklassikeren 'Pierced From Within' fra 1995. Så god er den!
Lige fra start blæses man omkuld af 'Cycles Of Suffering', der starter, som om man bliver mødt af et godstog i marchhastighed og skal tage fra med kæben. I slutningen af sangen laver de en outro, der minder en del om guitaren i Gojiras 'Oroborus'. Netop guitaren er det, der står mest ud på pladen. Samtlige af pladens guitarsoloer er velspillede og overraskende melodiske. Der er virkelig kælet for detaljerne. Det er helt klart i blandt andre titelnummeret og 'Inversion', at guitararbejdet har været inspireret.
Grundstammen er dog den klassiske, brutale lyd, som Suffocation nærmest har opfundet inden for genren. Frank Mullens vokal holder sig stadig rå, dyb og kraftfuld. Rytmesektionen i form af Culross' trommer og Derek Boyers bas lægger det solide fundament, hvorpå guitaristerne Terrance Hobbs og Guy Marchais så lægger deres fede lag af guitarer.
Produktionen er også lige i skabet denne gang. De bruger Joe Cincotta som producer, der har haft en finger med i spillet på samtlige af deres plader siden 'Souls To Deny' fra 2004. Denne gang som reel producer. Pladen er nem at gå til, trods det høje tekniske niveau. Lyden er ramt godt, og de melodiske elementer gør, at den glider ned allerede ved første gennemlytning, og man får lyst til at starte forfra igen med det samme.
Netop derfor kvitterer vi med fem fuldfede stjerner for 'Pinnacle Of Bedlam'. Det er ikke hver dag, at en dødsmetalplade fanger én øjeblikkeligt. Det gør denne, og Suffocation har potentielt lavet årets udgivelse inden for genren, for jeg har svært ved at se, at der skulle være andre, der kunne toppe denne. De har endda lige krydret pladen med det, som er det tætteste Suffocation kommer på en sjæler, i form af nummeret 'Sullen Days'. Det sidste nummer på pladen er i øvrigt en genindspilning af åbningsnummeret fra deres 'Breeding The Spawn'-plade, som udkom i 1993. Produktionen på den plade har Suffocation aldrig selv været tilfredse med, så i ny og næ tager de et nummer og arbejder det igennem igen og udsender det så på en plade. Denne gang var det så åbningsnummeret, der stod for tur.
Jeg selv ser dog, trods den omdiskuterede produktion. 'Breeding The Spawn' som en af de bedste plader. Suffocation nogensinde har udgivet. Den nye 'Pinnacle Of Bedlam', der udkommer præcis 20 år efter, er dog også en kandidat. Suffocation har i hvert fald med pladen bevist, at deres eksistensberettigelse ikke kun er af historiske og nostalgiske årsager. De er i den grad relevante anno 2013!
Nedenfor kan man se den officielle video til nummeret 'As Grace Descends', som pladeselskabet Nuclear Blast i samarbejde med Suffocation har smidt op på Youtube.