Fryder forandring?
Pro-Pain kommer sikkert i mål med det fjortende studieudspil 'The Final Revolution', men er det for sikkert?
2. One Shot One Kill
3. Southbound
4. Problem Reaction Solution
5. The Final Revolution
6. Can't Stop the Pain
7. All Systems Fail
8. Want Some?
9. Fall From Grace
10. Emerge
11. Mass Extinction
12. Under the Gun
Fryder forandring egentlig? Et spørgsmål, som ikke sådan lige er til at svare på, sådan helt generelt i hvert fald. Og slet ikke inden for musik. Man synes jo, at det er godt, når nogen finder på noget nyt, som man tilfældigvis kan lide. Frygteligt er det på den anden side, når veletablerede bands eksperimenterer i en grad, så ens forventninger bliver knust på det skændigste – hvem sagde Metallica og 'Lulu'?
Skulle man være nervøs for, at Pro-Pain har begået en 'Lulu' – eller måske bare en 'Load' – med deres seneste 'The Final Revolution', kan man ånde lettet op. Alt er ved det gamle. Alt. Stilen er newyorkerhardcore med en god dosis tungmetal inklusiv guitarsoli, og indtrykket er mørkt og ”fuck-dig”-agtigt, helt som det bør være. Overraskende vitalt leveret i lyd og spillestil, bandets 22 år til trods. Ganske vidst er det kun vokalist og bassist Gary Meskil, der har været med fra start, men det er ham, der har skrevet det hele på denne udgivelse, så det må være hans band-alder, der tæller.
Og det er jo meget godt alt sammen, men det kniber gevaldigt med variationen. Både på selve pladen og i forhold til bandets tidligere udgivelser. Det er de samme elementer og virkemidler, der bliver kørt igennem om og om igen. Tyngden, riffene, ”klirrende” leadguitarer, Meskils ru vokal, osv. Og selv om pladen starter ganske saftigt med 'Deathwish', ja, så er man sgu ved at have fået nok, når man når hen omkring 'All Systems Fail', som ligger halvvejs inde på albummet. Sangene er i og for sig ikke ringe set hver for sig, men de er heller ikke fantastiske. De er af dén støbning, der gør, at man bliver tilfredsstillet, når de dukker op i en eller anden form for shuffle blandt andre bands numre, men på rad og række går den altså ikke i længden.
Så fryder forandring? I Pro-Pains tilfælde må man sige ja, det ville fandeme have været fint med bare lidt af den, for 'The Final Revolution' er simpelthen for ensformig.