Roskilde '17: Trap Them fængede ikke
Populær
Selvom Trap Them er et cool og credible band, lykkedes det dem aldrig at forløse koncerten på Roskilde Festival.
Så var det blevet Roskilde Festivals tur til at lægge scenebrædder til Trap Them. Sidst vi så dem, var til Copenhell i 2014, hvor de leverede et godt og pågående show. Siden da har de udgivet et album med navnet ’Crown Feral’, som kom i efteråret.
Uden at dette skal blive til en pladeanmeldelse, skal der om det nye album fortælles, at det er en ret god og veloplagt plade med det, Trap Them er bedst til: at blande hardcore, d-beat, grind og dødsmetal, så det virker naturligt, og så der er nogle flere lag i musikken at glædes ved.
Og på den baggrund ville det jo have det været dejligt at kunne berette om en begivenhed, hvor de ovennævnte ekstreme blandinger gik lige i hjertekulen på Roskildepublikummet. En koncert, hvor det i Boston bosiddende band ramte den lige i røven med en velrettet militærstøvle, så folk skulle bæres væk i ekstase over, hvad der netop havde ramt dem.
Men det blev desværre ikke en af den slags aftener, og det er faktisk svært helt at sætte fingeren på hvorfor. Sanger Ryan McKenney gjorde sit til at komme ud over scenekanten med sin psykofremtoning. Men det fængede ikke rigtig andre end dem i den lille pit, der trods alt var. Det var, som om intensiteten aldrig fik temperaturen til at stige til det smukke selvantændelsespunkt, hvor publikum suger af bandets energi, og bandet bliver løftet af publikum.
Strengespillerne, Brian Izzi og Galen Baudhuin, spillede ganske præcist, men der manglede dynamik. Når nu deres udgivelser faktisk indeholder nogle flere lag, end hvad man ellers finder hos så mange andre grindere, var det ærgerligt, at de ikke kunne få det aspekt med på scenen. De virkede mere koncentrerede end vrede, hvilket blev understreget af, at bandet fungerede klart bedst i de tunge stykker. Sammenlagt med at trommeslager Brad Fickeisen ikke spillede med samme præcision, kom koncerten aldrig op at ringe.
Men vi ved fra Copenhell, at de kan spille, så lad os håbe, at vi næste gang får dem at se i en lille klub, så vi kan få gang i trykkogeren.