Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Tyve års stilstand

Updated
Tyve års stilstand

Fastway har holdt en meget lang pause, men de har ikke brugt ventetiden på at skrive specielt interessant rockmusik.

Kunstner
Titel
Eat Dog Eat
Distributør
Forfatter
Karakter
2

Tilbage i 1983 forlod guitarist "Fast" Eddie Clarke Motörhead samtidigt med, at bassist Pete Way skiltes med UFO, og de fandt derefter sammen og dannede deres eget band Fastway, der nu, efter tyve års tørke i studieindspilningerne, er klar med nyt materiale. I mellemtiden er forsanger Dave King forsvundet til folk-punk-rockerne Flogging Molly og Toby Jepson fra Little Angels har overtaget mikrofonen.

Om det har været ventetiden værd, kan denne anmelder grundet manglende forkundskab ikke udtale sig særligt kvalificeret om, men forhåbentlig forholder det sig ikke sådan, for Fastway leverer kun i glimt en godkendt rockvare.

Nærmest søvndyssende


Først og fremmest lider Fastway under et lidt gumpetungt udtryk. Ikke kun fordi det føles som om, de hele tiden spiller et par beats for langsomt i forhold til, hvad der kunne rykke for deres riffs og hooklines, men også fordi eksplosionen konstant udebliver. Omkvæd fremføres uden den sidste indlevelse, det sidste smæk for skillingen og måske også uden det helt store talent.

Et vist flair for at flå strenge og skind har de selvfølgelig, og man skal heller ikke afskrive, at de som band fungerer fint. Men uden materialet og uden en rigtigt vedkommende og påtrængende produktion bliver det nærmest sløvt og uinspireret.