Ugens puddeldrøn
Populær
Mötley Crüe leverer et langtidsholdbart comeback helt fri for kvalme ballader.
Af ret indlysende grunde er Mötley Crüe næsten mere kendt for eskapader, der ikke har så forfærdeligt meget at gøre med musikken, end for deres musik (i hvert fald i Danmark). Og alene bedømt på dette helt nye udspil, der er det det niende i rækken, er det faktisk en skam.
De første gennemlytninger af "Saints of Los Angeles" afslører nemlig et band, der muligvis ikke bringer noget nyt til hard rock, men som absolut ikke har glemt, hvordan man laver et enkelt og effektivt rocknummer. Der er godt nok ingen åbenlyse hits i stil med en klassiker som "Girls, Girls, Girls", men det er sådan set et af pladens forcer, fordi det virker som om den i større grad har lang holdbarhed og vil vokse med tiden.
Selvom der stadig er tale om elektriske drukviser fra et par fyrreårige/halvtredsårige teenagere, så er der alligevel sket en vis udvikling væk fra glamrocken og i retning af et mere metallisk udtryk, uden de umiddelbart fængende omkvæd, men i stedet med flere aggressive tungtrockende riff, og pyntet med en rigtig fed produktion med både bund og hidsige kanter.
Behageligt fraværende er også de kvalmende ballader, som man kunne frygte fra de kanter, og det kan man kun glæde sig over, hvis man husker et nummer som "Home Sweet Home".
I det hele taget overrasker LA-drengene denne anmelder kraftigt med en meget stærk udgivelse, der bringer håb om en anden og (ifølge samme anmelder) bedre ungdom.