Ikke nok baggård

Godt solidt håndværk fra Backyard Babies, men lidt for pænt. Det fire mand store band kan cirka fejre tyve års jubilæum nu, og det fejres ved at opkalde den seneste plade efter dem selv. Dejligt selvhøjtideligt og meget passende til et rockband.

Dette album er såmænd også berettiget til at være et jubilæumsalbum, for det holder en høj standard hele vejen igennem. Det er umiddelbart meget poppet rock, men fordi de ikke altid vælger den hurtigste og simpleste vej i sangskrivningen, er det langtidsholdbart og bliver endda bedre efterhånden, som den får roteret gentagne gange i CD-afspilleren.

Men med det bandnavn kunne man måske godt forvente vildskab i stedet for den tilbagelænede stemning der præger det sjette album fra svenskerne. Vokalen har fået for meget plads, især på bekostning af guitarerne der ikke ville blive ødelagt af overdosering af distortion på forstærkeren, og måske en lidt mere pågående trommelyd.

Det er dog ikke værre, end at man kan høre de gode sange, der gemmer sig bag, og i en livesituation vil man helt sikkert også få en mere rocket og pågående lyd.