Thorrs mangel på magi
Anmelder Molin er aldrig helt kommet sig over den forrygende optræden Valient Thorr gav, sidst de gæstede Danmark, og det kan ikke undgå at spille ind i anmeldelsen af seneste skive.
02 – Master Collider
03 – Manipulation
04 – No Strings Attached
05 – Life Hands You Demons
06 – Torn Apart
07 – Cerberus
08 – Good News Bad News
09 – Insatiable
10 – Crowdpleaser
11 – Nervous Energy
12 – Call Off the Dogs
En hed juni-aften for 2 år siden, slog denne anmelder et smut forbi KB18 i den københavnske kødby. De hjemlige triumferende Helhorse skulle supporte Valient Thorr, et amerikansk band, som året før havde forundret flere med deres optræden på Roskilde-festivalen, hvor de, udover at have introduceret sig som 'the main band of this festival', også betog Devilutions udsendte skribent Villumsen med at fortælle om en oprindelse fra det ydre rum og en historie, der involverede at bandets tidsmaskine 2 (!) gange var blevet stjålet af Walt Disney.
Den sommeraften var det dog ikke tænkt, som noget der skulle anmeldes - kun opleves, fordi det var afslutningen på en længere arbejdsrelateret druktur (altså det civile arbejde). Faktisk annoncerede Devilution samme aften, at der i det kommende nummer ikke ville komme en skrivelse om Helhorse eller noget lignende, fordi de i perioden efter udgivelsen af debuten, havde været hypet rigeligt i dette magasin.
Sådan skulle det ikke gå. Helhorse var rygende og forrygende varme, President Fetch før dem fænomenale, og Valient Thorr noget af det mest sindssyge, sveddryppende, bindegale og fantastiske som denne anmelder nogensinde havde oplevet, nogen steder, overhovedet. Der var headbangende skæg, kaproning på gulvet, et band mere på gulvet end på scenen og et publikum, der sloges med musikere om at være mest gale.
Men på plade!
På plade er Valient Thorr lidt af en skuffelse. Ikke dårligt, ikke uden charme, ikke uden gode riffs og lækre hooks - men slet ikke så intenst som den aften i KB18s halvelendige forhold og overordnet endda temmelig middelmådigt.
Der savnes det helt exceptionelle som kan stå mål med den uforglemmelige koncertoplevelse. Desværre er Valient Thorr i hvert fald på denne skive en anelse anonymt og ikke med nok sangskriverevner til at fastholde lytterens opmærksomhed over så mange numre.
Hist og her gemmer sig en lækker detalje, men heller ikke meget mere, og noget personligt rockudtryk løber man ikke ind i undervejs. Tværtimod bliver bandet en anelse enerverende med en for rå og umelodisk vokal, vrælende verselinjer og trættende omkvæd med gentagelserne i 'Cerberus' som et af de grelleste eksempler.
Men denne anmelder vil til hver en tid anbefale alle at se dem live igen og igen. Og muligheden er der jo torsdag den 25. juli, hvor bandet gæster Beta ved Amager Bio.