En fantastisk chill pill

a3371634218_10

White Void er elegant og syret rock med højt til loftet båret af en fremragende vokal fra Lars Are Nedland fra Solefald og Borknagar. Som alle inspirationer, der måtte have skabt Ghost, parret med norsk lethed og ynde.

Kunstner
Titel
Anti
Dato
12-03-2021
Genre
Trackliste
1. Do. Not. Sleep.
2. There Is No Freedom But The End
3. Where You Go, You'll Bring Nothing
4. The Shovel And The Cross
5. This Apocalypse Is For You
6. All Chains Rust, All Men Die
7. The Fucking Violence Of Love
8. The Air Was Thick With Smoke
Karakter
4

På papiret er der måske visse dele af den holdsammensætning, som norske Lars Are Nedland har valgt for sit projekt White Void, der er absurd. I hvert fald hvis man forventede et typisk norsk metalhold med folk, der ligeledes har begået sig indenfor den mørke, norske metal. Nedland er kendt for sine bidrag til metalscenen med Solefald og Borknagar. To bands, som ikke altid har valgt den mest oplagte vej for metalbands, og har bygget på et væld af facetter. Men dog noget længere fra det syrede univers, som White Void bringer for dagen.

Til White Void har Nedlund taget en bassist, som producerer elektronisk musik og har begået en afhandling om chip music, hvilket forenklet kan kaldes for computer- og konsolmusik: Det er Vegard Kummen, og han har endvidere også projekter med Tobias Solbakk, som også udforsker det elektroniske univers. Udover at mestre trommerne forstås, hvilket han gør for Ihsahn og nu også White Void. På guitar har Nedland fået bluesrock virtuosen Eivind Marum med.

Musikalsk ender det i noget, som i første omgang er den medrivende, melodiske og sangbare pendant til Solefald og Borknagars mere tilgængelige materiale. Vokalerne er medrivende og catchy i finurlige vendinger brygget over forfatteren, filosoffen Albert Camus og hans teorier indenfor eksistensialisme, særligt om absurditet. 

Musikken er let med en nordisk elegance med en storslåethed, så der nærmest går cabaret og musical i sangene, der har voldsomt højt til loftet. Det hele bliver dog holdt i en letlevende snor af guitarspillets rock og medrivende soli, der rykker elegant som The Hellacopters efter dette band smed den indledende flabethed på porten for større visioner.

Nedland er ikke uvant med synths og sære lyde selv, så med et team, hvor de faktisk alle kan noget indenfor dette, så bliver 'Anti' indimellem til et finurligt synth-univers med masser af lyd at suge ind. De eftertænksomme tekster, de skarpe melodier og den fremadsøgende bas gør musikkens facit til en blanding af okkult rock, 70'er- og 80'er-skævheder krydret med en ligetil melodi på vokalen, så man kan synge med nærmest lige med det samme.

Syret – men også for fans af moderne Borknagar
Mere skal der ikke til. En smeltedigel af alskens ting, som man måske ikke ville have troet kunne fungere. Men det er behændigt sat sammen. Og så sært er det måske heller ikke. Fans af Borknagar, der på det seneste 'True North' gerne så bandet forfølge mere af det proggede, 70'er-rockede og melodiske, vil ikke blive skuffede her. Nogle steder er White Void en naturlig forlængelse ud ad den rockede sti. Tag nummeret 'Lights', der uden growlpassagerne fint kunne være en del af White Void, eller den vanvittigt smukke 'Voices', der prydes af Nedlands utroligt smukke vokalmelodi.

Man kan blot håbe, at White Void er mere end et projekt. Skarpe musikere, der brygger spændende rock ud af en absurd blanding af variede elementer fra fortiden i et resultat smækfyldt med elegance.