Krigsguden #301

47576957_10157040410855625_8041245553499045888_o

Krigsguden fik set sin 3. koncert med de brasilianske thrash-damer Nervosa på Stengade.

Kunstner
Spillested
Dato
24-04-2019
Forfatter

Min tredje koncert med brasilianske Nervosa startede med solid opvarming på Sorte René på Åboulevarden, hvorefter vi ramte Stengade for at tjekke det tyske supportband Rezet ud.

Rezet var desværre plaget af flere gange udfald af instrumenter, men fik da efterhånden styr på sagerne. De er som udgangspunkt et thrash-band – og ligesom Nervosa er bandet også inspireret af Kreator på deres bedre numre.

Trods ungdommelig energi og spilleglæde var Rezet en lidt klodset rodebutik, der uopfindsomt blandede Megadeth, Iron Maiden og nogle akustiske Metallica-wannabe-introer ind i musikken, som jeg efterhånden mistede interessen for. Rezet har dog rimeligt potentiale for at bliv bedre senere i karrieren. (Skal man ikke altid sige det? Jeg sagde i hvert fald alt dette til trommeslageren bagefter ved merchboden. Ved ikke, om han blev glad for det, men han spurgte selv, hvad jeg syntes om hans band, haha).

De tre thrash-damer i Nervosa leverede til gengæld varen 100 %, godt hjulpet af deres hidtil bedste album fra sidste år, 'Downfall of Mankind', som vi fik skæringer som 'Raise Your Fist' fra plus en klassiker og personlig favorit fra debutalbummet 'Agony', nemlig 'Into Moshpit', hvor jeg fik testet mine nakkemuskler og mit garn maksimalt.

Bandet er kæmpefans af Kreator og har måske ikke opfundet den dybe tallerken, men spilleglæden, nærværet og oplagtheden fejlede som sædvanligt intet. Bandet er også godt hjulpet af bassist/sanger Fernanda Lira, som besidder mere karisma end de fleste på jordkloden, trods sin beskedne højde.

Det var en god "gimmick" at placere en kraftig vindblæser bag hende, så hendes garn lignede en smuk og herligt besat udgave af Linda Blair fra 'Eksorcisten', mens resten af bandet blastede derudad i et rasende tempo uden noget midttempo-bullshit.

En anden ting, som adskiller Nervosa fra mange metalkollegaer, er deres politiske tekster, der omhandler socialpolitik, racisme, politi og magtmisbrug, dog uden at prædike for meget, så det bliver for frelst og påtaget. Lidt som Sacred Reich gjorde i 80'erne.

Nok den hidtil bedste Nervosa-koncert, jeg endnu har oplevet. Store kudos til Stengade for at booke nogle seje kvinder på det seneste, her jeg tænker specielt på det fremragende australske punkband, Amyl and the Sniffers, hvor sangeren Amy Taylor stjal mit og andres hjerter 12. april samme sted og på samme lille scene.

Sådan, Stengade!