Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Krigsguden #313

Updated
unnamed

Hold på hat og atommissiler, Krigsguden anbefaler bands til Kill-Town Death Fest i Pumpehuset.

Spillested
Dato
05-09-2019
Koncertarrangør

Det er efterhånden vlevet en fast tradition, at jeg snupper de samme tre danske festivaler hvert år. Metal Magic i Fredericia, derefter Murda Twinz Get Down i Valby og selvfølgelig Kill-Town Death Fest, der nu har fast bopæl i Pumpehuset. Har ikke penge til udenlandske festivaler i budgettet, men alle leverer da også flot, hvad jeg forlanger af heavy metal, black metal, punkrock og dødsmetal.

Kill-Town Death Fest er så uden tvivl Danmarks bedste dødsmetalfestival, måske blandt de allerbedste i verden. International format har den i hvert fald til overflod. Også i år. Og vi er som sædvanlig i den grumme og bestialske ende af dødsmetallen. Til orientereing blev KTDF billetterne revet væk samme dag, de blev sat til salg, hvilket fortæller noget om kvaliteten af navne.

Der er specialt 5 bands jeg glæder mig til på torsdag. Hollandske Lucifericon lover rigtigt godt, mens Corpsessed, der spillede KTDF 2012 og udsendte et af 2018's bedste albums, laver dødsmetalvaren endnu mere dræbende, som kun finnerne kan levere den. Deres landsmænd Abhorrence er også et absolut must. Canadiske Adversarials dødsblack skal nok rive Pumpehuset midt over, men torsdagens scoop er nok, at de svenske dødsmetal legender Grave opfører mange numre fra deres debutalbum samt gamle demo tracks . Vi er mange, der husker dem sidst fra en regnfuld eftermidddag til Copenhell i 2013.

Jeg og min filmklub, Virus Bio, viser som til alle tidligere festivaler nogle blodige horrorfilm, nemlig Dario Argentos 'Tenebrae' og Clive Barkers 'Hellraiser' (tjek KTDF-programmet for nærmere omtale). Den italienske gialloklassiker 'Tenebrae' åbner fredagenen inde i Pumpehuset klokken 13. Herefter er der, traditionen tro, et par koncerter i Byhaven, der som filmen er gratis for publikum. De lokale Chaotian starter 14:30 efterfuldt af det finske melodød band Ghastly. Vi håber selvfølgelig på godt vejr udenfor. Som sidste år er DJ Metal Maniacs klar til at vende svedige og brutale vinylskive i mellem bands. De gæve gutter har lige afholdt deres 9. Club Killing Machine DJ event på Lygtens Kro.

Indenfor er jeg nysgerrig efter at se Black Curse, der består af medlemmer fra Spectral Voice og Blood Incantation, som begge før har imponeret til KTDF. De ældre japanske dødsdoomere Transgressor skal klart tjekkes ud, men det er for mig de efterfølgende bands, som jeg glæder mig mest til i fredagens program. Tomb Mold har udsendt et af årets mest overbevisende dødsmetalalbums mens Ritual Necromancys 'Disinterred Horror' tilhørte toppen af dødsmetal poppen i 2018. Og til sidst vender New Jerseys Funebrarum tilbage til KTDF efter 8 år og lukker og slukker festen med et brag, går jeg stærkt ud fra.

Efter jeg har vist 'Hellraiser' indenfor, går svenske Bastard Grave på ude i Byhaven med deres solide old school death metal, efterfulgt af irske Har, som jeg absolut intet ved om. Indenfor smadrer australske Ignivomous igennem fra 17:00 efterfulgt de lokale helte Taphos.  Denver-bandet Of Feather and Bones 'Bestial Hymns of Perversion' var en personal favorit fra sidste år og er muligvis det navn, jeg glæder mig mest til denne lørdag. Canadiske Mitochondrion bliver ondt som indn i helvede, mens Vastum, der lagde KB18 ned for to år siden, bliver et dejlig brutalt gensyn. Sidste band er Obliteration og deres eminente dødsthrash.  De hailer fra Kolbotn, samme norske by som Darkthrone er fra.

"Gloomy Sunday" starter med Heavy Thunder Metal Market samt græske The Dead Creed i Byhaven (advarsel: det er akustisk!). Sidste dag på KTDF er som tidligere en tungere affære end forrige tre dage. Jeg skal i hvert fald ha' set de første navne som Tchornobog (doomy dødsblack fra Portland) og de lokale The Dead Void. Der kommer også japanske dødsdoom-gensyn med Anatomia og Coffins, der sjældent skuffer. Der er andet end bindegale mennesker i Florida, som f.eks. det fremragende dødsdoom band Druid Lord, der besidder monsterriffs større end orkanen Dorian.

Det er, hvad jeg har valgt at anbefale til Kill-Town Death Fest VII – 'The Decompomorphosis'. Vi ses i pitten!

Se programmet for Virus Bio her.