En guide til Metal Magic Festival – Part Zero
Populær
Ny start, nyt sted men samme fine koncept. Metal Magic er tilbage, og Devilutions Metal Magic-veteraner giver dig deres tips til årets program.
Fra torsdag den 6. juni til lørdag den 8. juni er det igen tid for Fredericias stolthed, Metal Magic Festival, nu for tiende gang. Men det har ellers været et turbulent og tumultarisk år for Fredericias stolthed.
Allerede under sidste års festival begyndte rygterne at gå om, at det måske var sidste festival, da man ikke kunne blive på den hidtidige placering i Ungdommens Hus. Snart kom der imidlertid nyhed om, at der var fundet ny god beliggenhed i Taulov lidt uden for Fredericia, samtidig med at de første navne blev annonceret. Herefter blev der imidlertid stille i laaang tid, inden der så begyndte at løbe fornyede rygter om problemer med det nye festivalsted. De omkringboende var begyndt at indsamler underskrifter til kommunen i protest mod de sortklædte djævletilbedere, der ville invadere området, fordærve ungdommen og voldtage sognets to og firbenede indvånere – eller noget i den stil (søger man agtindsigt i sagen, er fremstillingen ikke langt fra sanheden, red).
Heldigvis trådte bystyret, der siden Fredericias grundlæggelse i 1650 har haft det som sit varemærke at være byen for alle, i karakter og skaffede festivalen en langt bedre beliggende festivalplads tættere på offentlig transport og byens centrum. Metal Magic Festival er derfor klar til endnu en omgang metal i det jyske.
Selv om det er den 10. festival, har festivalledelsen valgt at se det som en helt ny start, og årets festival har derfor fået navnet Metal Magic Festival – Part Zero.
Selvom det er en ny start og lidt af et prøveår, hvor nye store udgifter til telt og scene givetvis har tæret på musikbudgettet. Til gengæld er der blevet plads til en bar, der sælger drinks, mens madudvalget også skulle være udvidet. Og vigtigst af alt: Festivalen er kommet med et mere end godkendt festivalprogram. Der er ganske vist en række gengangere fra tidligere år på festivalen, men de er af en karat, der dårligt kan skuffe stampublikummet.
Og Metal Magic er som bekendt en festival, der er behageligt fri for gimmicks, der af al magt prøver at tale fællesskabet og metalklichéerne op, forcere dem, tvinge dem ned i halsen på festivalgængeren. I stedet er de der bare, fællesskabet og metalklichéerne, uden at man i øvrigt gør et stort nummer ud af det. Modsat Copenhell har festivalen ikke behov for hele tiden at hævde og skabe sin egen identitet, fordi identiteten bare sidder der, og fokus er på musik, alkoholindtag og behageligt selskab og ikke så meget udenomsgøgl.
Bevares, festivalerne er to vidt forskellige størrelser, den ene et stort kommercielt maskineri, den anden en lille DIY-festival. Hvor den ene har sponsorer som Red Bull og Jägermeister, sponsoreres den anden af lokale værtshuse og hoteller og undergrundslabels som Deadbangers. Det sætter nogle naturlige begrænsninger for bandenes størrelse, men hører man til den store gruppe, der satte spørgsmålstegn ved Copenhells nedprioritering af festivalens metalliske kerne og af de mere ekstreme subgenrer, er Metal Magic et mere end godkendt alternativ.
Den er også godkendt som langt mere end et alternativ, for det er en fuldgod metalfestival, der for nogle er årets vigtigste festival. Hvor Copenhell ikke ligefrem ansporer den nysgerrige lytter til at gå på opdagelse, er der masser af obskure undergrundsbands og mindre obskure, men gode headlinere at stifte bekendtskab med her. Her er de bands, Devilutions udsendte redaktionsmedlemmer især ser frem til at se.
TORSDAG
Ligfærd – kl. 18:00
Ligfærd er et af de mere oversete black metal-bands herhjemme, der konsekvent har holdt fast i en rå og kold stil end mange andre i genren i et mix, sådan cirka, mellem den norske andenbølge og et nyere, mere råddenskabsorienteret band som Funeral Mist.
Assassin’s Blade – kl. 21:00
Det er ikke til at høre, at svensk/canadiske Assassin’s Blade ikke er dannet i 80’erne, og det siger noget om, at deres take på en klassisk metal blandet med speed metal-tendenser er vellykket. Som sanger har de Jacques Belanger, der var sanger i de åndsbeslægtede canadiske speed freaks Exciter ved deres gendannelse i slutningen af 90’erne. Det ville være løgn at påstå, at bandet bringer nyt til torvs, men til gengæld er det vellavet, og oven på al Copenhells pøllerock bliver det skønt at høre en falsetvokal igen.
Nifelheim – kl. 22:50
På førstedagen torsdag den 6. juli er det svenske Nifelheim, der med deres pågående black/thrash metal skal afslutte aftenen på udendørsscenen og samtidig sparke festivalen i gang for alvor. Nifelheim gæstede også festivalen på MMF IV i 2011.
På en top 5 over de i hvert fald dengang fem bedste koncerter på festivalen forud for MMF VIII havde vi netop den koncert fra 2011 helt i top, hvor vores anmelder opsamlede oplevelsen med disse prisende ord ”En diabolsk god koncert, der vil blive husket længe”.
Det bliver spændende, om Nifelheim kan gentage succesen på MMF Zero, men det ville være mærkeligt andet, for de har ry for at levere varen.
Silhouette – kl. 00:15
Danske Silhouette er vel ukendte for de fleste, men er bestemt værd at holde øje med. Foden er solidt plantet i en okkult 70’er-tungrock, men er langt fra den pænhed, der har vundet indpas i de senere år og bevæger sig mere i retning af det psykedeliske, drømmende og rammer en ægte musikalsk mystik.
FREDAG
Death Rides a Horse – kl. 15:00
For nogen tid siden havde vi fat i Death Rides a Horses single, ’Urizen’, som vi gav en positiv anmeldelse. Nu er albummet ’More God Than Man’ ude. Det er indspillet i 2014, men har altså været nogen tid undervejs. Til gengæld er det godt, en frisk og mere metallisk stoner- og halvfjerdserrock med velskrevne sange.
Attic – kl. 16:50
Fredag er en travl dag, men der skal være tid til en gentager i form af tyske Attic, der også spillede i 2012. Dengang betog de vor udsendte medarbejder med vellykket klassisk metal med, ahem, en vis ”inspiration” fra King Diamond og Mercyful Fate, hvis mangel på originalitet blev opvejet af flair for den gode melodi og sangskrivning et pænt stykke over gennemsnittet. Deres nye album, 'Sanctimonius', er ude nu, og det ser ud til at fortsætte tendensen fra det første. Kan man sluge den manglende originalitet, har man en god koncert i vente.
Kamp – kl. 19:50
Her ville andre nok være Artillery, der spiller hele ’Fear of Tomorrow’, men Artillery – heldigvis – ikke noget eksklusivt navn (selvom man da håber på en eksklusiv optræden fra Flemming Rønsdorf, der sang på albummet i sin tid). Men Kamp er ikke et band, jeg har set før, og de indeholder medlemmer fra Slægt og Reverie og spiller en klassisk inspireret metal. Der er kun et enkelt, meget demo-lydende demo ude, men med medlemmernes generalieblad in mente, kan man i hvert fald forvente, at de ved, hvordan man skruer klassisk metal af den mere upolerede slags sammen.
Quartz – kl. 20:40
Selvom Quartz blev dannet helt tilbage i 1977, er det bandets kun anden koncert i Danmark. De spillede her faktisk i 1977! Det aldrende NWOBHM-band er først og fremmest kendt for, at Tony Iommi producerede deres selvtitlede debutalbum fra 1977. Iommi tog bandets nyligt afdøde guitarist og keyboardspiller Geoff Nichols med sig over i Black Sabbath, hvor han fra kulissen styrede keyboards og var Iommis tro følgesvend – både i sangskrivningsprocessen og i Iommis ganske heftige kokainbrug i 1980’erne. Men Quartz lavede også gedigen heavy metal efter Nicholls’ afgang. Hvad de bedagede herrer kan i dag, må vi vente til fredag med at finde ud af.
Tribulation – kl. 22:50
Fredag har endnu et svensk band og igen en genganger som hovednavn. Tribulation spillede på MMF III i 2010, men det er et noget forandret band, der gæster festivalen denne gang. Ganske vist er grundstammen i bandet den samme, men der er sket noget med bandets stil. Hvor der oprindeligt var tale om død med black metal-input, har bandet bevæget sig videre i en ny retning, hvor døds- og black metal rystes sammen med progressiv metal og rock med kritisk og kommerciel succes til følge.
I 2015 udgav Tribulation albummet ’The Children of the Night’ som vi gav en ganske begejstret anmeldelse her på redaktionen. Det skal nok blive interessant, når Tribulation indtager scenen fredag aften med et formentligt flamboyant sceneshow – og et aftenshow er netop, hvad Devilution ønskede sig, da bandet gæstede Copenhell i 2016.
FREDAG
Orm – kl. 19:45
Så er vi noget til sidstedagen på dette års festival, og her er programmet ikke helt så stramt som om lørdagen. Kan vi komme tidligt nok op, skal vi dog se dansk metal i form af Stalker, Steel Inferno og Lipid; de to førstnævnte har begge debutalbum ude. Men dagens danske hovednavn er nok det anmelderroste black metal-band Orm, hvis liveevner det bliver spændende at teste.
Diamond Head – kl. 20:40
Endnu en gang er det lykkedes at lokke et gammelt engelsk NWOBHM-band til festivalen. Denne gang i form af ingen ringere end ikoniske Diamond Head, som bl.a. har været inspirationskilde til Metallica, som har indspillet coverversioner af flere af bandets sange. Ganske vist er det kun guitaristen Brian Tatler, der resterer fra bandets originale line up. Men den gamle riff-mester skal nok formå at få nogle hænder i vejret på dette års festival.
Diamond Head entrer scenen lørdag kl. 20.40 med danske Rasmus Bom Andersen som forsanger, som også var bag mikrofonen på bandets habile comeback-album fra sidste år.
Så lad det runge: ”Am I Evil”? – Fandeme så!!
Absu – kl. 22:50
Sidst på aftenen lukker og slukker amerikanske Absu festivalens hovedscene. Absu har også rødder i dødsmetallen, men har ligesom Tribulation (omend i en helt anden retning) bevæget sig videre via black og thrash metal til noget, som bandet selv betegner som "Mythological occult metal". Under alle omstændigheder spiller bandet en allerhelvedes hurtig omgang metal under ledelse af den særdeles kompetente trommeslager Proscriptor McGovern, der tillige varetager leadvokalen, imens han sønderbanker trommerne.
Der bliver fart over feltet, når Absu smadrer løs på scenen på dette års MMF! Absu har varslet udgivelsen af bandets syvende album med den rimende titel Apsu i løbet af 2017. Albummet lader dog stadig vente på sig. Men måske kan man håbe på en forsmag på MMF.
Den danske scene er også fint repræsenteret med en blanding af gammelt og nyt. Udover de nævnte er der gensyn med gamle kendinge som Witch Cross og Wasted,men samtidig er nyere bands også repræsenteret med eksempelvis Hadron, Scent of Pain og Childrenn samt punkerne i The Nimbwits.
Det tegner godt!
Den samlede spilleplan kan ses her.