Metaldiktatoren

Med artikelserien Metaldiktatoren vil Devilutions skribenter udgrave de bedste skiver fra den nære og den fjerne fortid.

Devilution lancerer nu den nye artikelserie Metaldiktatoren, hvor sitets skribenter på skift vil skamrose album, som har gjort et uudsletteligt indtryk på den skrivende, og som ugens diktator med ordets vold og pennens magt vil tvinge andre til at udforske.

I vor egenskab af selvudråbte eksperter ud i den hårdere del af rytmisk musik, ved vi selvfølgelig bedre end alle andre, og kan med lethed udpege og diktere, hvilke skiver der i den hedengangne fortid var de bedste, vigtigste, mest banebrydende og/eller tilfældigvis også er vor helt personlige favoritter. Vi er altså Metallens Diktatorer.

Det kan ske både med henvisning til værkets uafviselige klassikerstatus, dets heftige rotation i diverse lydafspillere eller på hitlister, med forsøg på at bevise en skives enorme indflydelse på en eller flere afarter af djævelens musik - eller også vil teksten simpelthen bare være indsovset i kærlighed til netop denne udgivelse.

I første udgave af Metaldiktatoren er det usurpator og skribent Molin der med begær kaster sig over en gammel forelskelse i Queensrÿches progressive mesterværk ’Operation Mindcrime’, og det netop som bandets tidligere forsanger Geoff Tate udgiver sit første soloalbum siden bruddet i 2010 (et album, der vil blive anmeldt i næste nummer af Devilution).

Læs mere her: Operation Mindcrime

%MINIFYHTML4feeb55432853cc0f3d6378ce5c9953e33%