Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Premiere: Big Mess – 'Frog or Fraud'

Populær
Updated
PRESS 1 (Photocred Tue Blichfeldt)

Poppunkerne i Big Mess går endnu engang i en ny retning på den kommende ep 'Bestial Pop'. Vi har eksklusiv forpremiere på ét af numrene fra pladen.

Kunstner
Genre
Fotograf
Tue Blichfeldt

Big Mess er tilsyneladende i konstant udvikling. På sidste års 'Blood Punk' gik øvelsen ud på at skære alt unødvendigt fra og levere en serie helt simple bubblegum-punkrocksange i stil med The Ramones efter at have været mere ud over hele brættet på forgængeren 'Try to Enjoy It'. 

På den kommende ep, 'Bestial Pop', skifter de igen retning fra det lige på og rå mod en mere følsom og arty postpunk, sådan som den bliver skabt i England i disse år. Og som den ikke mindst blev skabt der i slutningen af 70'erne. Men det er fortsat med fokus på hooks og melodier, og guitaristen Tobias Bendixen udtaler i den anledning skråsikkert:

– Som vi ser det, er ingen i Danmark bedre til at skrive fede og catchy punkrocksange end os. Vi har selv fået ændret vores liv ved at lytte til relativt tilgængelige bands, som har åbnet dørene til alle former for mere eller mindre nicheagtig punk og metal. Hvis vi kan være sådan et band for nogen, så er vi lykkelige.

Den samme indstilling har han til det at skrive tekster:

– En god og enkel tekst kan sige lige så meget som en på papiret mere kompleks og poetisk tekst. Der vil altid være mening at finde i vores tekster – forhåbentlig både på overfladen og på et plan, der alligevel efterlader rum til fortolkning, og hvor ordene kan få deres eget liv ud fra lytterens eget ståsted.

På sangen 'Frog or Fraud' handler det således om trends og scenehopperi, og i sangen lyder det:

Trends come and frauds must go
Some of us think and some of us don’t
This is my home, I must be a sick dog
Cause I’m happy to kiss any frog

Ep'en 'Bestial Pop' udkommer 4. september, singleforløberen 'Frog or Fraud' på fredag d. 12. juni. Men på Devilution har vi forpremiere på singlen, så du kan høre, hvor Big Mess er på vej hen. Lyt med her:

FROG FRAUD SINGLE COVER