Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Sweden Rock Optakt 2016: De svenske

Populær
Updated
Sweden Rock Optakt 2016: De svenske

Der er altid mange svenske bands på programmet, store som små. Spændvidden strækker sig denne gang fra det helt skrækkelige til det allerypperste, men her er de samlet under den svenske fane.

Dato
05-06-2016
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen (Sabaton, Vega, november 2014)

Et af dette års hovednavne er Sabaton, der har fået hæderspladsen mellem The Hellacopters og Twisted Sister på plakaten, og de lukker tilmed hovedscenen lørdag aften, kun med Michael Schenker Fest som kombattant på Lemmy Stage.

Herudover bringer de svenske navne hardcore punk til bordet samt klassisk rock ... og musik, som Foo Fighters og Franz Ferdinand ville have spillet den

Sabaton
Det kan ikke mejsles mere hårdt ud i sten, end det er gjort på Sweden Rock Festivals program og plakater: Sabaton spiller på hovedscenen lørdag aften kl. 22:30. Her har vi et hovednavn.

Med en skræmmende hyppighed i keyboardanslagene er Sabaton altid klar til at drage på togt, og vi kan med stor sikkerhed forudsige, at det også kommer til at gælde for den tætpakkede fanskare, der kommer til at stå for en svimlende folkefest i power metallens navn. Læs seneste koncertanmeldelse af Sabaton her.

(lørdag kl. 22:30, Festival Stage)




Raised Fist
‘From The North’ (2015) fik ikke vores anmelder op at ringe, men selvom Raised Fist potentielt har tabt pusten på plade, ser vi frem til den aggressive spytten fra scenen, som utvivlsomt vil følge med Raised Fists komprimerede, aggressive og smittende hardcore.

(lørdag kl. 12:00, Lemmy Stage)




Imperial State Electric
Ud af asken af Hellacopters' opløsning i 2008 opstod det, der senere skulle blive til Imperial State Electric; først som et soloprojekt for forhenværende frontmand Nicke Andersson sideløbende med dødsmetal-projektet Death Breath og det dengang nystartede Cold Ethyl med blandt andre Dolf de Borst og Tobias Egge (begge ex-Datsuns). Det endelige produkt skulle blive en sammensmeltning mellem Cold Ethyl og Anderssons solo-kreationer og en homage til klassisk 70’er-rock, glam og power pop.

(lørdag kl. 17:30, Sweden Stage)



The Kristet Utseende
Svensk kultband fra 90’erne, der synger på modersmålet og toppede i 1996 med albummet ‘Pang på pungen i Portugal’, der er akkurat lige så åndssvagt. som det lyder. Det er lige før. det er dumt nok til at være en af årets must see-koncerter. Det vil afhænge af mængden af indhaleret rosévin på det givne tidspunkt.

(fredag kl. 15:45, 4Sound Stage)




Eclipse spiller klassisk svensk hard rock, der på en god dag lyder som en dårlig efterligning af Scorpions og er allemands klap-med-musik, der er lige så kedeligt, som beskrivelsen antyder. 220V virker på samme måde som et band, der skulle have opløst sig selv kort efter dannelsen i 1979, men som muligvis af samme årsag alligevel vil appellere til den typiske Sweden Rock-gænger.

(Eclipse - onsdag kl. 17:15, 4Sound Stage)



(220 Volt - fredag kl. 12, Sweden Stage)




Neon Rose
Trods deres korte levetid som band i 70'erne har Neon Rose sat et væsentligt aftryk på den svenske hard rock-scene med pladerne 'A Dream of Glory and Pride' (1974), 'Two' (1975) og 'Reload' (1975). På dette års festival gør det gamle band comeback efter godt 40 års fravær, og hvis man ikke har hørt om Neon Rose, kan musikkens associationer til Deep Purple og Led Zeppelin alligevel være et besøg værd, hvis man er til den slags.

(torsdag kl. 15:45, 4Sound Stage)




En række mindre, men spændende bands er at finde på de små scener onsdag. Bonafide er et af dem, og Malmö er stolt af at have fostret bandet, der spiller iørefaldende hard rock, som er let at gå til. Saffire åbner 4Sound Stage på festivalens første dag, og musikken har rødder i blandt andet Dio og Black Sabbath, men albumversionen virker anderledes poleret og kedelig.

(Bonafide - onsdag kl. 18:30, Sweden Stage)



(Saffire - onsdag kl. 15:30, 4Sound Stage)




NiteRain
En af vinderne i Sweden Rocks bandkonkurrence, som er det inkorporerede udtryk af rå energi og en attitude, der ikke giver en skid for noget som helst. Med afsæt i inspirationskilder som Guns N' Roses, Steel Panther, 69 Eyes, Mötley Crüe, Van Halen, Poison og Crashdïet er der muligt grundlag for en gedigen sleazebasker.

(lørdag kl. 11:30, 4Sound Stage)




Skallbank
Bandnavnet er lige tæt nok på de norske kollegers i Skambankt, og musikken er som revet ud af Kvelertaks bagkatalog, så altså intet nyt under solen, men der er dermed også brugt en opskrift, der er skudsikker nok til at gå rent ind, hvis Skallbank viser sig at have formatet.

(torsdag kl. 15.10, Rockklassiker Stage)




Er du til groovy, stramt skåret rock a la Foo Fighters? Så er Friday Night Specials et rammende bud på forløsning, men også Painted Sky mestrer det på en gang svingende og catchy, meget lig britiske Franz Ferdinand.

(Friday Night Specials - torsdag kl. 13.50, Rockklassiker Stage)



(Painted Sky - torsdag kl. 12:30, Rockklassiker Stage)




Titlen på Fearless’ første single, 'Hillbilly for Life', er sigende nok i sig selv, men bandmedlemmernes outfit snyder alligevel en anelse, og der er noget mere smæk på udgydelserne end først antaget. Meget mere retrostøv er der over The Presolar Sands, hvis effektfulde, veldrejede melodier bevæger sig ud af en mere moderne gren inden for psykedelisk rock. The Presolar Sands kan opleves til Copenhagen Psych Fest d. 15. juli på Christiania, hvor de også spillede i oktober 2015.

Noget mere spade og lir er der over King Albatross, der emmer af distortion og tung bund, selv i Therés Enströms vokal, der både er smidig, let, råbende og belagt med et naturligt overdrive.

(Fearless - torsdag kl. 23:15, Rockklassiker Stage)



(The Presolar Sands - torsdag kl. 16:50, Rockklassiker Stage)



(King Albatross - torsdag kl. 19:30, Rockklassiker Stage)