Gode, men ufarlige næveslag

Gode, men ufarlige næveslag

‘From The North’ kan måske ikke leve op til sin umiddelbare forgænger, men man er godt underholdt af 11 noget enslydende, men dog velskrevne hardcore punkrocksange.

Kunstner
Titel
From The North
Trackliste
1. Flow
2. Chaos
3. Man & Earth
4. In Circles
5. We Will Live Forever
6. Sanctions
7. Ready To Defy
8. Depression
9. Gates
10. Until The End
11. Unsinkable
Karakter
3

Fortrøstningen var nogenlunde intakt, da Raised Fist udsendte den første single fra ‘From The North’ kaldet ‘Flow’ . Alene ud fra dette nummer ulmede dog en lillebitte frygt for, at ‘From The North’ ikke kunne leve op til ‘Veil of Ignorance’ og den vrede og umiddelbarhed, som skiven fra 2009 udgød. Frygten har vist sig at have noget på sig, for efter et par gennemlytninger er jeg stadig ikke helt overbevist. Eller rettere: Jeg er overbevist om, at det er en glimrende plade, men vreden og umiddelbarheden synes ikke at have samme overbevisende kraft og ej heller fremført med samme overbevisning som på sin forgænger. Det er måske også for meget forlangt, for seks år er lang tid at opretholde samme indestængte vrede.

Alligevel er det svært at være decideret skuffet over ‘From The North’. Nok har også sangskrivningen skubbet sig en smule i retningen af det muntre, men pladen er om noget velskrevet. Alle sange har et eminent flow, riff og toner er interessante, og den hidsige vokal kroner værkerne med benhård lyrik. Jeg har derfor en formodning om, at pladen ved gentagne lyt vil vokse på mig. Om den imidlertid vil ramme samme niveau som ‘Veil of Ignorance’, må tiden vise.

Der er i hvert fald en lille håndfuld sange, som giver én lyst at råbe med, hvor især omkvædet i ‘Chaos’ skiller sig ud. Her går det melodiøse riff og ordene “now let it be said, you should be fucking dead” op i en smuk enhed. Men også ‘In Circles’ og ‘Depression’ har en vis kvalitet.

Ved nærmere eftertanke minder mange sange på ‘From The North’ om hinanden, og der bliver opereret inden for relativt få toner – gode, men få toner – og derfor får vreden ikke lov til at udfolde sig på så talrige måder, som man hørte på ‘Veil of Ignorance’. Og det må være den største anke over for Raised Fist anno 2015: De har fundet en fin formel, men har glemt at formlen først rigtig får sin berettigelse, når den har undtagelser at spille op imod.

Og så pløjer de lidt for meget.