Tre årtier med Europas mest ikoniske metalfestival

IMG_20190722_212549

Wacken Open Air fejrer 30-årsjubilæum. Vi reflekterer over, hvorfor festivalen har fået så særlig status, og udpeger årets trumfer på programmet. Højdepunktet bliver Slayers sidste europæiske festivalkoncert nogensinde.

“Das kultfestival” står der på printet på de sorte ølkrus fra Wacken 1999. Det var året, hvor den nordtyske festival kunne fejre 10-årsjubilæum, og Devilution første gang havde en skribent på festivalen.

I dag kræver det få klik på nettet, og billetten er i hus. I 1999 tog det cirka et par måneder at få fingrene i det magisk stykke pap, der gav adgang til Wackens “Holy Land”.

En billet kostede 80 D-mark, der omregnet i danske penge svarede til cirka 320 kroner.

Først skulle den tyske valuta bestilles og veksles i banken. Dernæst gik turen på posthuset, hvor de tyske pengesedler blev sendt med et rekommanderet brev. Herefter skulle der ventes og ventes og ventes lidt mere, og endelig lå billetten i postkassen.

Billetten var kun første halvleg i kampen om at komme til Wacken. Anden halvleg var turen derned. Vejen til grænsen gik nemt. Vejen fra grænsemekkaet med billig bajer var et mareridt. Det bør maksimalt tage to timer at køre fra grænsen til Wacken. Men i en tid før GPS kunne der være langt fra teori til praksis på de tyske motorveje og i særdeleshed tyske landeveje med et Krak-kort over Europa i hånden og skiltning på, ja sjovt nok, pølsetysk, som det hed sig dengang.

Men det var det hele værd. Både besværet med at få fat i en billet og køreturen til pløjemarken. For allerede efter ti år var Wacken Open Air vitterligt en kultfestival, som festivalen selv brystede sig af på de sorte ølkrus.

Mekka for black metal-fans
På Europas største festivaler kunne heavy metals største navne opleves. I 1999 var det Metallica, der headlinede Roskilde Festival og Sydtysklands mega-festivaler Rock am Ring og Rock am Park. Hollandske Dynamo Open Air havde eksisteret siden 1986 og repræsenterede alt det populære metal som MTV’s heavyprogram Headbanger’s Ball viste en gang om ugen. Sweden Rock Festival opstod i 1992 og stod især for at kuratere den klassiske heavy metal. I 1999 med Deep Purple og Dio som hovednavne.

Men Wacken var særlig, hvilket året 1999 især vidner om med Immortal, Mayhem, Enslaved, Dimmu Borgir og Marduk på programmet. Sidstnævnte aflyste desværre i minutterne før koncerten på grund af pludseligt opstået sygdom. Disse nordiske grupper er blot et udpluk af de navne, der udgjorde den ekstreme black metal-del af programmet. 1999 bød også på topnavne inden for dødsmetal, thrash metal, og power metal.

Årets hovednavn var Twisted Sisters Dee Snider, der aflyste i dagene op til festivalen og i sidste øjeblik blev erstattet af D-A-D. Set med danske øjne har Wacken på den facon også altid været særlig med de mange danske grupper, der nu igennem tre årtier er blevet inviteret til at spille på festivalen.

Kommunistiske spioner og egyptiske djævledyrkere
Foruden D-A-D var Pretty Maids og Mercyful Fate på programmet i 1999. Hvad ingen vidste på det tidspunkt, var, at koncerten med King Diamond i spidsen for Mercyful Fate endte med at blive de danske legenders sidste koncert i Europa nogensinde.

I 2019 er det D-A-D (for femte gang), Manticora og Alabama Black Snakes, som repræsenterer de danske farver på festivalen. I den internationale Wacken Battle er det trioen Katla, som er 2019’s danske bud i den benhårde konkurrence, der tæller grupper fra 50 forskellige lande.

Det er helt unikt for Wacken, at så mange nationer er repræsenteret på én festival. Det har budt på helt unikke oplevelser og samtaler. Der var året, hvor et kinesisk band for første gang gæstede festivalen – faktisk vist nok første gang et kinesisk metalband spillede i Europa – og som kunne fortælle om, at det hjemlige kommunistiske og diktatoriske regime havde sendt spioner til Wacken for at holde øje med, at bandet opførte sig politisk korrekt – straffen for det modsatte var højst sandsynligt en kugle i hovedet.

Så var der året, hvor et egyptisk metalband deltog i konkurrencen og kunne berette om, at de havde prøvet at blive fængslet for at spille heavy metal, da det nordafrikanske land har tendens til at opfatte genren som forbudt, blasfemisk djævledyrkelse.

De fortællinger høres kun på Wacken.

Hvad der til gengæld ikke findes på Wacken, er årlige plakater med heavy metals største kommercielle navne på plakaten. Enkelte år har de dog været forbi. Rammstein i 2013 som det største og dyreste navn nogensinde. Forskellige år har også budt på Iron Maiden, Ozzy Osbourne og Volbeat.

Glem alt om Metallica og Slipknot
Men Wacken har aldrig haft et år med fire giganavne fordelt på festivalens fire dage. Wacken har aldrig haft besøg af Metallica eller Slipknot. Økonomisk kunne det nok godt lade sig gøre med Metallica. Og Slipknot: intet problem. Men det sker formentligt aldrig. For Wacken har som udgangspunkt ingen ambitioner om at fyre pengene af på populærmetal for bankrådgiveren i en battlevest. Wacken fyrer derimod gerne penge af på de sjældne oplevelser –  for det er penge godt givet ud for de tusinder af virkeligt dedikerede metalfans, som fylder, så langt øjet rækker på festivalen.

Når et gendannet Emperor har været forbi og fyret hele ‘In the Nightside Eclipse’ af og ‘Anthems to the Welkin at Dusk’. Eller da Darkthrones Nocturno Culto gik på scenen med Satyricon og leverede det tætteste, fans i to årtier havde været på at opleve Darkthrone live.

I 2012 stod klodens største symfoniske black metal-band, Dimmu Borgir, på scenen med et helt symfoniorkester. Den disciplin mestrede det svenske symfoniske dødsmetalband Therion allerede i 1999 som det store trækplaster på plakaten for 10-års jubilæet.

Den danske klon Copenhell
Wackens forståelse for de unikke oplevelser og festivalens helt særlige atmosfære med vilde temaområder på festivalpladsen, biergarten, flammeshows og freakshows samt rigelige mængder grillet kød på spyd bidrager hver især til at samle og styrke Wackens helt særlige brand. 

Når Copenhell har sejret ad helvede til, skyldes det uden tvivl, at Live Nations danske metalfestival på Refshaleøen langt hen ad vejen er en kloning af den nordtyske festival.

Der er benhård konkurrence på det europæiske festivalmarked. Men anno 2019 går det økonomisk godt. Festivalsammenslutningen Yourope foretog i 2017 en undersøgelse blandt dens medlemmer, der tæller promotere fra de største og førende festivaler i Europa. Undersøgelsen viste at festivalerne ikke er bekymret for økonomien, men for fremtidens mulige mangel på headliners.

Heavy metals sidste giganter synger på sidste vers. Black Sabbath har sagt farvel. Det er kun et spørgsmål om tid, før Iron Maiden, Judas Priest og selv Metallica også takker af. Festivalernes fremtidige succes og overlevelse kommer formentlig i mindre grad til at være baseret på hovednavne og i højere grad på et loyalt publikum, der vender tilbage igen og igen uden skelen til de øverste linjer på plakaten. Det kommer med andre ord til at handle om et gennemført brand og ikke bare musik på en mark.

Wackens profil har for længst vist sig netop at være den forbilledlige vej til succes med en gennemført og fuldendt oplevelse med mange bands, særlige koncerter og omgivet af alt det ikke-musikalske, som festivalen er svøbt ind i. Når Wacken traditionen tro slutter lørdag nat, starter billetsalget til næste års udgave allerede et lille døgn senere mandag morgen. I 2014 var de 75.000 billetter til Wacken 2015 udsolgt på blot 12 timer.

Historisk afsked med Slayer
I 2019 er det 15. år i streg, at Wacken er udsolgt. Og det er med et program, der i den grad symboliserer, at legendernes tid netop er ved at være forbi. 2019s største øjeblik på Wacken bliver Slayes sidste festivalkoncert nogensinde i Europa. Det bliver en historisk fredag aften. Og når Slayer dagen efter om lørdagen bukker og takker af i Stuttgart, er det for allersidste gang i Europa.

Seks timer før Slayer går på Harder-scenen fredag aften, står Ice-T og Body Count på samme scene og giver den ene ud af kun to europæiske koncerter i 2019. Det bliver stort, og det bliver formentligt rigtig stort, når Body Count spiller deres svedige cover af Slayers ‘Raining Blood’, og Slayers helt egen Kerry King kommer på scenen og spiller med.

For er det ikke temmelig oplagt, Kerry King gør det, når nu både Slayer og Body Count er i byen på samme dag? Gu’ fanden er det oplagt!

Det bliver i ordets forstand også stort, når de svenske krigshelte i Sabaton indtager både Faster og Harder-scenen torsdag aften og giver koncert fra begge scener på én gang.

Der er dømt helt særlig midnatsmesse, når Triptykons Tom G. Warrior ser fortiden i øjnene og giver et sæt kun med Hellhammers legendariske materiale fra 1980’erne. Det bliver myrekrybende okkult!

Demons & Wizards var et eftermiddagsnavn på årets Copenhell, men de tyske helte står øverst på plakaten som en af årets headlinere, når de leverer 2019’s eneste festivalshow i hjemlandet.

Torsdag er der dømt fuldblodsmaraton med syv timers nonstop ondskab, når – og hold nu fast – Nordjevel, Necrophobic, Vltimas, Grave, Unleashed og Dark Funeral spiller i streg med ti minutters pause mellem hvert band til at pisse og tanke øl i.

Se, sådan skruer man sgu et seriøst festivalprogram sammen!