Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Uge 10: Ugens udgivelser

Updated
robzombie

Hvilke musikalske udgydelser kan du putte i ørerne, mens du alligevel står og venter i kø ved testcenteret? Der er shockrock og dødsthrash, sludge og power metal. Og alt det andet...

Kunstner
Titel
+ The Crown + Eyehategod + White Void

Som det fremgår af oversigten nedenfor, der på ingen måde dækker alt, så er der rigeligt at få tiden til at gå med på den musikalske front i uge 10 i det herrens år 2021. Mest kendt er måske Rob Zombie, men der er også sludge fra Eyehategod, klassisk rock af den hårde skuffe fra Thunder, power metal fra Orden Ogan og en god omgang thrashet dødsfræs med melodi og energi fra The Crown.

Og det kan godt være, at det meste først udgives fredag, men da langt de fleste bands smider singleforløbere ud først, så har man rig mulighed for lige at gå den store udgivelsesdag godt imøde og forberede sig med en sang eller to fra de udgivende bands denne uge, når man alligevel står og venter på en pind i hals eller næse. Hvis man er så heldig at kunne slippe for den slags, så er der heldigvis også andre steder at nyde sit musikalske fix. Måske Dr. Schafausendjentleman, som han er, kan guide dig, selvom det er et band, der er så dovent, at det endnu kun har lagt teasere ud til det nye album, så ingen video her.

Tag i stedet The Crown. Dem var vi glade for på forrige album, og det lyder da nogenlunde som det samme, så måske virker svenskernes nye album også godt? Lad os håbe det.



Skal det være mere afslappet, så er der finske Rioghan: en sangerinde i et gothic-inspireret univers, der læner sig op af noget a la Soen og en snert Tool.



På den mere støjende front er der Autarkh. "Contemporary extreme metal" kalder de det. Hvad det dækker over, kan man jo prøve at høre her, men der er da visse steder en lighed med hjemlige Psy:code.



Skal det være mere skummelt og sløvt, på den interessante måde velsagtens, så er Sepulcros fra Portugal et umiddelbart interessant bekendskab på bandets udgivelse 'Vazio'.



Fra danske hænder kommer der en genudgivelse af Thoriums 'Ocean of Blasphemy' på Mighty Musics forholdsvist nystartede (eller genoplivede om man vil) Emanzipation Productions. Dødsmetal uden slinger i valsen.

Men lad os slutte af med nogle af de bands, jeg fik nævnt først. Rob Zombie, Eyehategod og Orden Ogan:







Ej, I får en til, for White Void kan sgu også noget for undertegnede på sådan en søndag aften, hvor jeg langt over deadline sidder og tæsker mig igennem denne uinspirerede tekst, men hvor oversigten nederst i artiklen forhåbentlig er brugbar. Trods alt. White Void skriver på sin Facebook: "We embrace the absurd condition of the human existence". Er det sådan en slags Corona-hyldest, tænker du måske, men nej det er bare en gang behagelig rocket musik med nogle finurlige elementer og en nordisk elegance og lethed. Hvis man, som jeg, tænker, at der er lidt (nyere) Borknagar over det, så er måske ikke så galt, for White Void har Lars Nedland som sangskriver og i front på vokalen, og udover Solefald så er han jo netop også involveret i Borknagar. Værs'go, nyd et eksempel her:




Udgivelsesoversigt, uge 10, 2021:

8. marts:
Morvidhen: 'Morvidhen' (Ragnarök, speed metal)
Navalm: 'Cursed Land' (Careless, death metal)

9. marts:
Dr. Schafausen - 'Waiting For Tomorrow' (Sliptrick Records, metalcore)

10. marts:
Lovebites: 'Glory, Glory, To The World' (EP)(Victor Entertainment, power metal)
Rioghan: 'Blackened Sky' (Inverse Records, progressiv/gothic/alternativ metal)

12. marts:
At The Graves / Myopic: 'A Cold Sweat Of Quiet Dread' (collaboration)(Grimoire, sludge/black/death/doom metal)
Autarkh: 'Form In Motion' (Season of Mist, contemporary extreme metal)
Bloodspot: 'The Cannibal Instinct' (Reaper Entertainment, thrash metal)
Conan: 'Live At Freak Valley' (livealbum)(Napalm Records, doom)
Cruel Life Inside: 'Eclipsis Vitae' (Casus Belli Musica, atmospheric/post-black metal)
Demiser: 'Through The Gate Eternal' (Boris Records, black/thrash metal)
Enforced: 'Kill Grid' (Century Media, thrash metal/crossover)
Eyehategod: 'A History Of Nomadic Behavior' (Century Media, sludge metal)
Gizmachi: 'Omega Kaleid' (Big Orange Clown, progressiv/metalcore)
Heleven: 'Into the Oceans' (Art Gates Records, contemporary metal)
Isgherurd Morth: 'Hellrduk' (Repose Records, technical black metal/blackgaze)
Magma Rise: 'To Earth To Ashes To Dust' (Independent, doom metal)
Mara: 'Djävulstoner' (Wormholedeath, melodic death metal)
Marianas Rest: 'Fata Morgana' (Napalm Records, melodic doom/death metal)
Orden Ogan: 'Final Days' (AFM Records, power metal)
Pleasure Of Mutilate: 'Mortal Divinity' (CDN Records, brutal death metal)
Rise To The Sky: 'Let Me Drown With You' (GS Productions, atmospheric doom metal)
Rob Zombie: 'The Lunar Injection Kool Aid Eclipse Conspiracy (Nuclear Blast, shock rock)
Sacrilegious Crown: 'Plenilunium Cult' (ep)(Xenoglossy Productions, black metal)
Secret Chord: 'Aurora' (Sleaszy Rider, symphonic metal)
Secret Sphere: 'Lifeblood' (Frontiers, melodisk power/progressiv metal)
Sepulcros: 'Vazio' (Transcending Obscurity Records, atmospheric death/doom metal)
The Crown: 'Royal Destroyer' (Metal Blade Records, death/thrash metal)
Thorium: 'Ocean Of Blasphemy' (genudgivelse)(Emanzipation Productions, death metal)
Thunder: 'All the Right Noises' (BMG, hard rock)
White Void: 'Anti' (Nuclear Blast Records, hard rock)
Stortregn: 'Impermanence' (The Artisan Era, melodic black/death metal)