Kunst kan ikke forceres

Guitarist og grundlæggende medlem Silenoz forklarer i et interview om Dimmu Borgirs nye DVD og årsagen til, at de har været lidt stille de seneste år.

Devilution blev ringet op af en veloplagt Silenoz, der har det borgerlige navn Sven Atle Kopperud. Samtaleemnet er 'Forces of the Northern Night', der lige er udkommet på Nuclear Blast, og som består af to koncerter. Den ene koncert er fra Spektrum i Oslo, hvor Dimmu Borgir i 2011 spillede sammen med det norske radioorkester fra NRK. Året efter i sommeren 2012 gav de endnu en koncert med orkester, og det var på Wacken Open Air, hvor de spillede sammen med det nationale tjekkiske symfoniorkester CSNO. Selvom det er fem-seks år siden, koncerterne fandt sted, er det først nu, udgivelsen ser dagens lys, og det er således årsag til, at guitaristen Kopperud vil tale med os. Kopperud er et af de stiftende medlemmer af Dimmu Borgir og primær sangskriver. Vi fik derfor også spurgt ham lidt om en kommende plade, der ifølge rygtebørsen skulle være i støbeskeen. Fans har ventet siden 'Abrahadabra' fra 2010 på nyt musik, så vi fik også spurgt om, hvad bandet har brugt årene på siden den plade og de to store koncerter.

'Forces of the Northern Night' er primært den norske koncert, der både udkommer på LP, CD og DVD. I den store udgave er showet fra Wacken Open Air så ekstra lir på DVD2.

'Forces of the Northen Night' indeholder de to koncerter fra Oslo og Wacken. Hvornår besluttede I jer for at spille med et orkester?

Det er faktisk mange år siden. Først havde vi et mindre orkester med på 'Puritanical Euphoric Misanthropia' i 2001. Men det var først omkring 2009, at vi begyndte at tænke på det i koncertsammenhænge, da KORK (det norske radioorkester fra NRK) kontaktede os om at lave noget sammen. Vi var i gang med at lave 'Abrahadabra' på det tidspunkt og overvejede netop at bruge et orkester til det formål, så timingen kunne ikke have været meget bedre. Det endte derfor med, at vi indgik et længerevarende samarbejde, hvor de først var med på vores plade, og samtidig planlagde vi det store show til senere.

Det bringer mig videre til næste spørgsmål om, hvordan I fandt ud af, hvilket orkester I ville bruge.

Ja, det besvarer jo lidt det spørgsmål. Men KORK er et velkendt orkester, der har spillet med mange forskellige kunstnere og musikere, så de er definitivt det helt rette orkester at spille en koncert med. Vi skulle bruge et stort orkester, der har prøvet en masse og har erfaring med forskellige stilarter. De er dybt professionelle, og det blev vi klar over ret tidligt i processen, da vi begyndte at øve med orkestret. Det var faktisk lidt af en bedrift, at det var dem, der kontaktede os, og ikke omvendt. Det er vi lidt stolte af.

Mange andre heavybands har forsøgt sig med et symfoniorkester. I har brugt orkester gennem længere tid, og Dimmu Borgirs musik passer meget godt til det.

Det giver jeg dig ret i. Vores musik har altid været symfonisk og haft sådan en episk stil over sig, så at oversætte det til et fuldt orkester er ikke så stor en forskel i forhold til den oprindelige musik. Det er selvfølgelig meget forskelligt at indspille med et orkester til en plade og så gøre det til en koncert, der skal udgives på DVD. Til koncerten har man altså kun et forsøg. Hvis nogen spiller forkert, så går det for alvor galt. Vi forberedte os virkelig godt. Vi havde ret mange øvedage med orkester og kor. Så alle var velforberedte. Samarbejdet med NRK om koncerten i Oslo var også godt, og de har prøvet det med store produktioner så mange gange før, så det gav faktisk ro på i en ellers ret stressende situation at arbejde sammen med så kompetente partnere.

Nu nævner du KORK og NRK i forbindelse showet i Oslo. Faktisk har I jo arbejdet sammen med to forskellige orkestre ...

Eftersom DVD'en med showet i Oslo ikke var blevet gjort færdig i 2011, fik vi en forespørgsel fra Wacken Open Air i starten af 2012, om vi var interesserede i at gøre noget lignende og stort på den festival. Eftersom vi allerede havde gjort det én gang, tænkte vi, at det kunne vi da godt, men at det skulle være på samme niveau. Altså stort. Enten hele pakken eller ingenting. Sådan kom det i stand, og så var ideen så senere at kombinere de to koncerter på én DVD. Desværre tog det lidt længere end planlagt at få dem udgivet, men nu kan vi retfærdiggøre det med, at det afgjort er de to største koncerter, vi nogensinde har givet. Det er jo ikke ligefrem, fordi vi spiller med et orkester hver dag. For fans af symfonisk musik og vores fans, samt naturligvis dem, der var til en eller begge af de to koncerter, så er det lidt specielt at se og høre dem. Det er i hvert fald noget særligt for os.

Vi var til stede på Wacken Open Air i 2012, og vi har set Dimmu Borgir mange gange gennem årene, men efter det show har der ligesom været stille omkring jer. Du nævner selv, at udgivelsen tog længere tid at færdiggøre end ventet, så det naturlige spørgsmål må jo være, hvad I har lavet i mellemtiden, for der har været ret stille i Dimmu Borgir-lejren siden da?

Ja, vi har været noget stille. Vi har spillet en enkelt festival her og der og spillet 'Death Cult Armageddon' fra start til slut. Og selvom vi aldrig har turneret så aktivt og heftigt som en del andre, så har der været stille. Og Dimmu Borgir er nok sådan et band, der hellere vil gøre tingene ordentligt i stedet for at spille en masse halvhjertede koncerter. Og før man får set sig om, er der gået nogle år. Vi har naturligvis arbejdet med det nye materiale de sidste par år, men processen er svær at kontrollere. Kunst er svær at forcere. Det er også helt normalt for os at tage en pause efter en turné, men det har bare trukket lidt ud denne gang, og jeg tror, det ser ud og føles mere dramatisk, end det i virkeligheden er. Så nu føles 2017 som lidt af et comeback-år.

Shagrath har i mellemtiden udgivet et par plader med Chrome Division, men du har været lidt stille. Så hvad laver du, når du ikke dedikerer din tid til Dimmu Borgir?

Jeg har Insideous Disease på sidelinjen, der aldrig rigtig har taget tid fra andet, jeg har lavet. Det har altid været nedprioriteret. Men vi har faktisk fået færdiggjort en plade her i januar måned og håber også, at den ser dagens lyd senere i år. Derudover er der som altid privatlivet med familie og børn, og så er det bare sommetider svært at lave en plade. Man vil gerne, men inspirationen til det er der bare ikke. Jeg har masser af ideer liggende, men det føles bare ikke, som om den rigtig er der. Men når så øjeblikket kommer, hvor man bliver inspireret, så rammes man, og så er det ud over stepperne.

Hvor langt er I så i processen med en ny Dimmu Borgir-plade?

Vi er ret langt. Vi er ved at lægge den sidste hånd på en master af den nye plade. Så hvis alt går vel, ser vi på en udgivelse senere på året. Det skulle gerne være i efteråret. Vi har en del i støbeskeen i forbindelse med den nye plade, og der er denne DVD jo så også en del af det. Eftersom det trak ud med at udgive de koncerter, så tænkte vi, at rent strategisk er det bedre at få udgivet den DVD tættere på pladen i stedet for et hul på et par år.

Så I bruger den DVD som en teaser for pladen?

Ja, det kan man godt sige. En slags reintroduktion af Dimmu Borgir for musikscenen og for fans. Eftersom vi har været væk så længe og ikke givet koncerter i et stykke tid.

Nu siger du, at I er ved at have en master klar til den næste plade. Hvordan foregår det så med Dimmu Borgir, når I skriver en plade? Hvem gør hvad og hvornår?

Vi har egentlig ikke nogen formular. Det har vi aldrig haft. Vi skriver bare ,og så er processen ret gammeldags. Vi mødes og viser hinanden vores ideer. Udfordringen har aldrig været, at vi mangler materiale. Det er faktisk lige omvendt. Opgaven består derfor i at få skåret det unødvendige fedt væk, som man siger. Det er den helt store sangskrivningsproces for os. At få skåret det væk, der ikke fungerer 100 %. Det er faktisk ret svært at gøre, når man ikke helt har skelettet på plads til en sang.

Kigger man på internettet i dag så er Dimmu Borgir officielt en trio, der til koncerter hyrer nogle musikere ind til at fylde pladserne. Sådan har det været, siden Mustis og ICS Vortex forlod bandet. Er det så kun Shagrath og dig, der bidrager med materiale til pladen?

Ja, det er bare os to. Og Galder naturligvis. Galder har bidraget, siden han kom med i bandet for 17 år siden, og det er den trio, der har været de primære bidragsydere, hvad angår materiale til pladerne. Og det siger jeg uden at ville miskreditere tidligere medlemmers indsats og bidrag. Men jeg er nødt til at understrege, at det er os tre, der altid har været de primære sangskrivere. Sådan fungerer det bedst for os. Jo færre kokke i køkkenet, jo bedre. Det er dog ikke ensbetydende med, at vi ikke kan være uenige eller ikke diskuterer. Det gør vi. Men det er kun en sund konkurrence og spænding internt i bandet, når man arbejder på noget, der opsummerer hele ens musikalske kunst. Det er ikke meningen, det skal være nemt. Der er en balance der. Så der kommer ikke noget uden blod, sved og tårer.

Du siger, I tre er den kreative kerne. Så hvordan ser det ud med at bringe flere medlemmer ind og gøre bandet komplet eller fortsætte som en trio med hyrede musikere?

Nej, jeg tror ikke, vi udvider. Det kan jeg ikke se nogen pointe i. Lad os nu se, hvad der sker, når pladen udkommer senere på året. Det kan godt være, den ville have lydt anderledes, hvis det var nogle andre, der spillede trommer eller keyboards på den, men sådan er det altid og har det altid været. Det er den, der spiller på den specifikke plade, der efterlader deres fingeraftryk. Og det er vigtigt at give ros til dem, der fortjener den. Er man fan af et fodboldhold, vil man altid have sine egne favoritter på holdet, præcis ligesom i et band. Og det aspekt forstår jeg godt fra et fansynspunkt på nogle af de medlemmer, der ikke er med længere. Sådan har jeg det også selv som fan af musik, så det kan jeg sagtens relatere til.

Hvornår kan de fans så forvente at ser jer på de skrå brædder igen?

Det er der ikke nogen fast plan for endnu. Vi har ikke bekræftet datoer, for vi er stadig i gang med processen med at planlægge det hele. Selvfølgelig skal pladen ikke forbigås i tavshed. Vi skal nok gøre opmærksom på os selv og pladen. Men det bliver nok lidt mere eksklusivt. Vi prioriterer kvalitet frem for kvantitet. Vi ser dog frem til at komme ud på turné, spille nye sange, men også hive nogle gamle kendinge frem fra gemmerne.