Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Vi græder ikke, vi spiller live!

Populær
Updated
donald tardy

Vi fangede Obituary til en snak om hvordan corona lukkede økonomien ned for bands, hvordan man overlever og hvad dødsmetal er i 2023. 

Kunstner
Titel
m. Donald Tardy
Dato
13-12-2022
Fotograf
Jacob Dinesen

Lørdag aften giver Obituary koncert i Amager Bio. De har just udgivet 'Dying of Everything' og er klar til at bakke pladen op med en række koncerter. Senest, Obituary var i Danmark, var, da de varmede op for Slayer, da thrash-bandet sagde farvel til Europa. Derefter var det egentlig planen, at de ville gå i studiet, hamre en plade ud og vende tilbage med endnu flere liveshows. Men under en turné med Black Label Society i starten af 2020 skete der det, at en verdensomspændende pandemi lukkede ned for al koncertaktivitet. Hvad gør man så? Tilbage på landevejen hurtigst muligt og ikke bleg for at konstatere, at Obituary ikke har tænkt sig at begræde udfordringer, men bare må klø på, selvom man har betalt for en masse merchandise, der er ubrugeligt, og hjælpepakker er en by i et andet land end USA. Vi snakkede med Obituarys trommeslager Donald Tardy, der startede sin livestream fra en bus. For på daværende tidspunkt var de på turné med Amon Amarth, Carcass og Cattle Decapitation i USA.

– Ja, det her er en fed turné. Vi turnerede med Amon Amarth for 9 år siden, Carcass har vi været venner med i evigheder. Så at få den mulighed – lang turné med 29 shows og 6 uger – det er en drøm.

Nu skal I så til Europa snart med Heaven Shall Burn og Trivium. I rammer Danmark i København på en lørdag. Sidst, I var i København, varmede I op for Slayer på deres farvel-turné. Siden da har verden været igennem en masse skøre ting. Hvad lavede Obituary da verden lukkede ned?

– Vi var på turné i USA med Black Label Society dengang. Ligesom resten af verden anede vi ikke, hvad der skulle til at ske med os alle sammen. Vi fik at vide at turnéen blev aflyst. Og vi tænkte bare "fuck!" Vi havde en hel lastbil med trøjer og merchandise, der var lavet til den turné. Hvad gavn gør det lige nu? Det hele er betalt for. Personalet skal have flybilletter booket om for bare at tage hjem. Som firma tog vi et ordentligt nyrehug der. Men vi tænkte, at vi bare skulle være hjemme i en måned. Det viste sig at blive til 18 måneder. Musikindustrien blev i den grad hårdt ramt. Det var de første, der blev sendt hjem, og de sidste, der fik lov at komme på arbejde igen. For Obituary var det forvirrende. Vi sad bare hjemme i vores stuer mens samfundet åbnede. Der kunne vi se store sportsbegivenheder som fodbold, amerikansk fodbold og baseball på stadions fyldt med mennesker, mens vi ikke måtte spille live. Men altså, vi fik lært, hvad online streaming-koncerter er, vi fik opdateret vores studie, så vi kunne gøre det ordentligt med syv forskellige go-pro-kameraer, optimeret lyd, så det blev en god kvalitet for dem, der så og hørte med. Det blev en lektion i at se, hvordan vi kunne tjene penge som band, betale regninger osv., og her var livestreaming en redning. Det var lige så nervepirrende som at spille en rigtig koncert, for man spiller i studiet, og ingen klapper, når man er færdig med en sang, men der sidder tusindvis rundt om i verden med deres bærbare og høretelefoner og følger med. Og så fik vi den geniale ide at spille hele første og anden plade fra start til slut. Så nu skal vi til at øve alle de her sange! For at svare direkte på dit spørgsmål, så brugte vi tiden på de livestreams og vigtigst af alt; skrive sange til en ny plade. Fokusere på at gøre den ordentligt færdigt. Pandemien gav os tid til at analysere hver sang og vurdere om den var god nok. En god proces og vi har holdt os travlt beskæftiget siden verdenen åbnede igen. Siden vi fik lov, har vi spillet over 100 koncerter.

For Obituary har netop udgivet en ny plade. Den hedder ’Dying of Everything’ og mens den ikke er noget nybrud indenfor dødsmetal, så har man alligevel valgt at lege lidt med guitaren derpå. Det tænkte vi, vi gerne ville vide lidt mere om. Tilførslen af wah-pedal og eksperimenterende soloer er noget af det, der er bedst på deres seneste plade.

– Det er Ken (Andrews). Han er jo vores nyeste medlem og har "kun" været med i 10 år nu. Han laver alle vores soloer. Det er ingen hemmelighed at det er mig og Trevor Peres (Obituarys anden guitarist, der har været med siden begyndelsen), der skriver det meste af musikken. Samt min bror, John (Tardy, forsangeren), der altid er med i processen. Han giver altid råd til rytmer og skriver samtlige tekster. Men på de sidste par udgivelser har Ken Andrews i den grad bidraget. Han er altid lidt nervøs med sine bidrag for Obituary er jo et band med 30 år på bagen og har en vis status i miljøet. Han håber altid, at hans bidrag passer ind og at fans ikke bliver skuffet. Så vi har arbejdet hårdt sammen for at gøre hans sange til ægte Obituary-sange.

Hans bidrag giver noget kulør. Det er et friskt pust.

– Det er et godt kompliment og jeg er helt enig. Det var som at tilsætte et nyt krydderi til noget velkendt og vi havde det sjovt med at få det til at passe ind på noget, vi allerede mente var et godt album. Der er noget af det hurtigste dobbeltpedal, jeg nogensinde har forsøgt mig med, samt den sidste sang på pladen, der måske er den langsomste og tungeste sang, Obituary nogensinde har skrevet.

Med moderne teknologi og corona er det næppe nogen hemmelighed for ret mange, at bands kan øve og indspille fra hver deres individuelle lokation. ProTools og andet software gør det nemt at dele materiale, klippe og klistre og sammensætte plader selvom bandmedlemmer ikke sidder fysisk i samme studie og gennemgår hinandens bidrag. Så gør Obituary mon også sådan? Vi spurgte til lige akkurat om de øver eller skriver sammen eller hver for sig.

– Ved at stille det spørgsmål ved jeg, at du ved at med den nuværende teknologi, så er der nogle bands, der end ikke er i det samme lokale i hele processen med at indspille, producere og mixe et album. De kan være i hver sin ende af verden. Men vi er old-school. Trevor Peres og jeg går fysisk i studiet sammen for at skrive en sang. Vi har ikke nogen retning, så vi åbner bare en kold øl og jammer. Når der så kommer et riff eller en ide, så arbejder vi med den. Til denne plade var det både sjovt og udfordrende, og jeg er stolt over at sige, at de her sange kom naturligt og nemt til os. Det er ikke altid tilfældet. Med 10 plader på bagen og over 100 sange, så er det ikke nemt bare at gentage sig selv efter årtier med at skrive plader sammen.



Noget af det, Obituary er kendt for er selvfølgelig brormand John Tardys vokal. Den er særegen og har været et varemærke for bandet fra Florida siden debutpladen ’Slowly We Rot’ fra 1989. Dengang gjorde Tardy ikke det helt store ude af det med at skrive tekster og brølede bare ned i mikrofonen. På den opfølgende ’Cause of Death’ året efter, blev det lidt mere struktureret og således har det altid været John Tardy, der har stået for teksterne. Med en plade, der hedder ’Dying of Everything’ og en single med titlen ’The Wrong Time’ kunne man godt forestille sig, at det var en reference til pandemien, så det ville vi gerne vide om det var tilfældet.

– Jeg vil helst ikke tale på hans vegne, men jeg har jo kendt ham hele livet, så altså. Vi har arbejdet på den her plade i årevis. Meget af det var før pandemien. Men noget af det afspejler det. Timingen kunne ikke være dårligere. Da vi kom af Slayer-turnéen vidste vi, at det var stort for Obituary. Så vi ville bare hjem, smække en plade sammen og komme tilbage til Europa som headliner, for der var en masse Slayer-fans, der syntes vi var gode. Men så ramte pandemien, vi måtte blive hjemme og timingen var bare dårlig. Men med det sagt; vi er et band, der ikke bekymrer os så meget om hvad der sker i verden, hvad vi har lavet tidligere eller hvad andre bands laver. Vi skriver bare sange. Indholdet i teksterne er ikke det vigtigste. Bare det passer til vores riffs.

Obituary udgav i 1994 pladen ’World Demise’. Deres fjerde studiealbum havde et dystert industriområde på coveret og det var en markant udvikling fra de tre foregående plader, der alle havde klassiske dødsmetal-covers med dystre gore- og fantasimotiver. Nu var det et billede af sort og nærmest giftig grøn røg, der steg fra et hav af skorstene og et gråt miljø under disse. Her i 2023 har man med sangen ’War’ igen en snert af social kritik. Er Obituary gået i brechen med et budskab?

– Ja, vi er egentlig ikke et band, der prædiker. Men John Tardys tekster berører sommetider de emner, så det er altid godt at snakke om. 'War' blev dog skrevet længe før krigen i Ukraine. Jeg elsker den sang på pladen, men da krigen brød ud, tænkte jeg om vi kunne bruge den som første single, for så vil folk tro, at vi prøver at sige og mene noget. Realiteten er dog, at den blev skrevet for tre år siden.

Da interviewet blev planlagt med Obituary skrev og spurgte vi vores læsere på de sociale medier hvad de ville spørge bandet om, hvis de fik muligheden. Et af de spørgsmål var om hvornår Obituary selv kommer og headliner i Europa. Donald Tardy kan heldigvis svare positivt på dette da vi spurgte på vegne af jer læsere.

– Åh, vi har ventet på Europa. Ingen tvivl om det. Europa er en vigtig årsag til, at vi har ventet med den her plade. Den har været færdig i to år nu, men vi ville ikke sende en så vigtig plade på gaden mens vi bare sad i sofaen hjemme i Florida og ikke kunne komme ud og spille live. Den beslutning var nem at træffe. Pladen ville ikke blive udsendt før vi kunne komme til Europa igen. Så turnéen med Heaven Shall Burn og Trivium er bare starten. Nu skal pladen ud. Obituary har planer om at nå hvert et hjørne på kloden de næste år, og Europa er et stort fokus i 2023 og 2024. Vi rammer de sene festivaler i 2023 og en headliner-turné derudover lige så snart vi kan få den booket.

obituary merch 2023
Obituary har både nye og gamle plader med, signeret, når de gæster Europa i disse dage. Optagelser fra da de netop spillede de første plader live over nettet er trykt på vinyl. (billede fra Obituarys egen Facebook-side)

Det vil bestemt glæde vores læsere. En af dem spurgte også hvornår 'Big 4' af dødsmetal ville turnere sammen. Cannibal Corpse, Morbid Angel, Deicide osv.

– Jeg er enig med jeres læsere. Jeg gad godt se en stor dødsmetal-pakke. At komme til Europa med Deicide ville være fint. Også selvom det bare blev de to bands. Deicide har været vores venner i mange år. Det ville virkelig være fint. Jeg tror det bliver vanskeligt at få alle de store bands' skemaer til at passe sammen, men jeg har tigget og bedt Glen Benton og Steve Asheim, han er en af mine bedste venner i industrien, om at det skal simpelthen ske. Ingen af os bliver yngre. Lige nu er vi stadig ved godt helbred og Asheim synes også, det burde være en mulighed. Så jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at få de to bands til Europa.

Når man har en vaskeægte veteran på et Zoom-opkald, så ville det være fjollet ikke lige at høre ham til, hvordan han synes dødsmetalgenren har udviklet sig siden den spæde start i firserne. 

– Jeg kan selvfølgelig kun tale om dødsmetal. Som fan af country og western kan jeg bare sige, at den moderne udgave er kedelig, akkurat ligesom moderne rap. Jeg ved ikke hvorfor, men det er bare ikke godt. Dødsmetal og heavy metal og alle de unge bands, der kommer nu er cool at se. De sidste 10 - 15 år er der sket meget teknologisk. Bands som Lamb of God, Psycroptic osv., der bare har styr på teknikken og alt er flot. Så kommer Power Trip og 200 Stab Wounds. De er noget yngre og har en old-school mentalitet. Det lyder som gammel Entombed og det er virkelig fedt.

I dagene forud for interviewet kom nyheden med Devin Townsend, der var ude at sige, at selv for et band af hans størrelse var det svært at få tingene til at løbe rundt post-corona med inflation og stigende priser på snart sagt alt. Lige fra hoteller, brændstof, personale, leje af udstyr osv. At det nærmest ikke kunne betale sig at turnere. For et band som Obituary, der er rigtig glade for landevejen er det naturligvis noget, de er mærket af. Vi spurgte hvad deres tanker er om udviklingen rent økonomisk.

– Jeg skal ikke sidde her og græde. Men realiteten er, at når man har 12 i en bus, der skal have løn og man ser at alle busselskaber har hævet priserne med 30%, så lyder det ikke af meget, men det løber op når en turné er slut. Så langt kører de ikke på literen. Alene brændstof æder meget af fortjenesten. Heldigvis er heavy-metalfans loyale og tak for det! De møder op, køber trøjerne og så kan vi ikke ønske os mere. Det er sådan, vi klarer os. Vi ved godt, at alle i dag hører deres favoritsange på telefonerne. Så vi er bare glade for, at folk kommer til koncerterne.

Ja, du er i et band. Hvordan støtter en fan bedst sit band?

– Det er egentlig meget simpelt. Når en plade udkommer, så køb den fysisk. Om det er vinyl eller hvad nu, der er. Og når vi rammer en by nær dig, så mød op og køb en trøje. Sådan holder vi det kørende. Sluttelig vil jeg gerne sige. Obituary har været væk fra Europa længe. Det er vi kede af. Det var ude af vores kontrol. Vi er meget begejstrede for at komme tilbage. Ikke kun den her i januar, men også til sommer, festivalerne og vores egen headliner-turné.

Hermed er opfordringen givet videre til vores læsere. Køb pladen fysisk, køb billetten og køb en trøje. De gamle dyder er evigtgyldige og således er Obituary i deres femte årti også stadig en del af turnélivet. De rammer Amager Bio lørdag aften, hvor de varmer op for Heaven Shall Burn og Trivium. Donald Tardy har lige sagt, hvad du gerne må gøre.