“Han siger han er feminist, så fister jeg ham. Det kan han ikke lide.”

Mandlige feminister, hellige veganere, metalhoveder på bistand og jomfru Maria i et blasfemisk gangbang bag en bar. Situationsfornærmelse er mange ting, men fintfølende er ikke en af dem.

I december modtog Devilution en mail fra Situationsfornærmelse. De gjorde os opmærksomme på deres nye single, som de beskrev som “julegaven ingen vidste de ønskede sig”. Mailen var underskrevet “Ratatatatatatata fra Andrea og resten af Situationsfornærmelse”.

Singlen var ‘Ind med hænderne’, og læserne må hellere lige få sig en ørefuld inden vi går videre.



Som den mandlige halvdel af holdet bag #metaltoo-artiklerne fra efteråret blev den naturligvis sendt i min retning med det samme. Det har redaktionen meget sjov med. Men mens de øvrige gjorde sig morsomme, og chefen skrev til bandet for at sige, at deres bandfotos var for grimme, tænkte jeg, at der måtte være mere i bandet, end blot fisting-jokes. Om der er det, må læseren selv vurdere.

Manglende situationsfornemmelse

Situationfornærmelse består af fire medlemmer, guitarist Dines Karlsen, Mathias Jørgensen, og Frederik Uglebjerg, der alle sammen spiller i prog-orkestret Isbjörg, og sidstnævnte spiller også trommer i folkmetalbandet Svartsot. Som sløjfen på julegaven har vi Andrea Uglebjerg, der, med egne ord, “ikke kan spille på en skid”, men som har grebet både pen og mikrofon i Situationsfornærmelse.

Jeg satte de fire i stævne på en Skype-forbindelse og blev straks mødt af bassist Mathias Jørgensen som baggrund. Han kunne ikke deltage i levende live, men de øvrige syntes han burde være med alligevel.

For at få det hele med lagde jeg ud med at spørge ind til oprindelseshistorien for firkløveren. Frederik svarede:
– Det startede med, at jeg søgte ind på rytmisk musikkonservatorium og var til optagelsesprøve. Det gik elendigt: de sagde, jeg ikke havde nogen “situationsfornemmelse.” Det var noget med, at man skulle have ørepropper med til dem og sådan noget. Så jeg gik ud og drak en masse bajere med Dines.

Karlsen følger op med resten af historien:
– Ja, vi sad og snakkede og blev enige om, at komiteen havde lidt af “situationsfornærmelse”, og så drak vi os megafulde og syntes, det burde være navnet på et eller andet, og så skrev vi 15 sangtitler og en helt elendig sang.

Et år gik, og Andrea Uglebjerg foreslog til en familiefest, at hun skulle være med.
– Jeg tænkte, at jeg da godt kunne skrive nogle tekster, det var da ikke noget problem.

Familieforholdet mellem Frederik og Andrea Uglebjerg viser sig stadig i processen. Frederik Uglebjerg fortæller:
– Det kan godt være, at Andrea tænker, hun bare tager det stille og roligt og skriver, men når hun har lavet noget nyt, kommer hun og viser mig det, og spørger: “Er det ikke sjovt?”. Så er det svært at sige nej.

Punker-side-eye for glattejern
Siden Situationsfornærmelse udgav første demo ‘En hurtig omgang dansk’ i maj 2019, er det gået rimelig stærkt. De opvarmede for simpsonstematiserede Okilly Dokilly, Melbourne-punkerne i Civic og senest Girlcrush her i efteråret. De er også blevet talt op af populære radioværter som Anders Bøtter og Jacob Hinchely, så selvom projektet er relativt nyt, er de kommet langt. Det har de fire også kunnet mærke.

– Selvom især punkmiljøet har været søde ved os, er det tydeligt, at nogle har haft det lidt svært. Jeg mener, vi har jo ikke stået og øvet i årevis for at stå her, fortæller Andrea Uglebjerg.

– Vi ligner heller ikke punkere. Da vi skulle spille på et tidspunkt, stod jeg og glattede hår, inden vi skulle på, og fik noget seriøst side-eye af de andre opvarmere, fortsætter hun.

Dines Karlsen bryder ind:
– Vi er jo heller ikke et rigtigt punk-band, og det har de nok godt kunnet mærke. Da vi varmede op for Civic på Loppen, og de havde læderjakker på og sov i deres varevogn, og vi var allesammen bare sådan “jeg skal hjem til Aarhus og sove i min egen seng i aften!”.

Andrea Uglebjerg tager ordet igen:
– De synes, vi er for fjollede, tror jeg. Men det er hele pointen.

Når man taler med bandet om deres musikalske præferencer, er det da heller ikke punken, der skinner igennem. Dines Karlsen, der er bandets primære sangskriver, kalder sig selv “noget af et prog-hovede”, hvilket kommer til udtryk i både Isbjörg og i guitaren på Situationsfornærmelse. Han er dog den eneste i bandet, der rent faktisk lytter til punk. Andrea Uglebjerg forklarer, at hun har gået til rigtig mange punk-koncerter men aldrig sat en plade med det på derhjemme.

– Det er ikke rigtig sådan det hænger sammen, vel?

Selvom punken i udgangspunkt er enkel, er det ikke nødvendigvis sådan Situtationsfornærmelse hænger sammen. Karlsen forklarer:

– Reglen er, at Situationsfornærmelse skal være dumt. Men det skal også være sjovt for mig, og jeg er typen, der godt kan lide at stå og tappe og den slags.Karlsen fortsætter:

– Men altså, vi kører rigtig mange first takes og fejl og den slags, så når Frederik siger “vi indspiller nu”, så bliver det også nogle gange: “Fuck det, så kører jeg bare den A-powerchord, og så ser vi hvor vi ender.”

Andrea Uglebjerg, derimod, er anderledes fysisk i sin tilgang til musikken:
– Når jeg fortæller Frederik, hvordan musikken skal gå, sidder jeg og mimer de bevægelser, han laver på trommerne. Så kan han spille noget for mig, og så kan jeg se, om det er rigtigt eller forkert, griner hun.

Frederik Uglebjerg nikker bekræftende og beretter, at han har måttet tage flere takes fordi bevægelserne var forkerte. Han vil dog ikke bekræfte, om han nogle gange lyver for sin søster og bare nikker, når hun spiller lufttrommer.

Bøsser skal IKKE dræbes med stegegafler.
Når man laver musik med en distortet guitar og har det sjovt med kropsvæsker, er der en oplagt parallel. Og den er ikke pæn. Elefanten i rummet er naturligvis dansk metals svar på Monrad og Rislund: Red Warszawa. Da jeg gerne ville give skår i glæden hos de fire aarhusianere, var der naturligvis ikke andet at gøre, end at spørge, om de ikke bare var Red Warszawa på punksk. Dines Karlsen og Frederik Uglebjerg grinede højt, mens Andrea Uglebjerg på bedste aarhus-manér tog den med et smil på læben:
– Red Warszawa er da meget gode. Jeg har været til masser af deres koncerter. Men jeg har selvfølgelig aldrig sat mig ned og hørt en hel plade med dem, så jeg ved ikke helt, hvordan de bygger det op, men jeg vil altså gerne fortælle en historie, når jeg skriver.

Karlsen supplerer:
– Jeg synes vi er lidt mere. Vi er ikke bare fjollede. Der er et lag under, selv om der er meget pik-og-pat-humor.

Frederik Uglebjerg bryder ind:
– Vi synes bestemt ikke, at bøsser skal dræbes med stegegafler!

Situationsfornærmelse skyder i alle retninger med deres tekster. ‘Kaff’ eller Knep’ beskriver således både elitære Sofus, der går i lave Doc Martens og går til koncerter, hvor man skal sidde ned, Sune, der er veganeraktivist men mest lever af almisser fra sin svineproducerende far, og Torben, der “elsker tråd” og kalder sig kunstner, og hvis kontanthjælp primært går til billige bajere og et tvivlsomt øvelokale. Fælles for dem alle er, at de matcher med sangeren på Tinder, og hun hellere vil have, at de sender et billede af “en fed pik, end bruger tid på deres lamme personlighed”.

– Ja, det er jo altså baseret på virkelige mennesker. Så bliver det måske lidt karikeret, men det er præcis det, jeg har oplevet. Jeg har det nogle gange stramt med at blive sat i bås som “feministisk punk”, det handler om at udstille nogle typer.



Det samme gør sig gældende, da samtalen falder på ‘Ind med hænderne’ – den sang, der satte gang i denne samtale. Jeg kan allerede nu afsløre, at Andrea Uglebjerg ikke har baseret den på nogen specifik journalist (ej heller denne, red.), men, at sangen handler om at sætte fingeren lige midt i hykleriets betændte filipens.

– Hold kæft, hvor er det nemt at sige, at man er et eller andet og aldrig skulle stå til ansvar for det, udbryder Andrea Uglebjerg, og fortsætter:

– Uh, hvor har vi travlt med at sige: “jeg støtter dét, og jeg er et offer dér,” men når det kommer til sidst, hvor står vi så? Så jeg fister ham, og det kan han ikke lide.

Andrea Uglebjerg forklarer om sin tilgang til budskabet:
– Hvad kommer først: samfundskritik eller humor? Når jeg skriver sådan noget, så bliver det jo politisk og feministisk, alene fordi jeg ikke er en mand. Men det skal også være sjovt. Hvor får jeg ellers lov til at sige den slags ting?

Hun understreger,
– Der skal være pik og patter og fisting. Men der skal også være mere.

Bandet var lidt bekymrede for 'Ind med Hænderne', og da de havde udgivet den, blev de ramt af en følelse af, at det her kunne blive kontroversielt, men lod det ikke gå dem på. På deres Facebook-side kan man da også se kommentarer, der ser den både som pro- og anti-feministisk.

– Jeg kan da godt se, man kan se fra den anden sige også. Det må man godt, siger Andrea Uglebjerg.

Et andet emne, der kunne være kontroversielt i andre kredse end denne er Vorherre. Og i denne skønne juletid er det oplagt lige at vende sidste års udgivelse ‘Maria’; En vaskeægte punk-julesang. Om den forklarer Andrea Uglebjerg blot, at det nogle gange kan være ekstremt givende at kigge på gamle historier og se hvor mange sexmetaforer, man kan proppe ind.

Så det vil vi lade læseren gøre, og ønske glædelig jul.