Når livets handling ikke længere giver mening

Nogle mænd køber sportsvogne eller motorcykler eller forlader konen for en yngre kvinde, når de når midtvejs i deres liv. Andre laver depressiv black metal.

Nodus Tollens er et amerikansk black metal-band fra Indiana. Det enlige medlem går under navnet Cicatrix og ønsker at kunne distancere sit private liv fra musikken. Vi har dog fået lov til at tale med ham og også grave lidt i, hvem manden bag musikken er.

‘Melancholic Waters Ablaze with the Fires of Loss’ er første fuldlængdeudgivelse, men den følger i hælene på den meget lovende split med Crown of Asteria fra tidligere i år.

“Hvad fanden skete der?”
Det er måske de færreste black metal-plader, der har en decideret lykkelig lytning, men hos Nodus Tollens befinder vi os alligevel i den såkaldte DSBM – Depressive Suicidal Black Metal. Og det er ikke uden grund.

— Alvorligt talt, årene op til, at jeg startede Nodus Tollens, har været temmelig hårde. Min mor døde, kort efter jeg fyldte fyrre, og jeg har nærmest gennemgået eksistentielle kriser konstant siden, forklarer Cicatrix.

— Min angst udviklede sig til agorafobi, så jeg var indendørs konstant i seks måneder, mit alkoholforbrug udviklede sig, så jeg måtte på vandvognen, lige nu bor jeg sammen med min Alzheimers-ramte far, som udover det er i risikozonen for COVID-19, så jeg har igen været spærret inde de sidste måneder, uddyber han.

Det er altså ikke bare teenageængstelighed, der ligger til grund for Nodus Tollens. Det har ellers nogle gange været tilfældet, når man skal se på inspirationen for DSBM. Den surrealistiske fornemmelse af et liv, der kører på helt andre skinner, end man havde forestillet sig. Navnet Nodus Tollens betyder, ifølge John Koenigs Dictionary of Obscure Sorrows, at opdage, at ens livs plot ikke giver mening for en selv længere. Som hvis man læste en bog, der pludselig skiftede genre og havde fokus på elementer, der ikke understøttede den handling, man troede, den ville følge.

 — Jeg kiggede på mit liv og tænkte: “Hvad fanden skete der? Hvordan endte jeg her?” Så da jeg besluttede mig for at spille black metal, overvejede jeg ikke ét sekund andre navne. Det er præcis den følelse, jeg har haft de sidste fem-seks år, og den opsummerer fuldstændig min tilstand.

‘Melancholic Waters Ablaze with the Fires of Loss’ har været en måde for Cicatrix at bearbejde mange af de udfordringer, han har mødt. Da jeg spurgte ham, hvad pointen med Nodus Tollens egentlig var, afviste han sardonisk mit spørgsmål med Oscar Wildes citat ”Al kunst er ganske unyttig.” Alligevel kunne han ikke helt undgå at finde mening i arbejdet.

— Musikken er så personlig for mig, at jeg ikke ville kunne sige til andre, hvad den objektive “pointe” er. Nodus Tollens er primært en metode til at håndtere og uddrive traumer.

Sidste sommer gik adskillige personlige forhold i vasken, og hvert enkelt nummer handler om et af dem.

— Musik har altid været enormt emotionelt for mig. Min mor fortalte, at da jeg var lille, skulle der aldrig mere end Rod Stewarts ‘Maggie May’ til for at berolige mig, og de vigtigste plader i mit liv har altid været dem, der talte til mig på et følelsesmæssigt plan.

Cicatrix opremser noget af den musik, der har rørt ham, og som er en del af fundamentet for Nodus Tollens. Det er plader som The Cures ‘Disintegration’, Superchunks ‘Here’s Where the Strings Come In’ og My Dying Brides ‘The Angel and the Dark River’. Herfra gik det i retning af det mørkere.

— Alcests ‘Écailles de Lune’ var min indgang til den ‘smukke og triste’ gren af black metal. Jeg kan huske, jeg hørte den første gang, og med det samme var jeg klar over, at det var den slags musik, jeg ville spille. På samme måde havde jeg det med Deafheavens ‘Roads to Judah’, Woods of Desolation, Make a Change… Kill Yourself og især Violet Cold. 

Kunstnerens død
Som nævnt er musik ikke det første, Cicatrix har givet sig i kast med. I sit private liv er han både underviser og prisbelønnet digter. Det skinner igennem på de uigennemsigtige, men samtidig velkomponerede tekster, der ledsager musikken på ‘Melancholic Waters …’.

De malende naturbeskrivelser sætter sanserne i gang alene ved sprogets brug, og det er soleklart, at den lyriske side fylder lige så meget for Nodus Tollens som musikken i sig selv.

Jeg føler et vist behov for at spørge Cicatrix om forholdet mellem at være poet og sangskriver, da jeg, selv med en vis litterær uddannelsesbaggrund skal bruge noget tid på at komme i bund med budskaberne. 

— Det er sværere at være digter. Poesi skal stå for sig selv og er ude af dine hænder, når du har skrevet teksterne ned. Som Roland Barthes beskrev, er det op til læseren at forstå ordene, når de læser dem. Du kan styre sindsstemningen meget bedre, når musikken ledsager teksten.

Cicatrix understreger, hvor vigtig kompositionen er for at få den rigtige betydning frem.

— Jeg bruger ikke mange blastbeats, men når jeg gør, forsøger jeg at bruge dem til at understrege den mest emotionelle del af sangen. Jeg kan godt lide at bruge tremoloriffs parret med trommer i halvt tempo for at opbygge den spænding, jeg synes passer teksten bedst.

— Ord har sine begrænsninger i forhold til at opbygge stemninger. Det samme kan ikke siges om musik, mener jeg. Tag for eksempel Godspeed You! Black Emperors ‘Lift Your Skinny Fists Like Antennas to Heaven.’ Det er et skoleeksempel i mesterklasse på, hvordan man når sine lytteres følelser uden at bruge ord.

Cicatrix fremhæver også Eddie Hazels guitarsolo i Funkadelics ‘Maggot Brain’, der, ifølge legenden, skulle være opstået i studiet, hvor George Clinton i en gensidig LSD-koger bad Hazel spille, som om nogen netop havde fortalt ham, at hans mor var død.

— Lyt til den solo, og fortæl mig, at den ikke formidler de følelser ti gange mere effektivt, end ord nogensinde kunne gøre.

Som lyrisk musiker overraskede det derfor også Cicatrix, at flere lyttere har fremhævet den instrumentale ‘Ursa Minora’, der gæstes af Exulanis’ Andrea Morgan på violin, som deres favorittrack.

— Jeg overvejede aldrig at gøre den sang til andet end instrumental. Den er inspireret af en dybt tragisk og traumatisk begivenhed, der hændte en, jeg holder meget kær. Jeg ville skrive noget til hende, og jeg vidste, at jeg aldrig ville kunne skrive noget, der ville kunne gøre noget godt igen. Derfor står musikken alene.

Skovmystik og runemagi
I lyset af ovenstående er det værd at bruge lidt mere tid på ‘Melancholic Waters…’ tekstunivers. På mange måder skiller det sig ud fra anden DSBM ved at lægge fokus på naturskildringer, mysticisme og mere eller mindre kosmiske elementer. Der er langt til for eksempel Lifelovers meget indadvendte budskab, og elementerne peger nærmere i retning af kaskadisk black metal, men med et mere tænksomt budskab. Men hvad er egentlig den spirituelle dimension i Cicatrix’ musik?

— Jeg har respekt for spritualismen, men Nodus Tollens er ikke på den måde mit mest spirituelle arbejde. Det ville nærmere være ambientprojektet ‘Guan Yin’, som jeg laver sammen med Espi Kvlt (fra Seas of Winter og Apricitas, red.) Det tager udgangspunkt i Espis buddhistiske tro. 

De kristne elementer på blandt andet ‘Ad Meliora’ tjener i højere grad sangens formål end mine egne religiøse overbevisninger.

Cicatrix beskriver, hvordan han ser spiritualismen som en delt energi i verden. Ophidset forklarer han, hvordan han ser en manglende solidaritet og fællesskabsfølelse, særligt i sit hjemland, USA. 

— USA står kun for lidt over fire procent af verdens befolkning – alligevel står vi for en fjerdedel af alle COVID-19-tilfælde og -dødsfald. Alt sammen fordi folk nægter at gøre noget, der er bare den mindste smule besværligt for dem selv!

Den traditionelle spiritualisme bunder i fællesskaber og gensidig forpligtelse. Cicatrix ser den samlede energi som det, der binder os sammen, om vi vil det eller ej, og er frustreret over, hvor lidt den forpligtelse fylder i det moderne samfund.

Og når vi nu er ved det moderne samfund, og vi har at gøre med en musiker, der synger om nordiske runer, er der et element, der ikke er til at komme udenom - nynazister i black metal.

— Jeg er virkelig glad for, du spørger. Især fordi Algiz-runen er en af dem, der bliver misbrugt af nynazister, og ‘Hexenwald || Wölfinnenwald’ er et kæmpestort ‘fuck you’ til hver eneste af dem – alle de folk, der bruger paganisme eller anden spiritualitet til at retfærdiggøre deres fascistiske ideologi.

Ligesom resten af sangene er ‘Hexenwald || Wölfinnenwald’ også skrevet med udgangspunkt i en person, Cicatrix har kendt. Vedkommende var blevet rodet ind i en såkaldt völkisch organisation, og Cicatrix følte et stærkt behov for at tage afstand til det. Cicatrix, og dermed Nodus Tollens, er meget politisk engageret og han lægger heller ikke skjul på det.

— Selvom mine tekster er mere indadvendte end eksplicit politiske, synes jeg alligevel, de har mere at byde på end bare den traditionelle “jeg hader alle, inklusive mig selv”-lyrik, der er så populær i DSBM. Da jeg var ung, kunne jeg nok se noget romantisk i lidelse for lidelsens skyld, men nu til dags synes jeg, den slags er enormt narcissistisk. Lidelse skal fungere som udgangspunkt for forbedring.

Og håbet ligger også som et grundspor og dukker frem til overfladen særligt i ‘Ad Meliora’. Titlen stammer fra latin, ‘semper ad meliora’, der betyder ‘altid til det bedre’ og den ledsages af ‘non nocere’, der betyder ‘gør ingen skade’, mest kendt fra lægeløftet. Og ifølge Cicatrix er de to sætninger billedet på vores grundforpligtelse som mennesker. 

— Det er det helt basale, vi skal leve op til, og det er i direkte modstrid med de slagord, NSBM-bands (National Socialist Black Metal) udgyder. Det er helt enkelt, men det er enormt svært at leve op til. Jeg ved ikke, hvor godt jeg altid gør det, men jeg forsøger så hårdt jeg kan.

Derfor er det også vigtigt for Cicatrix, at hans politiske standpunkter bliver betragtet som en del af helheden. Han rynker på næsen ad dem, der skiller musikken fra musikeren og lytter til tvivlsomme bands, “fordi de har fede riffs”.

— Jeg står altid på de undertryktes side. Jeg støtter Black Lives Matter fuldstændig, jeg er stærkt feministisk, og jeg kæmper for LGBTQIA+-sagen. Jeg er selv nonbinær, og det handler om at stå imod dem, der vil udrydde folk som mig.

Han er kompromisløs i sine udmeldinger, og han runder interviewet af på samme måde.

— Hvis der er nogen, der har et problem med det, jeg lige har sagt, så skal de være velkomne til aldrig at lytte til min musik. Jeg laver det ikke for dem alligevel.