Et sted mellem The Dillinger Escape Plan og Aphex Twin
Den franske altmuligmand Rémi Gellago droppede ud af musikskolen som tiårig, fordi han hellere ville spille computer. I dag har han stor succes med at kombinere de to ting – og pisse en masse konservative metalhoveder af.
Rémi Gallego er en energisk, hårdtarbejdende enmandshær fra Perpignan i Frankrig, hvor han bor tæt på den spanske grænse. Franskmanden er næppe videre kendt her i det nordiske, hvorimod de fleste med interesse for metal bør være stødt på The Algorithm, Gallegos musikalske alias og mangeårige projekt. Om ikke andet så fordi bandet netop har udgivet et remix af dansk/svenske Volas ‘Straight Lines’. Et spændende samarbejde mellem to umage parter, der udadtil virker som en sær parring. En konstellation, der nærmest er definitionen på Gallego og The Algorithm. Hvo intet vover, intet vinder.
Til trods for sine kun 31 år, har Gallego haft fingrene dybt begravet i den musikalske materie siden de helt unge år, som han med glæde i stemmen og et smil på læben beretter om:
– Jeg startede faktisk på musikskole, da jeg var 10 år. Når jeg sidder i dag og tænker på alt det, jeg har produceret, indspillet og udgivet i diverse projekter, er det svært at forestille sig, men jeg klarede mig elendigt. Så dårligt at jeg stoppede efter første år.
Som mange andre drenge i den alder, var der andre ting, der var mere spændende. Specielt diverse former for spil, ikke mindst computerorienterede. En platform, der sammen med lysten til at udfordre normalen, nærmest har defineret franskmandens tilgang til musik siden da.
– Da jeg var sen-teenager startede jeg mit første band Dying Breath. Som navnet også indikerer, var vi inspireret af de bands, der kom frem i starten af 00’erne. Killswitch Engage, Unearth og ikke mindst The Dillinger Escape Plan. Selvom det ikke holdt forfærdeligt længe, var det med til at starte min passion for guitarspil og det at skrive musik. Da bandet stoppede, var jeg langt fra færdig. Jeg downloadede Cubase (software til produktion af musik, red.) og begyndte at lege med diverse lyde, instrumenter og synth plugins.
I 2009 blev The Algorithm dannet. Gallegos øjne lyser op, da han får det uundgåelige spørgsmål til navnet. Grinet er derefter tilsvarende stort, da han forklarer:
– Der er ingen dybere mening. Jeg studerede computer science dengang. Til et tilfældigt software-kursus talte vi om algoritmer. Det lød bare fedt og super nørdet. Perfekt til mit projekt.
Kort tid efter, i 2011, spillede Gallego sine første live-koncerter, blandet andet på Euroblast Festival. Samme år blev enmandshæren udvidet med Monuments-trommeslageren Mike Malyan. En udvidelse franskmanden tidligere har beskrevet som en øjenåbner:
– Før jeg hørte hans tromme-cover af ‘Isometry’, var jeg ikke klar over, at det overhovedet kunne lade sig gøre, at spille mine programmerede trommer med så stor dedikation og præcision.
Siden da har franskmanden haft travlt med at komponere, remixe andres musik og starte en masse andre projekter.
Lysten til at skabe noget anderledes
The Algorithm er musikalsk en hybrid af Electronics, IDM, progressiv sangskrivning, metalcore og djent. Kaos og elektronisk metal, som Gallego selv beskriver det. En kombination af netop The Dillinger Escape Plan og Aphex Twin – der også fremstår som franskmandens helt store forbilleder.
– The Algorithm er et projekt, der bygger på ideen om et metalband, skabt af elektroniske kommandoer og robotter. Det er djent, synthwave, psytrance, glitch, hardtek, alt muligt forskelligt, som jeg for nemhedens skyld, normalt bare kalder elektronisk metal.
Gallego tilføjer, at hans lyd ændrer sig fra hver udgivelse. Et udsagn, de fleste med kendskab til The Algorithm kan genkende. Hvor debutten ‘Polymorphic Code’ fra 2012 var fokuseret mod metal og de gængse rytmesektioner samt bagvedliggende kompleksitet inden for genren, har Gallegos seneste singler et større fokus mod nummerets grundlæggende atmosfære og emotionel formidling. Et ønske om at skabe et univers, der formidler følelsen af, at være inde i et stort, mørkt softwaresystem – med alt den industrielle pomp og pragt det medfører. En forskel der tydeligt høres, når man sammenligner singlerne ‘Tr0jans’ fra 2012 og ‘Segmenation Fault’ fra 2021.
‘Polymorphic Code’ udkom via Basick Records i en tid, hvor djenten blomstrede. Selvom pladen primært bestod af tidligere udgivede singler, bar samarbejdet hurtigt frugt. Dengang var det britiske selskab et af de større flagskibe indenfor den unge genre med Fellsilent som første signerede band. Derved kom The Algorithm under samme tag som Sikth, Monuments, Uneven Structure og Skyharbor – et udgangspunkt der gav Gallego rig mulighed for at udfolde sig og spille live.
Siden da er det blevet til yderligere tre udgivelser, sideprojektet Boucle Infinie, et utal af remixes og lydsiden til flere spil. Alt dette mens han sideløbende arbejder som software developer. Franskmanden har uden tvivl fundet sin rette plads i en sær kombination af, det han fejlede med som tiårig og årsagen til at musikskolen ikke blev en succes.
– Det handler alt sammen om at skabe noget. Om det så er musik eller software. På en eller anden måde går det hånd i hånd og inspirerer hinanden.
Adspurgt til fremtiden og et kommende album, smiler den karismatiske franskmand drilsk:
– Der bliver ikke noget fremtidigt album. Den tid er passé, haha. Det passer ikke, men i løbet af de kommende års tid vil jeg udgive en række singler, der bliver til det næste Algorithm-album. ‘Interrupter Handler’ og ‘Segmentation Fault’ som de første. Det giver musikken mere levetid og tid til fordybelse for lytteren. Tid til at de kan gøre sig bekendt med det nye univers. Der kommer lidt mere kontekst på historien, omend alle vil være fokuseret omkring den her mørke atmosfære, ikke ulig kunstnere som Blanck Mass og Andy Stott.
De to nævnte kunstnere har været stor inspirationskilde for de kommende singler. Som Gallego igen pointerer, søger han med de kommende udgivelser, at skabe et større univers. Mere end blot electronics og metal breakdowns.
Alene mand i en verden defineret af stereotyper
– Jeg har oplevet det sædvanlige had. Men det er, hvad man kan forvente, når man arbejder med den type musik, jeg gør. Når det er anderledes end normalen. Det rammer mig ikke rigtig længere. Jeg vil nærmest sige, at det er et kvalitetsstempel.
Svaret kommer prompte; det er ikke første gang Gallego bliver spurgt til det, at kombinere electronics med metal og publikums reaktion. Til trods for generel positiv kritik af samtlige udgivelser, herunder ‘Brute Force’ i 2016, som Devilution belønnede med fem fede firkanter, er der langt fra The Algorithms hårdtpumpende electrobeats og metalcore-breakdowns til den konservative metal-lytters palette af yndlinge.
– Det værste, jeg har oplevet, var på en rock-festival i tyskland. Fem mennesker var mødt frem til koncerten. To af dem var fans, de sidste var der bare. Blandt de sidste tre, var en af dem rigtig fuld og rigtig sur over, at vi ikke spillede “normal” metal. Han prøvede konstant at unplugge mit udstyr. Det er den første gang – og heldigvis en af de eneste – hvor jeg for alvor er blevet bange. Hvem ved, hvornår sådan en type pludselig står oppe på scenen?
Frygten er naturlig. Når The Algorithm spiller, er det som en duo. I dag med Jean Ferry fra Uneven Structure bag trommerne, mens Gallego selv er ansvarlig for guitar, base, synths og alt andet. Der er kun de to til at tage fra, skulle en gal tysker forvilde sig op på scenen.
Det er samtidig et setup, der endnu ikke har været at opleve i Danmark, hvilket franskmanden kategoriserer som en skam, inden han med et grin afværger spørgsmålet omkring et snarligt visit og dansk koncert med The Algorithm. Hvad det betyder, må vi gætte os til. Gallego har ikke intention om at snakke mere om livekoncerter i det nordiske.
Forhåbenligt ser vi snart den karismatiske frontmand i Danmark og dermed mulighed for at opleve den kaos-hybrid af genrer, som The Algorithm repræsenterer. Indtil da kan man med fordel kaste sig over de kommende singler: De to første lover præcist det mørke, industrielle univers som Gallego gennem interviewet omtaler med stor entusiasme.