Morgendagens stjerner: Everything Is Terrible

Everything Is Terrible albumdebuterer i november. I den sammenhæng har vi fået et indblik i de fire medlemmer og deres visioner.

Hvem er med i bandet?
Adam Hansen – trommer
Cornelius Qvist – vokal/guitar
Dennis Steen-Jensen – bas
Lui Broch Larsen – guitar

Hvordan startede bandet?
Det hele startede i 2014, med at Cornelius og Dennis sad og sendte dårlige Guitar Pro-filer til hinanden over internettet uden nogensinde at øve sammen. Cornelius fik en dag overtalt Neema Rad, fra DTHRNR, til at booke en koncert på Råhuset, hvor vi havde tænkt os at spille til midi-trommer og uden vokal. Det var planen, indtil vi mødte Adam, som er Dennis’ gamle folkeskolekammerat, i byen, og han tilbød at spille trommer for os uden overhovedet at kende noget til musikken. Vi havde lige en lille måned til at øve 5-6 numre op, og koncerten gik heller ikke supergodt, men det var meget sjovt.

Kort tid efter indspillede vi en ep hos Chris Kreutzfeldt, og først derefter begyndte vi at finde ud, hvad vi rent faktisk havde lyst til at spille. Vi eksperimenterede lidt med forskellige virkemidler og tuninger, fandt frem til drop F og 7-strengede guitarer og begyndte at skrive til et album.

Cornelius mødte Lui tilfældigt til en fest, og hans små, tykke guitarfingre overbeviste os om, at han skulle være det fjerde medlem i bandet. Og så kunne han også godt lide musikken.

Hvor var jeres første øver?
Ude i Vanløse i Kirk1, i et øvelokale vi havde lånt af Scarred by Beauty.

Hvor var jeres første koncert?
På Råhuset, i november 2014. Vi spillede sammen med Cartographs, Between Oceans og Disfunction.

Hvem har fået øje på jer?
Ikke så mange. Da vi stadig er et ret nyt band og ikke har så meget materiale ude. Så vi håber, at debutpladen kan skabe noget interesse.

Hvad har været jeres største koncert?
Vi har kun tre at vælge imellem, men det må nok være på Loppen d. 26 august i år, hvor vi varmede op til Unseen Faiths releasekoncert sammen med Telos.

Hvad er det sværeste ved at være ny i gamet?
Vi har valgt at lave alt benarbejdet selv i forhold til udgivelse og promovering af vores debutplade, hvilket selvfølgelig giver nogle udfordringer, da der er meget arbejde i det. Især har vi skulle vænne os til, at det praktiske har fyldt mere end musikken i de sidste par måneder. Der har helt klart også været mange ting, vi skulle lære, og som vi aldrig har prøvet før, men føler har været meget lærerige for bandet. Det er en helt anden måde at samarbejde på, end når man bare spiller musik.

Hvordan har det været at indspille jeres debutplade?
Vi indspillede albummet hos Chris Kreutzfeldt. Vi kunne rigtig godt lide hans hund, men Chris ødelagde stemningen lidt, og så mistænker vi ham også for ikke rigtigt at vide, hvad han laver med alle de der knapper.
Udover det var det lidt en hård proces. Cornelius var lige begyndt også at lave vokal, lyrikken og timingen var ikke engang helt færdig, før vi gik i studiet, og han måtte derfor kæmpe lidt med det. Lui var ny i bandet, havde stort set lige lært numrene og var derudover stadig i gang med at skrive leads og soloer.

Alt i alt var det dog en kæmpe oplevelse, som vi lærte rigtig meget af, ikke mindst på grund af det gode samarbejde med Chris. Vi endte med et album, vi er stolte af, og som vi håber bliver modtaget godt.

Hvad er jeres inspirationer?
Vi fik alle en kærlighed til aggressiv musik, da vi var teenagere (hvilket Lui stadig er), og er alle interesseret i moderne progressiv musik. Det er svært for os at pege på nogle specifikke bands, fordi vi hører så mange forskellige genrer, og det er nok derfor, vi tager inspiration fra alt muligt.

Hvad er jeres drømme?
At få lov til at blive ved med at lave plader, komme på turné i udlandet og fortsætte med at udvikle os musikalsk.

Hvordan vil I nå dem?
Ved at blive ved med at være produktive og lave noget, vi kan stå inde for. Det er samtidig vigtigt, at vi har det sjovt under processen.

Hvordan vil I virkelig IKKE ende?
Som nogle dovne, arrogante og utaknemmelige sataner.

Hvor meget opbakning har du/I fra baglandet (forældre, skole, venner, job)?
Alle vi kender, bakker op om bandet, selv hvis de ikke kan relatere til musikken, og det sætter vi pris på.