Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Top 5 – bizarre covernumre

Populær
Updated
Top 5 – bizarre covernumre

Onsdag aften ser man Red Warszawa tage livtag med en sang med Medina. Vi har derfor fundet fem lettere bizarre covernumre, som metalbands har kastet sig over.

1. Red Warszawa – Ensom (Medina)

Ja, det danske band gik i øvelokalet og det kom der ikke nødvendigvis det kønneste resultat ud af. Det bidrager kun til morskaben, at forsangeren snubler lidt i teksten, der umiddelbart burde være til at lære.

Se videoen på Facebook

2. Children of Bodom – Oops, I Did it Again (Britney Spears)

Finnerne er et spøjst folkefærd, der har deres helt egen form for humor. Children of Bodom er ingen undtagelse. Deres version af Britney Spears’ popsang er i hvert fald et kapitel for sig selv.



3. Limp Bizkit – Faith (George Michael)

Der findes nok en del, der kan have det lidt stramt med Limp Bizkit qua deres stil. Hvis man så kaster sig over en af de største popstjernes helt store hits, så bliver det enten frygteligt eller fantastisk. Vurder selv.



4. Coal Chamber feat. Ozzy Osbourne – Shock the Monkey (Peter Gabriel)

Før Dez Fafara forlod sit første band nåede han at parre op med Ozzy Osbourne og lave et anderledes cover af Peter Gabriels første reelle hit, der var med til at etablere ham som stjerne. Helt det samme kan man ikke sige, at dette cover gjorde for hverken Coal Chamber eller Ozzy Osbourne. Bandet gik i opløsning få år efter.



5. Any Given Day – Diamonds (Rihanna)

Tysk metalcore tilsat en knivspids popdronning fra Barbados bliver ikke nødvendigvis til noget godt, men ikke desto mindre var det præcis, hvad tyskerne gjorde. Ganske sigende er det deres afgjort største hit til dato.