Top 5 – Doom-country

Knusende fortvivlelse og trangen til at bekende sin sorg til himlen er ikke forbeholdt heavy metal. Doom er en sindstilstand og den lever i bedste velgående i countrygenren.

Country handler om livet og døden. Den gode country i hvert fald. Der er også en del, der handler om pickuptrucks. Det, vi skal beskæftige os med i denne uges top 5, er dog den slags, der beskriver livets skyggesider, og som viser os lidt om verden på en gribende facon.

Vi skal altså snakke om country, der er doom as fuck.

1. Lost Dog Street Band – ‘Can’t Get Away from Yourself’
“I hate all the people
And all the towns
Wish I was nowhere
With no one around”

Lost Dog Street Band ser ikke på tilværelsen med milde øjne. Som et ekko af Limp Bizkits ‘Break Stuff’ står de midt i verden og hader alt, de ser. Hadet peger både udad og indad, og man får et klart indtryk af, at forsanger Benjamin Tod, der blev smidt ud af skolen som 14-årig, har meget svært med at affinde sig med sin egen eksistens. Sangen handler om at føle sig fanget blandt andre mennesker og i sig selv og præsenterer en utilpassethed, der kan stå mål med de fleste metalmusikeres.

2 . Townes van Zandt – ‘Waitin’ Around to Die’
Townes van Zandt er en legendarisk figur inden for den lidt mere snavsede del af countrymusikken, og det er han i høj grad på grund af sine realistiske og nedslående lyriske skildringer af tilværelsen på bunden af det amerikanske samfund. I 'Waitin’ Around to Die' beskriver han et liv, der starter dårligt og kun bliver værre. Hovedpersonen venter på at dø, lige indtil han til sidst finder noget, der kan hjælpe ham med at holde tilværelsen ud. Det er kodein, han taler om, og teksten afspejler derved en af de allerstørste dødsårsager i det sydlige USA.

3. Chris Knight – ‘North Dakota'
Om vinteren bliver North Dakota nærmest omdannet til det rene Blashyrkh, og mennesket kan intet gøre mod kulden, frosten og sneen. I Chris Knights melankolske ode til den vilde stat oplever han netop dette. En dag han vender hjem, er hans kone ingen steder at finde, og trods hans anstrengelser forbliver hun forsvundet. Selv den lokale sherif må give op over for elementernes overmagt. Først da foråret så småt vender tilbage, finder han hende igen – men ikke, som han havde håbet.

4. Graham Lindsey – ‘No Way Out But Down’
'No Way Out But Down' beskriver en mand, der ikke har noget tilbage. Lidt klicheagtigt hører vi om en nedbrændt hytte og nogle forsvundne køer, men det, der virkelig er interessant i sangen, er Lindseys beskrivelse af at være magtesløs. Som han synger, er der ingen anden vej ud end helt ned.



5. Steve Earle – ‘Lonelier than this
En sang om tabt kærlighed, der kan matche My Dying Bride i elendighed. Hele Steve Earles verden er styrtet i grus, og ensomheden er altomsluttende. De gotiske elementer er fremtrædende, og Earles skrøbelige vokal indkapsler følelsen af at være helt alene. Tydelige paralleller kan trækkes til fx Audioslaves ‘Like a Stone’.

Hvad har vi glemt? Hvor finder vi det mest knusende country?