KTDF '12 Dag 4: Vellykket afslutning
Populær
Søndag på Kill-Town Death Fest stod i doomens tegn, hvor Tyranny overraskede og Esoteric imponerede.
SØNDAG
Frisk og veludhvilet tog jeg ud til Ungdomshuset halvtidligt for at hænge ud i gården med vennerne. Jeg løb ind i en Jens Franco, der havde fået et hold i ryggen og ikke så helt glad ud. Tanken om aftenens forestående Lady Gaga-koncert i Parken holdt dog moralen oppe hos den stakkels mand.
Doomy søndag
Søndagen stod i doom metallens tegn på festivalen, der var blevet forlænget med en dag, hvor der kun var doom og doom death.
Jeg fik hørt en smule af Chaos Echoes – Duo Experience, der spillede improviserede og ambiente doom/death-lydlandskaber. Da jeg kom forbi hang det dog ikke rigtigt sammen, så jeg gik ud i gården igen, men for dem, der havde tålmodigheden, bar det angiveligt frugt at høre koncerten til ende.
Første band på mit program blev det finske funeral doom-band Tyranny. De optrådte i munkekutter, og forsangeren og bassisten spillede på en elektrisk kontrabas (!), som han også flittigt slog ned i scenegulvet. Det var ekstremt langsomt, knusende tungt og monotont på grænsen til det ekstreme. De nåede tre sange på de ca. 45 minutter koncerten varede. Funeral Doom kan være en lidt svær genre, der afhænger meget af lytterens sindstilstand i lyttesituationen. Der går langt imellem, at jeg orker at holde koncentrationen, for der sker immervæk ikke meget. Men Tyrannys funeral doom virkede for mig denne eftermiddag, og de viste sig at være dagens store overraskelse for mit vedkommende.
(Karakter: 4)
Ligeledes finske Swallowed ville jeg egentlig gerne have hørt lidt mere af, men oven på Tyranny havde jeg ærligt talt brug for en pause. Ligeså finske (man skulle tro, der havde været pakketilbud) Hooded Menace er anmeldt andetsteds. Jeg var godt underholdt af deres groovy, catchy doom/death.
Overmægtig livslede
Og så var det ellers tid til det britiske death/doom-orkester Esoteric og deres overmægtige livslede. Bandet er et af de større undergrundsnavne, og burde vel egentlig også være for store til at spille på festivalen. En temmelig vellykket booking, må man sige. De kan associeres med funeral doom, men de er en del mere eksperimenterende, udsyrede og progressive end de fleste bands i den genre. Laaaaaangsomme riffs, atmosfærefyldte melodier, distorted vokal og en tålmodighed i opbygningen af numrene, der gerne er kvarterlange, er blandt kendetegnende. Bandet er med til at tage metallen videre til steder, hvor den ikke har været tidligere.
Man føler sig som fladmast af en ukendt, primal kraft i sådan en livesituation, og jeg må ud at have et par pauser udenfor, for at det ikke skal blive for klaustrofobisk at være i samme rum som det soniske monster. Det er egentlig ikke specielt behageligt, men det er det vist heller ikke meningen det skal være.
(Karakter: 4)
Det var en særdeles rensende afslutning på en særdeles vellykket Kill-Town Death Fest. Som altid var der afsindigt hyggelig stemning i gården, og de nye tiltag med biograf i Dødsmaskinen er fine, ligesom der var en god fordeling af hovednavne og mindre navne over hele festivalen. Det eneste, jeg for alvor kan kritisere, er at cocktailbodens whiskey sour var en … speciel … oplevelse, selv for hårdkogte metaltyper. Jeg glæder mig allerede til næste år!
Se reportage fra torsdagen HER!
Se reportage fra fredagen HER!
Se reportage fra lørdagen HER!