MMF XV: Hæsblæsende heavyhærg
De vanvittige belgiere i Bütcher jævnede alle konkurrenter med jorden med et buldrende eksprestog af speed/black metal.
Der er noget næsten parodisk over de belgiske speed/black-galninge i Bütcher og deres omgang med metalklichéer. I løbet af koncerten når forsanger R. Hellshrieker at løfte følgende ting op i luften: mikrofonstativ udformet som omvendt kors; gedekranium med store horn; en Jack Daniels-flaske, som der tylles ivrigt fra; et speed metal-logo, udskåret i jern, selvfølgelig. Han ruller naturligvis også med øjnene. Deres seneste album hedder ’666 Goats Carry My Chariot’ og er ikke bange for at stjæle med arme og fra Bathory, Judas Priest, Mercyful Fate og 666 andre bands. De forsøger virkelig at give Nifelheim kam til deres sparsomme hårpragt i konkurrencen om at være mest metal, og samtidig er vi lige ved at nærme os Piledriver-territorium. Det er på alle måder overdrevet.
Og da ’666 Goats Carry My Chariot’ udkom i 2020, blev det en mindre undergrundssensation, og belgierne har længe været et stort ønske på Metal Magic, hvor de passer ind som ged i hurtig metal. Det er fuldstændig af krogen, er lige på nippet til at være på kanten af det gode, men holder sig på den rigtige side af stregen takket være ægte kærlighed til metal og ekstremt effektiv sangskrivning, der er virkelig fængende på en måde, den hårdere metal (for) sjældent er.
Denne lørdag spiller de ovenikøbet virkelig fedt, virkelig tight og råt, smadrer igennem og fyrer hook efter hook efter hook af, mens Hellshrieker agerer indpisker og har en formidabel publikumskontakt, også længere bagude, hvilket godt kan være en udfordring på festivalens nye hovedscene inde i teltet, som er lige til den lave side.
Det er med andre ord en aldeles overlegen magtdemonstration, belgierne fyrer af, hvor især 'Iron Bitch', '45 RPM Metal' og '666 Goats Carry My Chariot' tager kegler. Som koncerten skrider frem står man og får et mere og mere komplet idiotisk smil på over, hvor rasende fedt det her er.
Eneste ulempe ved koncerten er strengt taget lidt urimeling, men måske er den lige godt og vel ti minutter for lang til, at publikum kan holde dampen oppe hele vejen igennem belgiernes på alle måde hæsblæsende koncert. Jeg kunne i hvert fald ikke. Men så må jeg jo bare tage mig sammen og være værdig til Bütchers høje niveau.
