Alting sker så meget
De belgiske speed-bøller er stadig hyperaktive og hamrer nådesløst derudad på deres tredje album. Det er aldrig kedeligt, men kunne måske have været eksekveret skarpere.
2. Speed Metal Samurai (4:57)
3. Blessed By The Blade (4:42)
4. Koraktor’s Iron Rule (4:37)
5. Keep The Steele (Flamin’ Hot) (4:18)
6. A Sacrifice To Satan’s Spawn (7:42)
7. A Gypsy’s Tale (Of Sex and Seance) (6:16)
8. An Ending In Fyre (9:32)
Vi fik af en eller anden grund aldrig anmeldt de belgiske speed/black-bøller Bütchers andet album, '666 Goats Carry My Chariot', tilbage i 2020. Ret åndsbollet, for albummets baldrede soniske angreb er en af de plader, jeg stadig jævnligt tager frem – også ansporet af en genial vanvidskoncert på Metal Magic sidste år – fordi det simpelthen er så perfekt over the top åndssvagt og overdrevet catchy.
Belgiernes nye album, det dumt-genialt betitlede 'On Fowl of Tyrant Wing' (jeg mener: 1) Hvad skal det betyde? 2) Det lyder søreme enormt metal og sejt!), er fuldstændig lige så overdrevet og åndssvagt som forgængeren. Det er speedet og ADHD-ramt på en måde, hvor alting sker virkelig meget og hele tiden på én gang. Ved de første gennemlytninger kan det lyde kaotisk, især albummets A-side, der fortsætter hyperspeed-eksercitsen fra forgængeren. Forsanger R. Hellshrieker er over det hele med hyl, raspen, ren vokal, growls og alt derimellem. Også han er der virkelig meget og hele tiden og på én gang.
Det er metal som rendyrket exces, en dedikation til en slags ekstatisk metaldumhed, faretruende nær parodien, der dog holdes i ave af, at det hele lyder virkelig dedikeret og ægte, som på singleforløberen, der rent faktisk hedder 'Speed Metal Samurai', fordi, ja, det hedder sange i sådan noget metal her, der blander speed metal, massive doser klassisk metal, patronbælte-thrash og en snert af black metal af den helt gamle skole.
Det ni minutter lange titelnummer på forgængeren viste dog også en anden, mere musikalsk ambitiøs side af Bütcher. Her prøvede de kræfter med en mere kompleks Mercyful Fate-inspireret stil, der havde masser af speed og hooks, men også viste en mere episk side.
Det er tydeligt, at belgierne på 'On Fowl of Tyrant Wing' vil arbejde videre med den stil. Hvor albummets A-side fortsætter den hyperenergiske stil, er B-siden – det vil sige albummets sidste tre sange – dedikeret til længere numre, hvor især 'A Sacrifice to Satan's Spawn' og 'A Gypsy's Tale (of Sex and Seance)' trækker på arven fra Mercyful Fate tilsat rigelige mængder gaspedal.
Det er alligevel, som om de af og til gaber over lidt mere, end de kan bære. Er den growlede death metal-indledning til 'A Gypsy's Tale ...' nu også en god idé? Er vikingemetal-indledningsriffet og -omkvædet til den afsluttende 'An Ending in Fyre' rigtig gode idéer, eller strækker de Bütchers ekstremt underholdende metal mere, end den kan holde til? Er sangskrivningen her rigtig veleksekveret?
På den anden side klæder det også kvintetten trods alt at udvise en form for mådehold, give numrene lidt luft og pauser, frem for at lade alting ske så meget. Selvom det altså bliver en smule stilistisk uegalt, og selvom man savner en lidt strammere redaktion af ideerne.
Samtidig er det, som om albummet ikke er helt så spækket med hooks som '666 Goats Carry My Chariot'. Spørgsmålet er, om det overhovedet er menneskeligt muligt to album i træk. Ikke desto mindre efterlader det et indtryk af en plade, der ikke har helt så skarpe rundsave på armene som forgængeren. Mindre kan nu også gøre detm, men når nu hele Bütchers eksistensberettigelse er, at more is more, forekommer den indvending rimelig.
Med andre ord: Bütcher er stadig virkelig fede, når de drager hærgende ud gennem højttalerne, og de er ikke på noget tidspunkt kedelige. Til gengæld bliver de på 'On Fowl of Tyrant Wing' muligvis ofre for de forventninger, '666 Goats Carry My Chariot' har skabt.