Vanen tro, og fordi jeg har et arbejde, måtte jeg “tidligt” op lørdag formiddag, og vanen tro startede jeg på Gehenna til ingen ringere end fynske Terrorpy. 

Terrorpys næstfødte er et billede af et band i massiv udvikling. Og et af de bedste danske albums om død og ødelæggelse, året byder på.

Første nye og smerteligt spændende hug i leveren fra Odense er Terrorpy. En trio der gentænker provinsdøden og ikke er bange for at tænke nyt og svært.

Terrorpy fra Odense debuterer med en heftig omgang dødsmetal, der trækker tråde til Immolation og Suffocation. 

Vi har glemt Odense. Længe. I Danmarks tredjestørste by er der mere kog i metalscenen end længe set, og vi tog til Fyn for at høre om fælles trommeslagere og en isolation, der fører til både uønsket magelighed og nye ideer.