Inde bag maskerne
Populær
Updated
Slipknots nye, dobbelte DVD byder på både grovstygge klicheer, kyndige koncertklip og interessante interview. Efter at guitarist, James Root, lige har udtalt, at Slipknot nu holder ”et par års pause”, lander dette dobbelte DVD-sæt formentlig godt i favnen på de utallige ”maggots”, alias bandets fans.
I 2004 udgav det ni mand store band dets hidtil mest solide, sammenhængende og bedst producerede album, ”Vol. 3: The Subliminal Verses”. Et udspil, som bandet i Europa fulgte op med en turné som opvarmning for Metallica, hvilket udviklede sig til et sandt triumftog.
Så var Slipknot også et smut forbi Roskilde Festival samme år som afløser for David Bowie (!!?), og i juni 2005 var bandet såmænd atter tilbage i København. Denne gang som hovednavn. Altså tre koncerter i Danmark på godt ét år!
Som der også står i coveret til DVD-sættet: ”28 måneder, 34 lande, 233 shows”.
DVD 1 = Shit
”Voliminal: Inside the Nine” fokuserer – som navnet antyder – på de ni bandmedlemmer. Skive 1 indeholder en halvanden time lang ”dokumentar”, som Klovnen, Shawn Crahan, krediteres for at have instrueret.
Og rollen som klovn lever han faktisk fint ud i instruktørstolen, for magen til usammenhængende makværk skal man lede længe efter. Tag det værste fra Panteras hjemmevideoer og kombiner det med pseudointellektuel neo-Hollywoodsk klipningsteknik, så har du denne Slipknot dokumentar.
Ja, hvis man har et billede af Slipknot som en kaotisk, kæmpe enhed, man ikke kan komme ind på livet af, så har Shawn Crahan ramt meget godt. Men det er immervæk svært at se, hvad man skal bruge denne halvanden time lange dogmefilm om et metalband til!?
Jeg så både langtrukne nærbilleder af et tilstoppet toilet, og jeg så en roadie bunde en halv flaske Jägermeister og blive forfulgt med kamera resten af aftenen (gæt selv, hvad der sker til sidst). Ingen af delene blev jeg dog et rigere menneske af, endsige klogere på bandet.
Når der endelig er optagelser fra scenen, så er lyden af så ringe kvalitet, at den ødelægger de ellers ganske intense billeder, mens filmen væk fra scenen hovedsageligt består af nærbilleder af duer, vrede hunde og udslusningsrør – you name it!
Onani og golf
Så er der meget mere ved Skive 2, som for undertegnedes skyld sagtens kunne have været den eneste i denne udgivelse. Her får man 5-10 minutters interview med hver enkelt bandmedlem, og ingen af dem har masker på (flere bærer dog solbriller)!
Her kommer man rigtigt ”Inside the Nine”, og finder ud af at de fleste i bandet i virkeligheden ”bare” er en flok bonderøve fra Iowa. Corey fortæller anekdoter fra turen, og fremhæver dagen, hvor Slipknot spillede på Roskilde om eftermiddagen og fløj direkte til Tyskland for at headline With Full Force-Festivalen senere på aftenen, som det absolutte højdepunkt.
Guitarist Mick fortæller, hvordan naboerne er bange for ham derhjemme, ”så han går ikke så tit udenfor”, samt at han har fundet ud af, at onani formindsker hans lyst til at dræbe. Bassist Paul Gray er iført en slidt Rigor Mortis-shirt, mens han fortæller, at den eneste forskel, han ser på sig selv, fra før han blev kendt til nu, er, at han kan købe drinks til sig selv og alle sine venner uden at føle sig fattig bagefter.
Og så vil det nok overraske de fleste, at Pinocchio-percussionisten, Chris Fehn, ganske fredeligt spiller golf for at koble af fra vanviddet. Den eneste, der ser småpsykopatisk ud i virkeligheden er Shawn Crahan, som bl.a. har tydelige ar i panden efter det vilde liv på scenen. Men han fortæller interessant og åbenhjertigt om, hvordan han var nødt til at springe Slipknots Europa-tour over i 2005 pga. familien og hans kones sygdom.
Skive 2 redder sættet
På den væsentlige af de to skiver finder man også de fem musikvideoer, der blev lavet til ”Vol. 3: The Subliminal Verses”, samt ni livenumre, hvor der virkelig gives gas. Dog er det ikke helt som at være der selv. Hertil er Slipknots forrige live-DVD, ”Disasterpieces”, bedre egnet.
Konklusionen må derfor være, at Shawn Crahan skal holde sig væk fra rollen som instruktør, og nøjes med at tæve på ølfustager med sit baseballbat. Det er svært at se, hvad man skal bruge hans såkaldte "film" til, uanset om man er fan eller udenforstående. Det gør ikke noget, man eksperimenterer, men det skal sgu gøres mere sammenhængende og med stil!
Den tilhørende, mere konventionelt lavede DVD trækker heldigvis gevaldigt op på karakteren. Her keder man sig aldrig. Så med den er der ganske godt "ventestof" til fansene.

Kunstner
Titel
Voliminal: Inside the Nine
Label
Distributør
Genre
Forfatter