Copenhell 24: Mørkets monotoni
Norske 1349 havde som sædvanlig fart på, da de gæstede Copenhell onsdag aften, men tempo burde have været kombineret med lidt variation.
Onsdag aften klokken 23.00 skulle norske 1349 underholde Copenhells publikum med noget solid black metal. Og de kommer da også godt fra start, da de går på scenen med flammer og et hæsblæsende tempo. Som sædvanlig, fristes man til at sige.
For vi har set 1349 mange gange gennem de sidste 20 år, og med Kjetil-Vidar "Frost" Haraldstad bag trommerne har bandet været et tilløbsstykke hver gang. Ikke mindst fordi Frost selvfølgelig er kendt fra Satyricon. 1349 er dog noget helt andet, og det var de også onsdag aften på Pandæmonium.
Olav 'Ravn' Bergene brøler "We are from Norway!", og det var der nu ikke mange, der var i tvivl om. Når klokken nærmer sig midnat på Copenhells førstedag, midt på ugen, så var der næppe en masse uvidende blandt de fremmødte. Publikum vidste godt, hvad de gik ind til.
I røg og damp kværnede bandet sig gennem deres numre, og det blev gjort lige dele rutineret, sikkert og blev i stigende grad også lige så monotont. De hurtige trommer, den hidsige bas fra Tor Risdal Stavenes og skærebrænder-guitaren hos Idar 'Archaon' Burheim sørger for, at Ravns vokal kan gnistre til et kulsort bagtæppe af klassisk, norsk black metal.
Med sange som 'Striding the Chasm' og 'Dødskamp' serverede 1349 en time af den helt sorte musik, der dog ikke var andet end netop en stilmæssig booking, der sørgede for, at arrangørerne fik dækket black metal-flanken af. Man kunne godt have valgt et mere interessant navn, hvor man sidste år fik Blackbraid og Gaerea. 1349 har vi set så sent som i februar måned 2023, hvor de gæstede Winter Metal Magic, hvor dommen var noget nær den samme. Monotont og hurtigt, uden den der forpinte sjæl, vi gerne vil se, høre og mærke i den genre.