Vintage-vulkan smeltede popdoomerne

Vintage-vulkan smeltede popdoomerne

70'er-supporten The Vintage Caravan triumferede på Templet, mens hovednavnet Avatarium overtog publikum, som blev forløst af svenskernes episke doom.

Kunstner
Titel
+ The Vintage Caravan + Honeymoon Disease
Spillested
Dato
18-11-2015
Genre
Trackliste
The Vintage Caravan:
1. Craving
2. Babylon
3, Let Me Be
4, Winterland
5. Last Day of Light
6. Expand Your Mind

Avatarium:
1. Ghostlight
2. Girl With the Raven Mask
3, Bird of Prey
4. The January Sea
5. All I Want
6. Pearls and Coffins
7. Master Thie
8. Run Killer Run
9. Deep Well
10. Moonhorse
--
11. Avatarium
Koncertarrangør
Karakter
3

“I ved godt, at I ikke kan adoptere Zlatan,” lød det hånende halvvejs inde i sættet fra Avatariums fjerbeklædte forsangerinde Jennie Ann-Smith, så publikum for en stund blev hevet ud af det skiftevis storladne og ultra-tunge doom univers, der for længst have fortrængt enhver tanke om landsholdets miserable indsats mod et middelmådigt svensk hold, altså pånær Ibrahimovic, aftenen før.

Men overskuddet hos bandet var forståeligt, for det næsten fyldte spillested åd og mæskede sig i den svenske gruppes storladne og poppede doommetal. Eller Abba-doom, om man vil.

Og så gjorde det ikke så meget, at vi alle i et øjeblik stod som én samlet tabernation og fordøjede endnu et nederlag til de kære svenskere, uden hvem verden ville være ustyrligt meget god musik fattigere. En evig kilde til tilgivelse. Næsten.

Også selvom denne skribent ikke brød sig særlig meget om Avatariums musikalske palet, der hurtigt viste sig at male med en alt for tynd pensel til et over 70 minutter langt show. Med tidligere medlemmer fra blandt andet Candlemass blev bandets bombatiske doomriffs forventeligt stramt og effektivt leveret.

Mere knebent blev det med de stort anlagte omkvæd, hvor Jennie Ann Smiths høje skønsang viste et imponerende teknisk niveau, men langt hen ad vejen manglede variation og umiddelbart fængende melodier. Til gengæld var det hver gang lige overraskende og velkomment, når bandet gav den op for ZZ Top og cockrockede den her og der i løbet af showet. Det klart mest medrivende element i bandets musik, som altså desværre på ingen måde dikterede deres ellers ret så teatralske opvisning.

Bryllupsrejse

Inden Avatarium ændrede stemningen på spillestedet til det på en gang mere dystre, poppede og højtidelige, var der rock for alle pengene fra både landskvinder og -mænd i Honeymoon Disease og de islandske groove-rockere The Vintage Caravan. Begge bands stærkt inspireret af alt godt rock fra 70'erne. Både i stil og af udseende.

For Honeymoon Disease betød det en gennemført vintage-hyldest med både stramme trompetbukser, overskæg og en smittende glæde ved at rocke ud med masser af tørre trommetæsk og solid guitar fra de to forsangere og guitarister. Tydeligt inspireret af Status Quo blev der spilet igennem i bedste Roadhouse-stil, mens de lette omkvæd dog druknede en smule i guitarstøjen. Et velspillende band, som nok skal komme forbi igen.

Islandsk vulkanudbrud

Nogen, der med garanti vil komme igen og igen, er islandske The Vintage Caravan. Aftenens midterste band var den så afgjort største oplevelse. Hvis karakteren kun skulle gælde for dem, ville den ende på fem firkanter. For det her band er virkelig godt og bliver stort. Ingen tvivl om det. Allerede fra første sekund eksploderede trioen som et andet Eyjafjallajökul og sendte en lind strøm af boblende lava fra rockens indre udover Templet.

Det var umuligt ikke at overgive sig til de tre særdeles veloplagte medlemmer, der hver især skinnede igennem på deres instrumenter og udtrykte en glæde, der kan få selv den værste skeptiker til at glemme alt og overgive sig til nuet. Til sidst var lavaen sivet så langt ud på havet, at det føltes meget autentisk, når bandet undervejs i kor råbte som ægte sømænd. Hvilket de muligvis også er. De nævnte i hvert fald, at de allesammen havde gået på skole i Sønderborg. Af alle steder, som de selv udtrykte det fra scenen.

Herfra er der kun lutter overgivelse til de gæve islændinge, der både sprudlede i sangskrivning og en benhård eksekvering. Det er sjældent, at et band stempler ind på nethinden på en så overbevisende facon. De skal headline næste gang!