Guitarlir uden guitarlyd
Updated
På The Rock kæmpede Dragonforce ikke mod onde drager, men derimod et lydhelvede af den anden verden. Det engelske power metal band Dragonforce har hurtigt opnået en vis anerkendelse på deres pompøse og umådeligt tempofyldte musik, og på et propfyldt The Rock skulle bandet for et blandet svensk/dansk publikum bevise at det var berettiget.
Et af kendetegnene ved Dragonforce er de to tekniske guitarister, der ligger på et niveau lige under Yngwie Malmsteen hvad angår evner til at spille hurtigt, og denne anmelder havde da også store forventninger til disse to herrer.
Men disse forventninger skulle man et stykke tid ind i koncerten for overhovedet at få en mulighed for at få bekræftet. The Rock brillerede nemlig med noget nær den dårligste lyd hørt på et dansk spillested. Til tider var det umuligt at høre guitarsoloerne, fordi motormunden på Heavyjam.dk's webmaster overdøvede dem! (han kan nu også overdøve Manowar på vol. 10 - Red.)
Instrumental tomgang
Da der så endelig kom bare lidt styr på lyden, måtte man sande, at man ikke var gået glip af det helt store. Dragonforce oplevedes, muligvis på grund af den ringe lyd, som fræsende instrumentlir fra start til slut.
Ikke fordi der på nogen måde kan sættes en finger på bandmedlemmernes tekniske færdigheder, der er af en anden verden, men når der er så udpræget mangel på variation i deres numre, så bliver det altså meget langtrukkent i løbet af en times tid.
Udover en enkelt ballade, hvor lyden nåede et hidtil uhørt lavpunkt, så holdt størstedelen af numrene sig i et tempo hvor enhver metronom må give fortabt - og når bandet så samtidig pisker rundt på den lille scene, så bliver helhedsindtrykket mere hektisk end interessant.
Et af kendetegnene ved Dragonforce er de to tekniske guitarister, der ligger på et niveau lige under Yngwie Malmsteen hvad angår evner til at spille hurtigt, og denne anmelder havde da også store forventninger til disse to herrer.
Men disse forventninger skulle man et stykke tid ind i koncerten for overhovedet at få en mulighed for at få bekræftet. The Rock brillerede nemlig med noget nær den dårligste lyd hørt på et dansk spillested. Til tider var det umuligt at høre guitarsoloerne, fordi motormunden på Heavyjam.dk's webmaster overdøvede dem! (han kan nu også overdøve Manowar på vol. 10 - Red.)
Instrumental tomgang
Da der så endelig kom bare lidt styr på lyden, måtte man sande, at man ikke var gået glip af det helt store. Dragonforce oplevedes, muligvis på grund af den ringe lyd, som fræsende instrumentlir fra start til slut.
Ikke fordi der på nogen måde kan sættes en finger på bandmedlemmernes tekniske færdigheder, der er af en anden verden, men når der er så udpræget mangel på variation i deres numre, så bliver det altså meget langtrukkent i løbet af en times tid.
Udover en enkelt ballade, hvor lyden nåede et hidtil uhørt lavpunkt, så holdt størstedelen af numrene sig i et tempo hvor enhver metronom må give fortabt - og når bandet så samtidig pisker rundt på den lille scene, så bliver helhedsindtrykket mere hektisk end interessant.
