Hårdkogt afslutning
Updated
Hollandske Born From Pain og århusianske The Burning lukkede koncertåret 2006 af på bedste hardcorevis. Den unge metalklub Black Beauty havde haft en december måned med flere gode arrangementer og kunne også til årets sidste metalklub præsentere kompetent hardcore og et pænt fremmøde.
Formidable jyder
Først på scenen var århusianske The Burning, der mellem numrene var nærmest ydmyge og overraskede over publikums varme modtagelse. De fik det til at lyde som om den evige, gamle kamp skulle stå mellem københavnere og jyder. Men nej da, for når musikken svinger er der jo ingen grund til udvandede klicheer.
Kvartetten gjorde det formidabelt. Det var hardcore med nerve, men også en hel del metal og groove, som man måske kan have lært fra Pantera. Bassisten leverede afvekslende basspil med flere forskellige effektpedaler, men ofte bare en god distortion, som akkompagnerede de fede guitarriffs perfekt. Vokalen var godt varieret, og så var der en energisk og underholdende trommeslager, som havde valgt den helt simple opstilling af kedlerne, der fik solide tæv. Han mindede jo lidt om Animal fra Muppet Show!
De gæve jyder skal da være velkomne igen i København, at dømme ud fra folks reaktion. Der blev sikkert vundet et par nye tilhængere denne aften.
Julesulen blev svedet væk
Hollandske Born From Pain (bill.) havde taget energien ud af pakken og medbragt den på scenen. De gav et godt show i god lyd og gav bestemt fansene, hvad de var kommet for. Kontakten til publikum var i top med muntre ”taler” – bandet var tydeligvis glade for at være tilbage i Danmark. Og som den danske opvarmning fik bandet talt for, at der blev danset vildt, så julesulen kunne svedes af kroppen.
Musikken er simpel, såre simpel, men live virker den på en måde, så man ikke kan undgå at få rytmen ind under huden og gå amok. Og der blev også gået til makronerne i de forreste rækker. Især da Born From Pain spillede ”Behind Enemy Lines” fra den nye skive og pludselig havde selveste Barney fra Napalm Death med på gæstevokal! En spøjs fyr, der spyttede ord ud på sin vanlige facon, men resten af showet ellers stod stille op ad væggen i salen blandt os andre. Efter showet fik han dog lov at hilse på en del af sine danske fans.
Der var sved på panden i de ca. tre kvarter showet varede. Bandet gik af scenen på en måde, så man vidste at ekstranumre skal man ikke forvente fra dem. Ikke pga. skuffelse over fansene, men snarere fordi det musikalske budskab, så eftertrykkeligt var blevet spredt denne aften, og der var ikke mere at gøre end at lade oplevelsen leve videre i egne tanker.
Formidable jyder
Først på scenen var århusianske The Burning, der mellem numrene var nærmest ydmyge og overraskede over publikums varme modtagelse. De fik det til at lyde som om den evige, gamle kamp skulle stå mellem københavnere og jyder. Men nej da, for når musikken svinger er der jo ingen grund til udvandede klicheer.
Kvartetten gjorde det formidabelt. Det var hardcore med nerve, men også en hel del metal og groove, som man måske kan have lært fra Pantera. Bassisten leverede afvekslende basspil med flere forskellige effektpedaler, men ofte bare en god distortion, som akkompagnerede de fede guitarriffs perfekt. Vokalen var godt varieret, og så var der en energisk og underholdende trommeslager, som havde valgt den helt simple opstilling af kedlerne, der fik solide tæv. Han mindede jo lidt om Animal fra Muppet Show!
De gæve jyder skal da være velkomne igen i København, at dømme ud fra folks reaktion. Der blev sikkert vundet et par nye tilhængere denne aften.
Julesulen blev svedet væk
Hollandske Born From Pain (bill.) havde taget energien ud af pakken og medbragt den på scenen. De gav et godt show i god lyd og gav bestemt fansene, hvad de var kommet for. Kontakten til publikum var i top med muntre ”taler” – bandet var tydeligvis glade for at være tilbage i Danmark. Og som den danske opvarmning fik bandet talt for, at der blev danset vildt, så julesulen kunne svedes af kroppen.
Musikken er simpel, såre simpel, men live virker den på en måde, så man ikke kan undgå at få rytmen ind under huden og gå amok. Og der blev også gået til makronerne i de forreste rækker. Især da Born From Pain spillede ”Behind Enemy Lines” fra den nye skive og pludselig havde selveste Barney fra Napalm Death med på gæstevokal! En spøjs fyr, der spyttede ord ud på sin vanlige facon, men resten af showet ellers stod stille op ad væggen i salen blandt os andre. Efter showet fik han dog lov at hilse på en del af sine danske fans.
Der var sved på panden i de ca. tre kvarter showet varede. Bandet gik af scenen på en måde, så man vidste at ekstranumre skal man ikke forvente fra dem. Ikke pga. skuffelse over fansene, men snarere fordi det musikalske budskab, så eftertrykkeligt var blevet spredt denne aften, og der var ikke mere at gøre end at lade oplevelsen leve videre i egne tanker.
