RB 25: Sort hærg for sorte sjæle
Råt for usødet er Black Curse en udstikker på Roadburn-plakaten, uden at skabe deciderede, musikalske tøbrud på metalscenen. Det gør dog ikke tilløbsstykket mindre …
Det betaler sig altid at være i god tid, når der er tale om Hall of Fame-scenen, der kun har plads til 150 mand. Alligevel er det imponerende, at vi 40 minutter før koncertstart ser en kø 20 meter udenfor bygningen, så for undtagelsens skyld må ølindtaget komme i anden række, og ind kommer vi da gudskelov, trods dørmandens febrilske kiggen ned på counteren, da vi passerer indgangen.
Har du endnu ikke set Black Curse, så er der nu ikke så meget at sige til det. De debuterede trods alt først i 2020, men ‘Endless Wound’ vandt dog hurtigt dødshordernes gunst, og siden da har de blot gæstet Danmark en enkelt gang, på Mayhem i august ‘23. Indtil videre er det da også mere et sideprojekt ved siden af medlemmernes primære foretagender i bl.a. Khemmis, Spectral Voice og Primitive Man, men sidste års ‘Burning in Celestial Poison’ bekræftede da, at projektet lever videre – og gudskelov for det!
Vi er absolut ude i den hidsigt smadrede ende, med Eli Wendler i front som indpiskeren. En frontmand med en fedt huggende, aggressiv måde at leve sig ind i materialet på. Med både spjæt, fræsende stormløb på spaden og en hidsig vekslen mellem råb, hvin, brøl og det, der er værre. Wendler bærer tydeligvis bandet fra scenekanten, uden det dog tager noget som helst fra resten af bandets musikalske gøren og laden. Det kræver noget at levere ekstremmetal af denne kaliber, der hurtigt kan drukne i et ukontrolleret mudderbad, men de har tydeligvis godt tjek på start/stop-mekanismerne og tremololøbene, og vi bliver ikke løbet over ende, selvom vi ikke kender numrene til fingerspidserne. Tværtimod – det hele leveres så overbevisende, i så nådesløst et tempo, at jeg flere gange kan skimme salen og se næsten hele fremmødet bange hovedet med i takten.
På Roadburn opereres der med Redefining Heaviness som et slogan for deres genreløse passion for tung musik af alskens slags, så længe det anviser en ny retning. Nogen ny retning finder vi dog ikke i Black Curse – snarere en uudtømmelig passion for dødsmetal i den maniske ende, hvor både black metallens atmosfære og doom-genrens tunge afbræk flettes ind og i aften munder ud i en af de mest fængslende ekstremmetal-koncerter jeg har set i flere år. Råt og gammelskolet med rallen og brølen, med riffs der hugger og kradser sig ind på nethinden.
Man kunne indvende, at det hele bliver lige lovligt ægte med sort på sort, både i stil og påklædning – men i det mindste indgår ordet black også i deres bandnavn, så det betragter jeg som lovligt undskyldt. Derudover en cadeau til trommeslager Zach Coleman og hans forbløffende evne til at booste pulsen i vejret med dobbeltpedaler, der går lige i brystet … men i det hele taget en overbevisende levering fra Denvers nye dødsdarlings.
Ynder du din død med dissonans, intens og sort som bare fanden, så kan du trygt slå vejen forbi Stairway d. 7. maj, hvis du er på de kanter!