RMF '18: Blodfattigt hovednavn

RMF '18: Blodfattigt hovednavn

Der var ikke meget supermand over frontfigur Nick Holmes i Bloodbath, og resten af bandet leverede en middelmådig, hvis ikke decideret tilbagelænet præstation.

Kunstner
Spillested
Dato
06-04-2018
Trackliste
1. Let the Stillborn Come to Me
2. Iesous
3. So You Die
4. Breeding Death
5. Anne
6. Cancer of the Soul
7. Weak Aside
8. Church of Vasititas
9. Like Fire
10. Outbumbering
11. Beyond Cremation
12. Bathe in Blood
13. Mock the Cross
14. Blood Bath (cover)
15. Eaten
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
2

Bloodbath er en moderne supergruppe, der har haft prominente forsangere som Hypocrisys Peter Tägtgren samt ikke mindst Opeths Mikael Åkerfeldt. For nuværende er det Paradise Losts Nick Holmes, der står i forgrunden for Bloodbath, og det har ikke ligefrem afstedkommet himmelråbende koncertanmeldelser. Vi har set dem på både Copenhell og Wacken Open Air i 2015 samt til Black Christmas i 2016 med Nick Holmes, og ingen af gangene var vi begejstrede. Det er vi heller ikke denne gang.

For rigtig mange var Bloodbath reelt hovednavnet på Royal Metal Fest 2018. Så denne fredag aften skulle gerne lukkes ned med et brag. Salen var fyldt, og publikum var i den grad klar til at feste. Men flere ting stod i vejen for, at det på noget tidspunkt nærmede sig et klimaks.

Først og fremmest gik der kun ét nummer, førend tekniske udfordringer kostede fem minutters stilhed. En bas var simpelthen gået i stykke,r og et stort navn som Bloodbath var rejst til Danmark med én bas. Så der skulle loddekolbe og andet grej frem, før der igen kom liv i den firstrengede. Den slags forkølede hik kunne man måske have set gennem fingre med, hvis så bandet fyrede på alle cylindre ,da de kom frem på scenen igen.

Det gjorde de ikke.

Nick Holmes virker uengageret og taler kun sporadisk til publikum, mens den energi og volumen, der kastes mod mikrofonen, er til at overse. Det ser ganske enkelt ud til, at forsangeren keder sig. At musikerne er badet ind i teaterblod, smurt til i snavs og generelt har gjort noget ud af det teatralske, ændrer ikke på, at koncerten føles tam. Det virker i starten, og ved ’Cancer of the Soul’ kommer der et godt brøl fra publikum.

Publikum på Voxhall denne aften gør, hvad de kan, med både moshpit og kasten sig ud fra scenen, som var vi tilbage i halvfemserne. Energien fra publikum er i den grad ti lstede, men Nick Holmes i front formår overhovedet ikke at gribe depechen og gengælde gunsten. Så det blev en middelmådig affære, hvor man drømte sig tilbage til Wacken Open Air 2005, hvor Åkerfeldt i front leverede den til dato bedste Bloodbath-koncert, denne anmelder har overværet. Koncerten på Royal Metal Fest 2018 er allerede røget i glemmebogen.