Fire gange black på en søndag

Carach Angren04
Carach Angren03
Carach Angren02
Carach Angren01
Wolfheart01
Thy Antichrist01
Thy Antichrist02
Nevalra01

Det var en sort pakke, der søndag i sommerferien ramte Karolinelund i Aalborg. Hollandske Carach Angren stjal fuldstændig showet som hovednavn.

Titel
+ Wolfheart + Thy Antichrist + Nevalra
Dato
21-07-2019
Trackliste
1. The Sighting is a Portent of Doom
2. General Nightmare
3. The Carriage Wheel Murder
4. Spectral Infantry Battalions
5. In de naam van de duivel
6. Blood Queen
7. Charlie
8. Pitch Black Box
9. A Strange Presence Near the Woods
10. Heretic Poltergeist Phenomena
11. The Funerary Dirge of a Violinist
12. Bloodstains on the Captain's Log
Fotograf
Kent Kirkegaard Jensen
Karakter
3

Søndag i uge 29 er et aparte tidspunkt at afholde koncert på. Det er dér midt i juli måned, hvor selv festivalerne holder pause. Alligevel kom en pakke med fire black metal-bands forbi Karolinelund, som er en open air-koncertplads midt i Aalborg.

Om fredagen havde der været Magtens Korridorer samme sted, men søndag blev musikken noget mørkere. Det startede nemlig ud med en trio fra USA, der hedder Nevalra. Det er black metal lige ud af posen, og de spillede fra deres debutplade ´Conjure the Storm', der udkom i juni måned i år. De sluttede deres halve time af med 'Prophet for Profit', der også er den sidste sang på pladen. Det undrede os en anelse, hvorfor det kun var forsangeren, der havde corpsepaint på, men den detalje blev forklaret efter 10 minutters sceneskift.

For da Thy Antichrist gik på scenen, kunne vi spotte forsangeren fra Nevalra ude til venstre som guitarist. Og her var man gået fuld plade på corpsepaint. Alle var sirligt malet i ansigtet, og forsangeren havde sågar malet hele overkroppen, inklusiv arme. Det fem mand store band spillede lidt mere tight end Nevalra, og når der samtidig blev åbnet mere op for det teatralske, så var deres show bedre. Det hjalp selvfølgelig også, at de gik på scenen til en af Pinheads monologer fra den første 'Hellraiser'-film. 

Så var det anderledes med Wolfheart. Her var det kun forsanger Tuomas Saukkonen, der var tilbage. De resterende bandmedlemmer var taget hjem, så han fik bl.a. hjælp af bassisten fra Nevalra og på den anden guitar havde han ingen ringere end græske Vagelis Karzis, som tidligere har spillet basguitar i Rotting Christ. Et udmærket line-up, der spillede mere melodisk end de to foregående black metal-bands, og som ingen maling havde i ansigterne. Trods det mere melodiske strejf formåede de dog at få startet en moshpit op i sidste nummer.

Efter endnu et hurtigt sceneskift var det så allerede tid til det hollandske hovednavn Carach Angren 20.30. De gik på scenen til masser af keyboards og symfoniske passager, der som udgangspunkt virkede meget inspireret af Cradle of Filth og Dimmu Borgir. Det er fire mand, der består af en forsanger, en guitarist, en trommeslager og en på keyboard. Ingen bassist eller dobbeltguitar. Alt er fokuseret omkring forsangeren, der er det altoverskyggende omdrejningspunkt. Da de nåede til deres seneste store hit, 'Blood Queen' fra deres nye plade 'Dance and Laugh Amongst the Rotten' fra 2017, stod forsanger Dennis Droomers og sugede teaterblod ud af en maltrakteret mannequindukke og spyttede det ud over publikum.

De forreste rækker nyder det, og da han brølede, om publikum gerne ville have mere, tordnede de videre i 'Heretic Poltergeist Phenomena' fra deres debutplade 'Lammendam' fra 2010. Derefter videre i 'The Funerary Dirge of a Violinist' fra pladen 'Where the Corpses Sink Forever'. Det satte godt gang i de forreste rækker, hvor en moshpit gjorde, at bajerne væltede rundt i skøn forening.

Hollænderne satte det sidste stød ind med 'Bloodstains on the Captain's Log' fra deres 'Death Came Through a Phantom Ship'-plade, og efter præcis 60 minutter takkede Carach Angren af med deres black metal og blodige teater. Det var aparte tidligt at være færdig allerede 21.30, men når spillestedet ligger tæt op af boligblokke, og det er søndag aften, så er der visse forhold, der skal tages højde for. Hvor black metal ofte fungerer bedst i mørket, måtte alle fire bands spille i høj solskin, hvilket denne aften ikke var så slemt, som man kunne frygte. Carach Angren vandt klart med deres teater og galning af en forsanger. At de i merchboden samtidig havde lidt grisetunge stående i et glas med et søm hamret igennem, gjorde ikke aftenen mindre stemningsfyldt.

Det var fire bands afviklet hurtigt og effektivt. Fremmødet var som ventet ikke voldsomt prangende qua sommerferie og det faktum, at koncerten lå lige mellem festivalsæsonerne i juni og august måned, så måske enkelte blev hjemme for at komme til hægterne, inden august måned rammer os, og festivaler rundt omkring i ind- og udland igen kalder. I så fald gik de glip af en underholdende omgang black metal fra både USA, Finland og Holland.