Solidt hegn fra Silkeborg

Solidt hegn fra Silkeborg

Det er måske ikke så fandens originalt, men Crematoria leverede en rigtig omgang dødsmetal til at vække Copenhell-folket på festivallens andendag.

Kunstner
Dato
18-06-2011
Fotograf
C.V
Karakter
3

Morgen er et vidt begreb, men på en festival, der leverede fuldfed fest med Judas Priest til klokken 2 om natten dagen før, og garanteret diverse efter-fester, så er 13.30 stadig morgen. Til nød formiddag.

Men er der noget mere rigtigt til at få søvnen ud af øjnene end en god omgang dødsmetal? Næppe, og således var Crematoria på upcoming-scenen et fremragende valg til morgenbajseren, -kaffen eller hvad man nu foretrak. Godt nok var den klassiske "wall of death" en sløj omgang, men den var der, og der blev i hvert fald som minimum nikket takfast med hovedet blandt de fremmødte.

De unge knægte fra Silkeborg kom nonchalent på scenen, bassisten og trommeslageren med hver sin smøg i kæften, mens intromusikken kørte på anlægget. Sidst på scenen var frontmand Sander, der havde taget et stort grin på læberne. Tydeligvis stolt af jobbet - ligesom hans bandkammerater også var det.

Der blev spillet flere nye sange, hvor især 'The Slaughtering' lød så ganske udmærket. Crematoria gør det mest og bedst i midtempo, da de mere blastende stykker ikke havde riffet til at holde interessen vakt. Men resten rykkede ganske glimrende - hårdt sagt kan det kaldes standarddød, men selv det at levere standarddød er svært, og med spilleglæden oveni her, så gik det bare rigtigt godt.

Sanders stemme savner måske lidt variation, men han og kammeraterne har jo tiden foran sig til sammen at få videreudviklet stilen og et mere selvstændigt udtryk. Man kan komme langt på spilleglæde og vilje, og lige netop dette gjorde, at morgendøden så absolut var godkendt, og efterlod lytteren med et smil på læben og et fast blik rettet mod ølhanen efter flere "SKÅL!" fra kvintetten.