Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Copenhell '19: Aldrig mere end optræk til noget stort

Populær
Updated
LRM_EXPORT_883393704242924_20190621_145530867
LRM_EXPORT_883416080243754_20190621_145553243
LRM_EXPORT_883408716283067_20190621_145545879
LRM_EXPORT_883422619611326_20190621_145559783
LRM_EXPORT_883447736638577_20190621_145624900
LRM_EXPORT_883533068231324_20190621_145750231
LRM_EXPORT_883640943321247_20190621_145938106

I momenter lagde Trivium op til en stor koncertbegivenhed, men de havde ikke sætlisten til at skabe det store øjeblik.

Kunstner
Dato
21-06-2019
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Peter Troest
Forfatter
Karakter
3

Der var engang, at Trivium var stadion-thrashens store håb, fordi de forståeligt nok gav minder om en stor dansk-amerikansk kvartet, men spilletidspunktet 14:00 afslørede lidt for meget, at forventningerne aldrig rigtig blev indfriet. Ligesom Manticora havde været udfordret af det på en time tidligere på Hades-scenen, havde Trivium også deres problemer med at vække publikum så tidligt på fredagen. 

Særligt iI de sange, som indlemmer metalcore-elementer, efterlod kvartetten den meget store festivalplads lidt død. Der skulle noget andet til at vække de knap så hardcore kendere i forreste linje. Men med samme vedholdenhed som førnævnte Manticora fik Trivium langsomt kæmpet sig til publikums gunst. Og det skete med de mest thrashede sange, hvor håndtegnene begyndte at rejse sig mod et hårdt kæmpende band. 

I de tunge, catchy riffs, der stod skarpt i et ellers forblæst lydbillede, var der noget letgenkedeligt, som kunne vække selv de mest hårdføre korslagte arme. Og så alligevel ikke. For Trivium er glade for et godt, velsunget omkvæd, men selv med stærk lead- såvel som backingvokal har de ikke nok sange, der kan løfte en kæmpe flok. Momentum faldt lige netop der, hvor stemningen burde stige. Så blev det i stedet til en koncert, hvor man kunne læne sig tilbage og nyde et godt sammenspillet band, der lirede lækre soloer, men som også var lidt fremmedgørendee for dem, der ikke kunne bagkataloget. 

Meget sigende for det antiklimaks, som koncerten udgjorde, fik Trivium størst bifald, da de med kritisk mine bekendtgjorde, at publikums entusiasme var sløv, sammenlignet med Download Festival. Det blev selvfølgelig belønnet med, og endelig kom festen rigtigt i gang. Det varede lige, til intro blev til vers, og bandet satte tempoet ned. Lidt af en fuser, selvom stemningen steg igen senere i sangen. Fuldstændig samme billede udspillede sig i hittet ‘Pull Harder on the Strings of Your Martyr’, hvor flere circle-pits på opfordring opstod og kørte på i meget kort tid, for derefter at blive til sløj dans. Optrækket til en stor koncert var der – den blev bare kun forløst i kortere øjeblikke og endte derfor med at efterlade et middelmådigt indtryk.