Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Copenhell 2015: Festen, der udeblev

Populær
Updated
Copenhell 2015: Festen, der udeblev
Copenhell 2015: Festen, der udeblev
Copenhell 2015: Festen, der udeblev
Copenhell 2015: Festen, der udeblev
Copenhell 2015: Festen, der udeblev
Copenhell 2015: Festen, der udeblev
Copenhell 2015: Festen, der udeblev

Trods et godt album i ryggen fik The Darkness ikke skabt den fest, man kunne håbe på på Helviti-scenen.

Kunstner
Dato
20-06-2015
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
3

Flamboyante The Darkness og deres Queen- og AC/DC-inspirerede hard rock var ved offentliggørelsen af programmet et af de mest kontroversielle bands på plakaten, og at bandet delte vandene sås også tydeligt på fremmødet foran Helviti lørdag aften. Der var ikke om ikke tomt, så i hvert fald rigeligt med plads, og hvis ikke bandet var decideret fejlbooket, så var det nok placeret på den forkerte scene. Festen blev måske ikke en fuser, men heller ikke særligt intens.

Underholde kan kvartetten, der netop har føjet Rufus Taylor, søn af Queen-trommeslager Roger Taylor, til som trommebasker, og selvom det ikke var den mest inspirerede indsats fra Justin Hawkins med venner, leverede de en professionel indsats med både fastindøvede indslag og lidt tåbelige, improviserede gimmicks hist og her. Således stjal Hawkins et kamera og serverede via storskærmene et skræmmende nærbillede af sine nedre regioner til hele pladsen, ligesom der blev tid til dårlige jokes om dalende salgstal, en ridetur på roadie gennem mængden og naturligvis rigeligt af gakkede positurer.

At The Darkness med fire plader har rigeligt med variation og gode numre til at underholde trofaste fans gjorde også sit for de forreste rækker, men det blev aldrig helt så vildt, som det tidligere er set på disse breddegrader, blandt andet under deres triumftog i Amager Bio på sidste turné. Først omkring finalen med storhittet ’I Believe in a Thing Called Love’ rykkede det for alvor i fællessangen, og det selvom adskillige fine numre – blandt andet det fremragende ’Open Fire’ fra seneste udspil – var præsenteret tidligere.

Det var simpelthen alt for tydeligt, at de fleste var kommet for at se giraffen og høre hittet.