Copenhell 25: Fokus på mosh og det nyeste materiale
Sylosis var formstærke i den teknisk velfunderede metalcore og fik sat gang i pitten, både fordi publikum gerne ville, og fordi det blev dikteret gang på gang.
Empty Prophets
I Sever
The Path
Conclusion of an Age
Teras
Servitude
Poison for the Lost
Cycle of Suffering
A Sign of Things to Come
Worship Decay
Deadwood
Det var en Copenhell-debut for engelske Sylosis, da de indtog Hades-scenen i år. Bandet har udgivet seks plader siden 2008 og har været relevante fra start med kontrakt på det velrenommerede Nuclear Blast, så briterne kunne for så vidt sagtens havde været sat på programmet tidligere. Nu blev det så ovenpå den fremragende 'A Sign of Things to Come', hvis mere direkte fremtonen med fokus på holdbare riffs, og ikke for mange afstikkere udi de tekniske finurligheder, som bandet ellers også har vist, at de er mestre i.
Det gav plads til energien, og den havde Sylosis med, men ville ikke gøre hele arbejdet selv. Der blev adskillige gange opfordret til den ene mosh-variant efter den anden. Nogle gange kunne man nærmest se et "nu igen?!" i øjnene på de mest danseaktive tilhørere, når de forpustede vendte retur til mere statiske kammerater i crowden, blot for at blive kaldt op til dans igen.
Naturligvis var der lagt vægt på sidste års album, hvorfra vi fik de fire første sange fra skiven. Koncerten lagde ud med 'Pariahs', et glimrende åbningsnummer, der repræsenterer bandet godt. Man savnede godt nok råbekors-vokalerne i nummeret. Når nu det er et teknisk ganske velfunderet band, hvorfor så ikke udstyre andre end frontmand og guitarist Josh Middleton med en mikrofon? Der var muligvis noget på et backingtrack i baggrunden, men det var i så fald tunet ind så lavt, at det efterlod denne anmelder i tvivl om, om det svagt hørbare kor kom fra eget kendskab til sangen og skabt i eget hoved, eller om der var lidt gemt et sted i PA-mixet.
For helt heldigt kom bandet ikke rigtigt fra land med lyden, men energien fra scenen lod sig heldigvis stadig forplante ned i publikumsmængden alligevel. Og det blev bedre, undset en lille håndfuld sære udfald i lyden, hvor der var udfald i al lyd fra scenen i et splitsekund. Som en streaming, der lige mister forbindelsen et øjeblik. Eller en ny type break i metalcore måske?
Ild og helikopterhår
Der var gang i flammerne på scenen under 'Empty Prophets', mens guitarist Conor Marshall fik vist nogle fancy moves, hvor han cirkel-headbangede, samtidig med at han lavede nogle 360'ere rundt med kroppen også. Han er forholdsvis ny på guitarposten i bandet, men har været en håndfuld år i bandet efter først at have betjent bassen. I den grad scenevant.
I den fede 'A Sign of Things to Come' fik vi bassen at høre alene, og sikke en lækker tone, hvis man ikke allerede havde fanget det, når den lå som solid bund i de andre numre og ikke mindst effektiv i den dundrende tunge 'Servitude' tidligere i sættet. Desværre viste Middletons stemme her lidt tegn på slid, hvor nummerets omkvæd ellers brillerer med en fin, rå råbevokal iblandet en lækker melodi. Lige melodidelen kom dog ikke helt til sin ret, men på den anden side viste det også noget organisk og menneskeligt i et band, der ellers er teknisk formstærke og ikke satte en finger forkert på instrumenterne.
Kommer til Danmark igen
Sylosis nævnte, at de kommer tilbage til Danmark i starten af 2026. Hvis det sker på et indendørs spillested, så kan det godt blive en ganske intens koncert. For på Copenhell leverede bandet, hvad de skulle, og fik godt gang i inderpitten. Men det helt store nærvær mellem band og publikum blev ikke skabt, så en arbejdssejr helt ud til de sidste rækker blev det ikke til, på trods af de mange ordrer fra scenen om at give den gas.