Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

RMF '18: Klassisk død kickstarter lørdagen

Updated
RMF '18: Klassisk død kickstarter lørdagen
RMF '18: Klassisk død kickstarter lørdagen
RMF '18: Klassisk død kickstarter lørdagen
RMF '18: Klassisk død kickstarter lørdagen
RMF '18: Klassisk død kickstarter lørdagen
RMF '18: Klassisk død kickstarter lørdagen

Deadflesh fra Roskilde havde æren af at spille først om lørdagen på Royal Metal Fest 2018, og det blev et brag af en koncert fra de erfarne musikere.

Kunstner
Spillested
Dato
07-04-2018
Trackliste
1. Bulldozer of Gore
2. Exo-Vermin
3. Omega-Hammer
4. Ghost of Napoleon
5. Trenches of Slaughter
6. Bury the Hatched (in the Head)
7. Iron Mountain
8. Vanguards
9. Inzane
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Normalt er det lidt en uriaspost at være første band på scenen på en lørdag til en festival. For publikum har som regel festet igennem fredag aften og nat, hvorfor tømmermænd og mangel på søvn plejes på sofaer, fremfor at man står foran scenekanten igen lørdag lige efter frokost. Ikke desto mindre gik Deadflesh på med krum hals, og fremmødet på Atlas var faktisk ganske overbevisende.

Og de fremmødte publikummer fik i den grad en god start på dagen. Deadflesh spiller klassisk dødsmetal, som vi kender den fra halvfemserne. Flere gange stod man og tænkte tilbage på perioden, hvor især Konkhra var toneangivende i den genre herhjemme, ikke mindst fordi Deadflesh har lidt af den lyd. De unge publikummer kan også lide det, for de har gang i en god moshpit oppe foran, og der headbanges synkront med armene om hinandens skuldre.

Forsanger Allan Hartvigsøn brøler godt og har et sprødt, dybt growl, der, når det ruller, i ny og næ kan minde om David Vincent fra Morbid Angel. Det samme med musikken, der har et lækkert groove, der får dødsmetallen til at buldre så lækkert af sted. Desværre får Deadflesh ikke lov til at spille deres sidste nummer, da de åbenbart har brugt deres tid, hvilket forsangeren naturligvis ærgrer sig lidt over.

Det gør publikum også, for det var en virkelig god start på lørdagen. Deadflesh har den lækre lyd fra halvfemserne, og den lyder hverken bedaget eller gammel. Fordi de evner at få melodierne til at gynge i instrumenterne, så føles det tværtimod nærværende og frisk. Her skal især den kvindelige bassist fremhæves for at bringe masser af energi på banen, samt kønsfordelingen på festivalen bare en anelse mere i balance.