Def Leppard kom for sent i gang

Populær
Def Leppard kom for sent i gang

Et forsinket Def Leppard spillede i Sofiero Slotspark i Helsingborg et kort sæt hovedsageligt bestående af hits fra 'Hysteria' og 'Pyromania'. De gamle rockdrenge fik spillet sig gevaldigt op til sidst efter en yderst træg start.

Kunstner
Dato
02-07-2013
Trackliste
1. Action
2. Animal
3. Foolin'
4, Make Love Like A Man
5. Love Bites
6. Rocket
7. Women
8. Hysteria
9. Armageddon It
10. Pour Some Sugar On Me
11. Let's Get Rocked

Ekstra:
12. Rock Of Ages
13. Photograph
14. Wasted
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
3

Det blev en noget både-og-oplevelse i den smukke Sofiero Slotspark i Helsingborg i Sverige tirsdag aften.

Def Leppard, der ankom voldsomt forsinkede med flyet fra Dublin, kom i mere end én forstand alt for sent i gang og måtte spille et afkortet sæt, og det var helt tydeligt, at Sheffield-bandet var mærket af et eller andet, for mage til gumpetung koncertstart skal man altså lede længe efter.

For al retfærdigheds skyld skal det dog også bemærkes, at Def Leppard, da de havde spillet sig selv og publikum varme, kom efter det. Sidste tredjedel af koncerten var mere end godkendt.

Men starten af koncerten... Ak og ve! Ud over at blive præsenteret for yndlingsaversionen stive, styrtdrikkende svenskere, så måtte Devilutions anmelder gribe sig selv i at diskutere med sig selv, om det nu ikke var ved at være på tide, at man tog bladet fra munden, skrottede al politisk korrekthed og sympati og konstaterede, at Def Leppard sgu ikke længere kan leve med en enarmet trommeslager.

For især Rick Allen var helt ufatteligt tung på den sløve, uinspirerede og ufede måde med stortrommeslag på 1 og 3 og lilletrommeditto på 2 og 4. Arggghhhh! Bassist Savage drønnede rundt og flashede firserkrøller frem for energisk basspil. Sanger Joe Elliots vokal var mere end normalt hæs, utydelig og svag. Kræftramte (ex-Dio-)guitarist Vivian Campbell lignede en, der af gode grunde passede godt på sig selv. Kun en - i det selskab - uhyggeligt sprudlende, velspillede og vellydende guitarist Phil Collen holdt højt niveau, tårnhøjt. Ja, han var aftenens åbenbaring.

Det virkede til, at der skulle holdes udsalg lige fra start, da der blev lagt fra land med Sweet-coveret 'Action', og man frygtede en gentagelse fra Sweden Rock Festival '06, hvor en stor del af sættet var covernumre fra den håbløse albummisforståelse 'Yeah' (2006).

Men frygten blev gjort til skamme, og lige så snart den blev det, blev aftenen pludselig noget bedre. For det viste sig, at Def Leppard kørte stort set hele giga-million-super-succes-sællerten 'Hysteria' (1987) af, krydret med et par velvalgte hits fra det, der i anmelderens øren er bandets absolut bedste og kunstnerisk stærkeste album, 'Pyromania' (1983).

Et sæt med numre fra de to album, ja, så er der ikke skudt forbi. Tværtimod. Det kræver dog, at bandet kommer ud over scenekanten, og det kom til at holde lige lovlig hårdt i den kolde svenske sommernat.

Vi skulle otte-ti numre hen i koncerten, til 'Hysteria' og 'Armageddon It', før den virkelig begyndte at spille for Def Leppard - især i samspillet med et forventningsfulde publikum. Og da først 'Pour Some Sugar On Me' og derefter 'Let's Get Rocked' blev fyret af, så eksploderede festen. Og så sluttede den ...

Tre ekstranumre - bestemt ikke de værste - blev det til og et helhedsindtryk som skidt og kanel. Rigtig dejligt faktisk at høre en stor del af soundtracket fra den hår-rockende ungdom, fedt at have noget kvalitetsrock at skråle med på. Ufedt, at bandet var mere end en halv koncert om at opdage, at de rent faktisk burde levere ud over scenekanten.

Mesterlige stunder? Nej. Kun leadguitarist Phil Collen viste høj klasse, og især leadspillet og guitartemaet i 'Women' sad lige i skabet.

Det afkortede sæt gjorde, at der i hvert fald var én, der kom til at savne klassikere som 'Too Late For Love', 'Gods of War', 'Bringin' On The Heartbreak', 'Comin' Under Fire' og 'Billy's Got A Gun'. Anmelderen.