Ikke overbevisende nok
Populær
Den hårde opgave med at åbne andendagen på Copenhell 2016 havde Grumpynators fået, og selvom der blev spillet solidt i et insisterende uptempo, så nåede bandet desværre ikke rigtigt ind under huden på andre end de første par ivrige rækker tilskuere.
Genren er i følge bandet selv en blanding af motorbilly, hard rock og metal, og navn og logo er tro mod dette med kraniet med sit kulsorte pomadehår. Visuelt er det dog mest bassisten, der med sit "høje" hår og sin tilgang til sit instrument, kontrabassen, som helt levede op til bandets ønskede image, selvom guitaristernes valg af håndvåben nu også passede godt ind.
Grumpynators spillede et habilt sæt med trommer godt fremme på beatet, så sangene fik energi og blev sparket frem. En energisk, men også letforståelig omgang hård rock, der var udmærket til den første øl og pleje af eventuelle tømmermænd, hvis begejstringen for, at det endelig var Copenhell-tid igen, havde fået en til at suge lige lovligt hårdt af øllene dagen før. Fredag var ubehageligt lummervarm, og Grumpynators fik advokeret for, at det selvfølgelig var øl, der skulle til for at holde væskebalancen.
Publikum virkede dog endnu ikke helt så overbeviste, hvis det skulle måles på, hvor meget fest bandet fik skabt. Hertil var der ikke nok autoritet i bandets medlemmer til at få publikum til virkelig at tro på musikken. Der var ikke nok rockstar-attitude fra bandet, og da slet ikke set ud fra temaet, der burde medføre mere coolness, mere badboy. Medlemmerne virkede uimponerede over opgaven (men som nævnt altså ikke på den cool måde), og indslag, som skulle være sjove, som fx country-indslaget, hvor bassisten tog leadvokalen for en stund, faldt desværre tåkrummende ud, da det hverken lød godt eller var sjovt.
God lyd til en svær opgave
Bandet havde dog god lyd med godt med volumen, og fremførelsen var teknisk set også upåklagelig. Nogle sange stak mere positivt ud og skabte lidt røre i vandene. Heriblandt en ny sang, men også singlen 'Stalker' fungerede godt. Korvokalerne var lidt for høje, når der bare blev sunget "ah ah ah ah", men til understregning af omkvædene var niveauerne fine, for det opildnede til at synge med.
Tjansen var kommet via "Tak Rock!" og Royal Beer, hvor bandet altså var blevet valgt ud til den her svære opgave at få gang i publikum fredag på et tidspunkt, der for en festival er tidlig morgen. Man siger selvfølgelig ikke nej til en sådan opgave, men tidspunktet var i den grad imod bandet, der ville have haft bedre af et lille, lummert, ildelugtende spillested end en morgenkoncert på en stor festival, hvor bandet endda er kommet så sent til programmet, at de ikke engang var beskrevet som andet end "Tak Rock-band" i den trykte version af programguiden.