Mellemøstlig bulder og brag

Populær
Mellemøstlig bulder og brag

Roskilde-festivalens Nile-besøg står stadig klart i manges erindring, og torsdag skulle det egyptologi-inspirerede dødsmetalband så vise, hvorvidt den gode oplevelse var en engangsforteelse eller ej.

Kunstner
Titel
Nile + Melechesh
Spillested
Dato
17-02-2011
Distributør
Trackliste
Nile:
1. Kafir!
2. Sacrifice Unto Sebek
3. Hittite Dung Incantation
4. Serpent Headed Mask
5. Ithyphallic
6. Those Whom the Gods Detest
7. The 4th Arra Of Dagon
8. Permitting The Noble Dead To
Descend to the Underworld
9. Sarcophagus
10. Lashed to the Slave Stick
11. Black Seeds of Vengeance
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Når dødsmetalbands går på tour, er det af og til i store pakker, som man lidt - plat formuleret, ja - let kan "gå død i". Tilbuddet er jo ellers flot, for det er jo valuta for pengene. Det bliver bare nemt en lang aften, og ofte har de første bands på plakaten købt sig ind, så kvaliteten er ikke garanteret af hovednavnet.

For Devilutions udsendte skribent betød det nødvendigt tidlige starttidspunkt, at de første to bands blev skippet og samme skæbne led det meste af Bibleblacks show af, da andre aftaler skulle plejes efter at have snakket med Melechesh (et interview som kommer op på sitet indenfor nogle uger).

De adspurgte koncertgængeres reaktioner på Goat the Head og Pressure Points var lidt varierende, men overvejende pegende mod en dom på "begrænset interessant". På papiret var førstnævnte et interessant bekendtskab med medlemmer fra Thorns, Troll og Lumsk.

Hvor gemte de fede riffs sig?

Bibleblack savnede i allerhøjeste grad de riffs, som lige skulle løfte sangene op til noget, der var interessant at høre på. Samtidig var forsangerens røst alt for neutral og uden gennemslagskraft. Guitarist Mike Wead har spillet i Mercyful Fate, så derfor luftede svenskerne også lidt lyd derfra. Ikke fantastisk, men det betød da, at guitarerne endelig fyrede op under nogle fængende riffs.

Absolut godkendt debutvisit i Danmark

Melechesh med gruppens frontmand, Ashmedi, fra Jerusalem, men med bopæl i Holland gennem 13 år, havde aldrig før spillet i Danmark. Med den solide 'The Epigenesis' i bagagen må det siges, at aftenens besøg var på høje tid.

Og der blev kvitteret med et fedt og velspillet show med en fed attitude. Mellemøstlig inspiration og "sære" skalaer for et vestligt øre blev flot indlejret i black metal-riffs i højt tempo. Bandet spillede ikke med så meget bund, men det passede nu meget godt til stilen alligevel, og det gav god plads til guitarerne.

Publikum var væsentlig mere på end til Bibleblack, men det var nu som om, at der stadig blev holdt lidt igen, og så var mange ikke bekendt med bandet på forhånd. Præstationen var god, så det burde afføde, at bandet nu får lidt mere respons fra det danske publikum.
(karakter: 4)

Aktiv pit

Mægtige Nile. Forventningerne emmede i luften i det efterhånden ret godt besøgte Amager Bio. Ned kom Melecheshs backdrop, så der nu stod Nile på det hele. I forhold til det fine Roskilde-show, så gav spillestedets rammer en mulighed for, at man kunne komme tættere på Nile, så det på trods af stedets størrelse alligevel blev en ret intim oplevelse.

Medmindre man da havnede i pitten, for så kunne man ikke vide sig sikker på, hvor man havnede henne. Der var virkeligt godt gang i den! Dødsmetallen blev indtaget med stor grådighed af et tændt publikum, hvoraf mange må have haft ømme nakker til minde om en fed koncert.

Trommeattraktionen og de fede growls

Lyden var godkendt som helhed, men der var perioder, hvor rytmeguitarerne ikke lod sig høre tydeligt nok. Det gav så plads til George Kollias, der så rigeligt fik vist, at han kan spille hurtigt på et sæt, der krævede vidvinkel på kameraet for at få det med i sin helhed. Men hurtighed er nu ikke hans eneste finesse - fx har han også sin del af æren for at '4th Arra of Dagon' er så ond og tung. Og dette nummer var også et supermulighed for at høre de meget brutale røster fra de tre mænd i front. Simpelthen nosseknusende!

I forhold til sommerens show havde bandet nu sat den seje bassist i midten i stedet for at have ham på flanken, og han var i bund grund fremhævet til toastmaster og indpisker. Og det gjorde han godt - rollen klædte ham, og hans energi var igen helt i top.

Et eller andet sted manglede en lille smule af magien, som lod sig vise i teltet en lørdag aften på Roskilde. På trods af fornemmelsen af en mere intim ramme i Amager Bio. Men i forhold til at vurdere bandet højere eller lavere på skalaen, så bliver det på Devilutions valgte skala indenfor samme "interval". For det var unægtelig stadig fantastisk at få skarpe leveringer af 'Lashed to the Slavestick', 'Black Seeds of Vengeance' og 'Kafir!'
(karakter: 4)