Lasher Fest 24: Mindre end lovet
Mizmor kom, stod og småkedede både publikum og sikkert også sig selv. Koncerten på Lasher Fest burde have været meget mere, end den endte med at blive.
Liam Neighbors har haft ondt i kristendommen længe. Først som tvivler, og med sidste års Mizmor-udgivelse med det sigende navn 'Prosaic' som frafalden. Produktet af Neighbors' eksistentielle tvivlen har gennem en årrække fundet fodfæste hos et publikum, der ikke nødvendigvis er det traditionelle metalsegment. Optrædener på Roadburn har placeret Mizmor i et landskab, hvor hans doomede black favner stort og søger grænser. Alt sammen ganske interessant på plade, men desværre ikke ligeså ophidsende en tidlig aftentime i Aalborg.
Under en næsten nøgen lyssætning, der afslørede noget mere end i røgkomplekset, som Downfall of Gaia tidligere på aftenen havde præsenteret på samme scene, gik Neighbors på scenen med sin live-kvartet. Uden tale eller yderligere anerkendelse af publikums tilstedeværelse kastede bandet sig prompte ud i åbneren 'Only an Expanse' fra sidste års album. Et album, hvor lange doomede passager, tenderende til drone, afløser både lyse post-metalstykker a la Alcest såvel som iskold andenbølgeblack med norske fangtråde. Og frem for alt et album, der fungerer væsentligt bedre på plade end live.
Det skulle være så godt
For sandheden er, at Mizmor, efterhånden som koncerten skrider frem, bliver mindre og mindre interessant. Musikken har helt sikkert sin berettigelse under de rigtige forhold, men en minimal lyssætning, ikke-eksisterende interaktion og absolut ingen bevægelse på scenen gør hurtigt specielt Mizmors doomede input noget enerverende og repetitivt at være vidne til denne aften. Neighbors' vokal, der under koncertens første halvdel afveksler mere mellem klassiske black metal-skrig og en mere guttural stemmeføring, finder sig også til rette i et leje, hvor alt foregår i indstuderede, nøje afmålte skrig uden den store vildskab, og den tykke effekt på stemmen får om muligt det hele til at lyde endnu mere grødet, sjælløst og ensporet.
At Neighbors og Mizmor formentlig føler de ikke-dechifrérbare vokaler ret tungt er der ingen tvivl om. Men musikkens gentagende natur er simpelthen ikke kompleks nok til, at man bør koncentrere sig så meget, at alle tanker om at tilføje en ekstra dimension i form af en egentlig live-optræden bliver fejet af bordet ved første bandmøde.
Resultatet er, at Mizmor live bliver en ikke-oplevelse. Det er ikke interessant nok til, at man blot kan leve sig ind i det og drømme sig væk, og uden noget sammenspil med bandet fik publikum nok, længe før kvartetten på scenen gjorde det. Mens Mizmor på plade har sine interessante elementer, bliver det som tilhører hurtigt ensformigt og, beklager jeg at måtte sige, en smule kedeligt.
Trist, for sådan behøvede det ikke at være. En snert af show, der ville have givet musikken lidt mere dimension og dybde, kunne have gjort denne koncert til langt mere, end den endte med at blive. Desværre.