MMF XV: Apokalyptisk dødedans
Grave Pleasures' dommedagsprofetier var et forfriskende og lidt ujævnt indslag fredag på Metal Magic.
Finske Grave Pleasures med britiske Mat "Kvohst" McNerney i front er efterhånden gamle i gårde. Tretten år, først under navnet Beastmilk, og fem album, Beastmilks debut medregnet. Stilen har været den samme hele vejen, en apokalyptisk postpunk, båret af Killing Joke-inspirerede tribalistiske beats, et tidlig Simple Minds-agtigt stadionsus og McNerneys højstemte vokal.
Det er en umiddelbart appellerende og fængende stil, med masser af kæk schwung, en dødedans lige inden dommedag med den karismatiske McNerney i absolut front. Hvor han fylder på scenen, tiltrækker musikerne, trods poseren, sig simpelthen ikke helt samme opmærksomhed som briten i lædervesten.
På trods af mange fortrin og et kommercielt potentiale er det, som om det helt store gennembrud er udeblevet for finnerne. Måske fordi de udkommer på metalselskaber i stedet for bredere selskaber, men måske også, fordi de har for få af de helt store hits.
På Metal Magic er deres melodier og lidt lettere stil et rart afbræk fra den metalliske kværn, men jeg synes også, at med en spilletid på lidt over en time bliver det måske også lidt rigeligt. Når de er bedst, som på fx 'Be My Hiroshima', er der noget ekstatisk og opløftende over dem midt i al den sortrandede melankoli. Men en del af materialet, som fx 'Annihilation', får også pastichens præg.
Genren er på plads, lyden er på plads, men genren stiller også store krav til sangskrivningen, og i de lidt mindre vellykkede numre, hvor omkvædet ikke kan bære hele vejen hjem, kan jeg ikke sige mig fri for en fornemmelse af, at Grave Pleasures får noget vagt påtaget over sig, som om de udfører en usædvanligt dygtig stiløvelse, men ikke helt mere, som om det fortryllelsens skær, de kan have over sig som bedst, fordamper.
Resultatet er som Grave Pleasures på plade: Der er umiskendelige stjernestunder, men det er også til tider lidt ujævnt. Alligevel er de altid værd at se for de stjernestunder, hvor det hele løfter sig og op i en højere enhed.