Mørkt i lyset

Populær
Mørkt i lyset

Redwood Hill åbnede lørdagens program i voldsom kontrast mellem de skarpe solstråler og bandets dystre og dunkle musik.

Kunstner
Dato
16-06-2012
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Det københavnske band var et af få (måske det eneste?) bands som ikke havde højdeskræk og havde taget den store stige i brug og hængt deres bagtæppe op. De andre bands spillede til et bagtæppe som reklamerede for Sort Søndag, hvis Anders Bøtter og Sascha Winther også stod for præsentationen af bandene på Pandæmonium-scenen. 

Måske var Redwood Hill også det band, som havde mest behov for at flashe bandnavnet på et bagtæppe, for dels var det nok det på forhånd mindst kendte Pandæmonium-band, dels var det her med at tale til publikum holdt til et absolut minimum og placeret sent i koncerten. Lidt som at opleve Cult of Luna eller Isis på den front. Musikken og stemningen må ikke afbrydes af snak, flowet er det vigtige.

Københavnerne har gjort sig fortjent til gigget via en spændende 2-track udgivelse og nogle roste koncerter tidligere i år. Og Roskilde venter forude i det som skal forestille en dansk sommer.

Den forbandede sol

Men solen valgte nu at skinne under Redwood Hills show, og det var lidt en bet for indlevelsen. For bandets musik var mørk og dyster, godt opbygget med sludge, nogle post-metal-tendenser og så den her mere eller mindre skrigende vokal. Klædt i sort og i nogle tilfælde med hætten fra trøjen oppe om ørerne var stilen ligesom sat. Men dagslyset, og så det tilfælde at folk trods happy hour på fadøl stadig lige skulle i gang oven på gårsdagens fest, gjorde det svært helt at leve sig ind i den ellers dejligt mørke musik.

Bandet formåede faktisk at variere musikken fra nummer til nummer, men det var alligevel en lille forløsning, da der endelig halvvejs i koncerten lige blev spillet noget med melodisk karakter på den ene guitar, så det ikke bare var et stort bombardement af støjende lyde. Bandet spillede godt og lyden var massiv, men lidt lys i mørket var nu en god ting. Herefter kom der dog også lidt ren, melodisk vokal og et par stykker mere med sporadiske melodier på guitarerne, så det var ikke en enlig svale.

Redwood Hill sluttede af med sit endnu mest kendte nummer 'Dybbuk', der i hvert fald fik vist alle, hvorfor det lige var dét band, som skulle vække et mere eller mindre søvndrukkent publikum. Et stærkt nummer, som virkelig indkapsler bandets potentiale, som dog ikke blev helt forløst i solens stråler i sådan et, i festival-regi, morgenshow.

Der er lidt Redwood Hill fra koncerten herunder: