Pagten fejret uden virak
Populær
Morbid Angel spillede hele deres kommercielle gennembrudsplade 'Covenant' i Pumpehuset i kunstnerisk frigear. Englene er dog så dygtige, at det er nok.
2.Pain Divine
3. World of Shit (The Promised Land)
4. Vengeance Is Mine
5. The Lion's Den
6. Blood on My Hands
7. Angel of Disease
8. Sworn to the Black
9. Nar Mattaru
10. God of Emptiness
11. Where the Slime Live
12. Bil Ur-Sag
13. Ageless, Still I Am
14. Curse the Flesh
15. Existo Vulgoré
16. Immortal Rites
17. Fall from Grace
Morbid Angel er sammen med Cannibal Corpse det band i dødsmetal, der er bedst kendt og har solgt flest plader. Cannibal Corpse var heldige, at de ramte den rigtige Hollywood-komedie, og Morbid Angel at de blev gjort til grin af Beavis & Butthead på MTV. Begge ting gav maksimal eksponering, og det gjorde, at 'Covenant' og specielt musikvideoen til 'God Of Emptiness' kom meget bredere ud, end de nogensinde kunne have sørget for selv.
Kombinationen af at de fik promoveret pladen godt, og at den rent faktisk indeholder nogle virkelig gode sange, gør, at det var den perfekte undskyldning for at gå på turné. Simpelthen at spille den fra start til slut. Det har de fleste bands efterhånden gjort. Metallica, Iron Maiden, Slayer, Emperor osv. Så ideen er ikke ny mere. Tværtimod. Det er gået hen og blevet en kliché.
Ikke desto mindre trækker Morbid Angel alligevel nær ved fuldt hus på Pumpehuset denne aften, for 'Covenant' er om noget pladen, der så fint repræsenterer dødsmetallens absolutte guldalder. I 1993 var genren på sit højeste. Utroligt stærke udspil fra Cannibal Corpse, Obituary, Death, Malevolent Creation, Deicide, Carcass, Suffocation, Napalm Death og svenskerbølgen i form af Entombed, Grave, Dismember, Hypocrisy, Unleashed, At The Gates og mange, mange i eller omkring det år. Dødsmetal eksploderede simpelthen. Kun ganske få år senere imploderede genren, hvilket er en helt anden artikel.
For anno 2014 har dødsmetal det godt igen. Efter nogle år på vågeblus omkring årtusindeskiftet blev der igen pustet liv i dødsmetal, faktisk omkring det tidspunkt, hvor forsanger David Vincent igen valgte at trække i trøjen som frontmand for Morbid Angel. Nu passer det så, at de kan fejre den plade, der gjorde Morbid Angel til allemandseje i halvfemserne.
At dømme ud fra publikum denne aften i Pumpehuset er det da også præcis den generation, der blev flasket op med Morbid Angel i halvfemserne, der var mødt frem. Et voksent publikum naturligvis krydret med nye og yngre fans. Heldigvis. Det var også de unge Reverie, der startede aftenen. Med røgelse fik de hvirvlet deres blanding af black- og dødsmetal ud i salen, der desværre ikke fik særlig lang tid at vurdere det unge band på.
Da stanken fra den unødvendige røgelse havde lagt sig, kom hovednavnet så frem. Morbid Angel. 'Covenant'. David Vincent. Trey Azagthoth. Det var ligesom fikspunkterne denne aften. David Vincents dybe stemme bar os sikkert igennem showet, mens Trey Azagthoths lige så sikre fingre på gribebrættet sørgede for, at samtlige melodier og soli blev leveret på stensikker facon. Han er flankeret af den mindst lige så rutinerede Thor Anders Myhren fra Norge, der også går under kunstnernavnet "Destructhor". Bag kedlerne har Morbid Angel disse dage Tim Yeung, hvis CV af bands er næsten lige så langt som den liste, jeg lavede af bands, der udsendte gode plader i halvfemserne. Hans rutine er på præcis samme niveau som de andre. Et band af gennemført professionelle musikere.
Se selv her, hvor Morbid Angel fremfører 'The Lion's Den' fra 'Covenant':
Det var overraskende nemt at komme helt op foran, så det var fascinerende at se Vincents fingre drible ubesværet på de to øverste basstrenge, mens den dybe røst brølede sangene ud til publikum. Han fik samtidig serveret en lokal godbid, idet producer Flemming Rasmussen, der har mixet 'Covenant'-pladen i de hedengangne Sweet Silence Studios i København var blandt publikum. Så hvis man vil, kan man godt sige, at pladen har et snert af dansk islæt over sig. Bevares, så tager man sig præcis lige så mange kunstneriske friheder, som Morbid Angel undlod at gøre denne aften.
For Morbid Angel kørte fuldstændig på rutinen. Vi har set og anmeldt dem mange gange før. At fremføre hele 'Covenant' og så én sang fra hver af de andre plader lod til at være legende let for bandet, og de satte aldrig maskinen i gear. Den rullede bare stille og roligt derudad og det i et så sikkert tempo, at ingen følte sig snydt. Koncerten var nemlig ganske udmærket. Der var intet at sætte en finger på. Lige på nær den manglende indlevelse og maniske energi, som sommetider lyser ud af David Vincents øjne. når han nærmest spytter ordene ud og kommanderer med publikum. Det var der alt for lidt af denne aften.
Her kører de på rutinen i 'Ageless, Still I Am' fra 'Gateways To Annihilation':
Vi fik dog hørt 'Covenant' fra start til slut. Har man ikke oplevet Morbid Angel på scenen før, kan man let lade sig imponere af deres evner som band. Vi har bare set, at de sagtens kan gøre det endnu bedre. Som man siger i sportens verden: Morbid Angel har et meget højt bundniveau. Det beviste de i Pumpehuset. Stakkels de bands, der skal dele scene med dem en aften, hvor de beslutter sig for at sætte deres fuldblods-V8'er i femte gear og træde speederen i bund.
De afsluttende 'Immortal Rites' og 'Fall From Grace':